Oplevelser på hjul
Find inspiration til cykelture i og omkring Furesø Kommune.
Oplevelser på cykel og mountainbike
Du finder en af landets bedste mountainbikeruter i Furesø Kommune.
Vil du prøve kræfter med de allerbedste ruter, skal du ud på De 10 Spir. Disse ruter har farver, som viser, hvor svære de er. Et af dem snor sig gennem Hareskoven. Det er en teknisk spændende rute - også for begyndere.
Vis hensyn!
- Undgå at køre på afmærkede ridestier, vandreruter o.l. uden for skovvejene.
- Undgå steder, hvor der er mange skovgæster, og værn om dyr og planter.
- Kør ikke på fortidsminder, gravhøje, diger og trapper og lignende.
- Du må ikke lave dine egne MTB-spor i skoven.
- Tilpas din fart, og hold afstand – og brug ringeklokken i god tid – eller et verbalt ”ding-ding”.
- Skån sporet i meget våde perioder, brug kun de robuste spor og skovvejene.
Ca. 14 km.
Turen er ikke egnet for kørestolsbrugere.
Ruten er afmærket med skilte langs Buresø, Bastrup Sø, Farum Sø og Furesø. Det varierede tunneldalslandskab byder på stejle stigninger og mange kulturminder fra oldtiden og nyere tid.
Hent ruteplanen som PDF her: Mølleådalen 1. Buresø til Fiskebæk
Ca. 12 km.
Ruten er ikke afmærket med skilte. Den går gennem skovene ved Furesø og ad Prinsessestien gennem Lyngby Åmose. Stien langs Furesøen er meget smal og stærkt kuperet og anbefales ikke for cyklister, der i stedet bør køre ad de bedre skovveje og på cykelstier langs offentlig vej. Mountainbike på stien langs Furesø er ikke tilladt.
Ca. 11 km.
Ruten har ikke en særskilt afmærkning, men følger eksisterende veje og cykelstier.
Fra Lyngby Sø til Strandmøllen ved Øresund går turen gennem ådalens naturskønne landskab og forbi hele otte historiske møllesteder.