Skip til hoved indholdet

Kløverstierne

Kløverstierne består af 4 ruter af varierende længde, der alle starter ved Farum Arena. Ruterne tager dig med på en varieret tur rundt i Farum og byder på alt fra moderne arkitektur, historiske bygninger, naturoplevelser og smukke kig ud over områdets unikke landskab.

Kløverstierne

Den grønne rute tager dig en skøn lille tur forbi det gamle Stavnsholt og Skolelandbruget. Turen byder på små søer og marker, og du kommer rundt på det indre stisystem i Farum Øst med grønne områder og en legeplads.

Ruten følger asfalterede stier og små veje og er egnet til gangbesværede.

Højdepunkter på ruten

Du kan opleve Skolelandbruget, som drives af Furesø Kommune. Skolelandbruget tilbyder forløb for skoler og institutioner, men du er altid velkommen til at kigge ind og hilse på gårdens dyr.

Den grønne rute tager dig en skøn lille tur forbi det gamle Stavnsholt og Skolelandbruget. Turen byder på små søer og marker, og du kommer rundt på det indre stisystem i Farum Øst med grønne områder og en legeplads.

Ruten følger asfalterede stier og små veje og er egnet til gangbesværede.

Højdepunkter på ruten

Du kan opleve Skolelandbruget, som drives af Furesø Kommune. Skolelandbruget tilbyder forløb for skoler og institutioner, men du er altid velkommen til at kigge ind og hilse på gårdens dyr.

Den blå rute byder på historiske huse, en storslået udsigt og bynær natur.

Højdepunkter på ruten

Ruten bevæger sig gennem den gamle del af Stavnsholt, hvor flere bevaringsværdige huse omkranser gadekæret, blandt andet købmandsmuseet Cornelen. Her kan du opleve en købmandsbutik som den så ud i 1930’erne.

Langs Furesøen ligger stien højt, med stejle skrænter og et bælte af gamle løvtræer. Udsigten over søen er spektakulær, og ved Høje Klint er der mulighed for at snuppe en dukkert.

Er du gående, kan du følge den stiplede del af ruten gennem Skallepanden og Nattergalelunden. Denne del af ruten byder på lysåbne arealer og løvskov og så kommer du helt tæt på søbredden. Der kan være vådt så på med de robuste sko.

Den røde rute bevæger sig fra byen ud i det åbne landskab nord for Farum. Her kan du opleve det smukke bakkede dødislandskab.

Højdepunkter på ruten

Området nord for Farum har de sidste mange hundrede år været udlagt til landbrug, og det har givet et lysåbent landskab, der fremhæver det smukke terræn.

Landskabet er præget af bakker, mange små søer og moseområder. Både søerne og moserne er beskyttet natur som rummer en varieret flora og fauna.

I byen kommer du forbi markant og tidstypisk arkitektur.

Farum Midtpunkt er et eksperimenterende modernistisk byggeri fra 1972-75, berømt for den terrasserede arkitektur.

I 1981 kom Farum igen på det arkitektoniske danmarkskort, med indvielsen af Stavnsholt Kirke. Kirken er tegnet af den danske arkitekt Johan von Spreckelsen, som i 1982 tegnede den nye trumfbue i Paris.

Følger du den sorte rute kommer, du ud i alle krogene af landskabet nord for Farum. Ruten er varieret, med både by, historiske bygninger, skov, søer og overdrev. 

Højdepunkter på ruten

Bregnerød Kro har været et vigtigt stoppested for rejsende siden 1705, og har ligget strategisk på kongens vej mellem København og Frederiksborg slot. Der har været drevet kro frem til 2014.

Landskabet omkring Allerød Lergrav er et karakteristisk dødislandskab med bakker, søer og moser. I perioden 1870-1970 blev der udgravet ler til områdets teglværker, og noget af det gamle tipvognsspor kan i dag ses som stier.

Tivolihusene fungerede som boliger for de ansatte på teglværkerne. Det siges, at navnet opstod, fordi man hængte kulørte lamper op, når der skulle være fest.

Cobrahytten blev opført som weekendhytte af arkitektstuderende i 1935. I 1949 blev hytten overtaget af Cobramalerne, og de dekorerede både vægge og loft. I dag er Cobrahytten revet ned, og det eneste der er tilbage er lidt mursten fra huset, et dørtrin og en brønd. Vægmalerierne er gået til, men loftet blev reddet og kan i dag ses på Sophienholm.

Rørmosen er en lille grøn perle med birkeskov, vandhuller og åbne engarealer. 

Kløverstier er en del af et stikonceptet udviklet i et samarbejde mellem Friluftsrådet, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund.

Du finder mange kløverstier rundt omkring i Danmark.

Kort over Kløverstierne

Alle ruterne er tegnet ind på dette kort:

Kontakt

Kultur og Fritid

Stiager 2
3500 Værløse
fritid@furesoe.dk

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback