Furesø Visionen "Vi skaber løsninger sammen"
Furesø Byråd har vedtaget Vision Furesø - vi skaber løsninger sammen.
Vision Furesø: Vi skaber løsninger sammen
Furesø er en ressourcestærk kommune, der ligger som en grøn oase midt i Hovedstadsområdet. Vi har et højt uddannelsesniveau, mange forskellige nationaliteter og boformer. Vi er kendetegnet ved engagerede, kreative borgere og velfungerende lokalsamfund.
Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som
- en attraktiv og kreativ bosætningskommune med gode lokale beskæftigelsesmuligheder
- en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig
- en kommune, hvor vi værner om vores smukke natur og har et rigt udbud af kultur og idræt
- en omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov
- en kommune hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle og uddanne sig maksimalt
- en kommune med mulighed for at leve et sundt og aktivt liv - hele livet
- en kommune, der præger regionens udvikling og samarbejder om fælles løsninger.
Borgerinput
I forbindelse med visionsprocessen er borgerne blevet inviteret til at give deres forslag til visionen og til, hvordan visionen skal udmøntes. Dette er sket via borgermøder og debatindlæg på hjemmesiden. Alle forslag er samlet i ”Idékatalog Vision Furesø”.