Skip til hoved indholdet

Valg til Europa-Parlamentet 2024

Søndag den 9. juni 2024 skal der afholdes valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Man kan stemme til Europaparlamentsvalget, hvis man enten:

  • har valgret til Folketinget
  • er fyldt 18 år, dansk statsborger og har fast bopæl i Danmark
  • er fyldt 18 år, dansk statsborger og bor i et andet EU-land
  • er fyldt 18 år, bor i Danmark og er statsborger i et andet EU-land

Man vælger selv, om man vil stemme til valg til EU-parlamentet i det EU-land, hvor man bor, eller i det EU-land, hvor man er statsborger. Man kan dog kun stemme i ét EU-land.

Færøerne og Grøndland er ikke med i EU, så bor man på Færørerne eller i Grønland, har man ikke valgret til Europa-Parlamentet.

Få yderligere information på Folketingets hjemmeside

Sådan stemmer du

På Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside kan du se de opstillede partier og kandidater

Partier og kandidater ved Europa-Parlamentsvalget

Hvis du er optaget på valglisten, vil du cirka fem dage før valget eller folkeafstemningen modtage et valgkort fra din kommune, hvor der står dit navn og adresse, dit nummer på valglisten, samt hvor du skal henvende dig for at stemme på valgdagen og dag og tid for afstemningen.

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort før valget

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort inden valget søndag den 9. juni, så kan du sagtens stemme alligevel. Henvend dig til valgsekretariatet på dit afstemningssted og vis dem noget legitimation, fx sundhedskort, kørekort eller pas og de vil udskrive et valgkort til dig.

Hvis du er i tvivl om hvorfor du ikke har modtaget dit valgkort, så henvend dig til Borgerservice på telefon 72 35 40 00. Borgerservice kan se på om du er optaget på valglisten.

Telefonåbningstiden i Borgerservice er: 

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17

Hvis valgkortet er blevet væk

Er dit valgkort væk, så kom alligevel. Henvend dig til valgsekretariatet på dit afstemningssted og vis dem noget legitimation, fx sundhedskort, kørekort eller pas.

Ved du slet ikke, hvor du skal stemme, kan du ringe til Borgerservice.

Dit afstemningssted fremgår af det valgkort du får tilsendt senest 5 dage før valgdagen. Alle afstemningssteder til Europa-Parlamentsvalget har åbent fra kl. 9.00-20.00, hvor du kan afgive din stemme.

Værløsehallen (Valgdistrikt Værløse)

Stiager 8
3500 Værløse

På afstemningsstedet Værløsehallen er der mulighed for at benytte et hæve-/sænkebord og et CCTV (forstørrelsesapparat).

Hareskovhallen (Valgdistrikt Hareskov)

Månedalstien 8
3500 Værløse

Søndersøhallen (Valgdistrikt Søndersø)

Kirke Værløsevej 50
3500 Værløse

Jonstruphus (Valgdistrikt Jonstrup)

Jonstrupvangvej 159
3500 Værløse

Farum Arena (Valgdistrikt Stavnsholt)

Stavnsholtvej 41
3520 Farum

Solvangskolens hal (Valgdistrikt Solvang)

Nordtoftevej 58
3520 Farum

Teatersalen (Valgdistrikt Paltholm)

Kulturhuset
Kulturtorvet 12
3520 Farum

Du kan søge om at skifte afstemningssted, hvis det er begrundet i dit handicap eller nedsatte førlighed.

Du kan indgive din ansøgning i perioden mandag den 13. maj til fredag den 31. maj kl. 12.

Du finder ansøgningsskemaet her: Ansøgningsskema til at flytte valgsted

Er du gangbesværet eller lignende kan du stemme fra din egen bil.

Der er en plakat ved hvert afstemningssted med et telefonnummer til afstemningsstedets valgsekretariat. Ring til dette, hvis du har brug for at stemme fra din bil.

Der stilles følgende hjælpemidler til rådighed på alle afstemningssteder: sorte filtpenne, lup, overlægsplade og LED-lamper.

På afstemningsstedet Værløsehallen er der desuden mulighed for at benytte et hæve-/sænkebord og et CCTV (forstørrelsesapparat).

Har du brug for hjælp til at stemme på valgdagen, kan du få hjælp af to valgstyrere eller vælgere på afstemningsstedet. Du har også mulighed for at udpege den ene af personerne selv.

Har du en synlig eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har du mulighed for at udpege din egen personlige hjælper. Det betyder, at der ikke behøver at være andre end dig og din personligt udpegede hjælper i valgboksen.

Ved hvert afstemningssted er der en plakat med et telefonnummer. Ring til det nummer, så kommer der hjælp.

I Furesø Kommune er valgstyrerne udpeget af Furesø Byråd.

De valgtilforordnede på afstemningsstederne bliver udpeget af de politiske partier i kommunen. Et antal medarbejdere fra kommunens administration bistår valgstyrerne og de tilforordnede i løbet af dagen og ved optælling og fintælling. 

Valgsteder i Furesø Kommune

Klik på kortet for at finde adresser på brevafstemningssteder og afstemningssteder.   

Kontakt

Valgkontoret

Stiager 2
3500 Værløse
valg@furesoe.dk

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback