Lokalplaner og kommuneplan

Kommuneplan

Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling og arealanvendelse såvel i byerne som i det åbne land. Nedenfor kan du se den gældende kommuneplan. 

En kommuneplan sætter retning for kommunens udvikling de næste 12 år og er kommunens stærkeste værktøj til at forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. 
Planen er med til at afveje hensyn, og skal sikre et hensigtsmæssig sammenspil mellem menneskers livsvilkår, miljøhensyn og bevarelse af dyre-og planteliv. 
Kommuneplanen har således til formål at sikre en god fysisk planlægning for hele kommunen, og sætter rammerne for lokalplanerne.  

Her kan du læse den gældende Kommuneplan 21, som blev vedtaget af byrådet december 2021:

Ny Kommuneplan 25 på vej

Den 23. novermber 2023 satte byrådet arbejdet igang med Kommuneplan 25. Vi indsamler bidrag og input til Kommuneplan 25 frem til 1. april 2024. Du har nu muligheden for at komme med dit bidrag til indholdet i den kommende kommuneplan. Vi forventer, at forslag til Kommuneplan 25 vil blive politisk behandlet til september. Den vil efterfølgende være i offentlig høring i otte uger. 

Lokalplaner

En lokalplan fastlægger, hvad et område fremover skal anvendes til, og hvordan bebyggelse, veje og friarealer mv. skal se ud og disponeres. I Furesø Kommune vedtages alle lokalplaner af byrådet. Byrådet kan dermed sætte en retning for den fysiske planlægning, anvendelse og udtryk i kommunen.

Med udarbejdelse af et forslag til lokalplan tages stilling til en lang række forhold og afhængigheder, der påvirker det endelige planforslag. F.eks. miljø- og naturforhold, bevaringshensyn, arkitektur og materialer, infrastruktur, landskab, rekreative arealer mv.

Et lokalplanforslag sendes i offentlig høring, inden den endelige vedtagelse. Ofte afholdes en 8 ugers høringsperiode med et borgermøde. I høringsperioden kan borgere og interessenter indsende høringssvar om lokalplanforslaget til forvaltningen, som vedlægges til den endelige politiske behandling.

Lokalplaner medfører ikke handlepligt. Det betyder at man som grundejer ikke skal gå ud og realisere lokalplanen med det samme, samt at eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte. Men hvis en grundejer vil opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelse, skal både ejere, lejere og brugere af ejendomme indenfor lokalplanens område rette sig efter, hvad der er vedtaget i lokalplanen.

Områder uden lokalplaner

Hvis dit område ikke er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, gælder kommuneplanens rammer og bygningsreglementet. Kommuneplanen er sædvanligvis mere overordnet end en lokalplan og rammesætter overordnet anvendelse, bebyggelsesprocent og lignende. 

Planhieraki

Lokalplaner indgår i et hierarki, som er omfattet af planloven. Her er   landsplaner, regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. De enkelte planer må ikke være i strid med planer på et højere niveau. En lokalplan må altså ikke være i strid med en kommuneplan. Bestemmelser i lokalplanen kan være yderligere begrænsende for, hvad og hvordan du må bygge end bestemmelserne i bygningsreglementet.

Dispensation fra lokalplan?

Hvis du ikke overholder bestemmelserne i en lokalplan, der gælder for området, når du bygger nyt eller ændrer på forhold, der er omfattet af bestemmelserne i lokalplanen, er byggeriet ikke lovligt. Du kan blive pålagt at lovliggøre byggeriet – enten administrativt med en dispensationssag (hvis der kan gives tilladelse), eller fysisk ved for egen regning at ændre eller rive det ulovlige byggeri ned, så lokalplanens bestemmelser overholdes.

Kommunen har visse muligheder for at give dispensation til mindre afvigelser fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis der er tale om fravigelser, som ikke er i strid med principperne i planen. Det er altid kommunes vurdering af de konkrete forhold, der er afgørende.

En dispensation fra lokalplanen i forbindelse med en byggesag kan betyde, at naboerne bliver orienteret, og skal høres. Der kan være krav om naboorientering/nabohøring, hvis byggeriet kræver dispensation.