Skip til hoved indholdet

Praktiske informationer om sommerferieaktiviteter

Folkeoplysningsudvalget og Furesøs aktive foreninger tilbyder i samarbejde med Furesø Kommune sommerferieaktiviteter for kommunens elever, der skal i 1.-9. klasse efter sommerferien. Bevillingen til at afvikle disse aktiviteter er givet af Furesø Kommunes Folkeoplysningsudvalg.

Retningslinjer

Her kan du finde svar på de hyppigste spørgsmål til sommerferieaktiviteter. Det er vigtigt, at du er godt forberedt, når tilmeldingen åbner op. Du må nemlig kun tilmelde dit barn til et begrænset antal aktiviteter. Du kan betale med Dankort, VISA, Mastercard, MobilePay m.fl.

Sommerferieaktiviteter er for børn og unge som bor eller går i skole i Furesø Kommune og som skal i 1. - 9. klasse efter sommerferien.

Dato for åbning af tilmelding i 2025

  • Tilmelding for sommerferien 2025 er endnu ikke åben.
  • Tilmeldingen foregår kun online.
  • OBS! Når du logger ind, kommer du automatisk i kø (som du kender fra SKAT).
  • Du skal tilmelde dig online på www.sommerferieaktiviteter.dk. Tilmelding kan IKKE ske via e-mail og telefonopkald. 
  • Tilmelding sker efter først-til-mølle!

Maks. 2 aktiviteter

  • Du kan kun tilmelde dig 2 aktiviteter.
  • Deltagere, som er tilmeldt mere end 2 aktiviteter, vil automatisk blive slettet fra den aktivitet, som de senest har tilmeldt sig.

Restpladser

  • Der vil blive åbnet op for alle restpladser efterfølgende, hvorefter du kan tilmelde dit barn til flere end 2 aktiviteter. 

Tilmeld din kammerat

  • Du kan tilmelde op til 3 personer per aktivitet. Du kan altså tilmelde dine kammerater samtidig med, at du tilmelder dig selv. Det forudsætter selvfølgelig, at der er minimum tre ledige pladser på den ønskede aktivitet.

Guide til køb af pladser

Forbehold

Furesø Kommune forbeholder sig ret til at foretage ændringer i de enkelte holds tid, timetal, aktivitetssted og tager forbehold for eventuelle trykfejl.

Hvis du alligevel ikke kan komme til den aktivitet, du har tilmeldt dig - eller har købt en plads på et forkert hold - skal du sende en mail til sommerferieaktiviteter@furesoe.dk med din afmelding.

Vi gør os nemlig umage med at tilbyde pladserne til dem, der er på venteliste.

Vi refunderer billetprisen til dig, hvis du afmelder deltagelsen senest 14 dage efter tilmeldingsdatoen.

Du vil ikke få refunderet billetgebyr.

I mailen bedes du oplyse os om:

  • Hvilken aktivitet du ønsker at refundere
  • Barnets (eller børnenes) navn
  • Navnet på den forældre/værge der har købt aktiviteten
  • Antallet af pladser du ønsker at refundere på aktiviteten.

Hvis aktiviteten er udsolgt, er det muligt at skrive sig på venteliste.

Tilmelding til venteliste sker i tilmeldingssystemet under den/de aktiviteter, du ønsker at stå på venteliste til.

Det er gratis at være på ventelisten.

OBS!

Ventelisten foregår udelukkende via automatiserede mails, således at når der frigives en plads på aktiviteten, så får alle - der står på ventelisten - besked på den e-mail, de har angivet i købsprocessen. Det er herefter først-til-mølle.

Den, der først bekræfter og køber pladsen, får pladsen tildelt.

Prisen fremgår under de enkelte aktiviteter.

Du betaler ved tilmeldingen med en af følgende muligheder:

  • Dankort
  • VISA
  • MobilePay
  • Mastercard
  • VISA electron
  • Maestro

Når du tilmelder dit barn en sommerferieaktivitet i Furesø kommune, sender kommunen en liste med alle deltageres navne, klassetrin samt kontaktperson/forældres e-mail og telefonnummer til foreningen eller den person, som står for aktiviteten (underviseren).

Disse personoplysninger slettes hos pågældende umiddelbart efter (senest 30 dage), at aktiviteten er slut.

Vi gør opmærksom på, at Furesø Kommune ikke har en forsikring, der dækker ved ulykkestilfælde. Det er på eget ansvar at deltage i aktiviteterne.

Ligeledes kan aktiviteten blive aflyst, hvis der opstår sygdom hos instruktøren.

Der vil blive sendt en aflysningsmail ud til den e-mailadresse, der er oplyst i forbindelse med tilmeldingen, og pengene vil blive refunderet.

Billetgebyr refunderes ikke.

Hvis en forening vurderer, at et barns opførsel er til gene for, at aktiviteten kan gennemføres, kan foreningen bortvise barnet fra aktiviteten.

Foreningen er i tilfælde heraf forpligtet til at ringe til forældrene, således at barnet kan blive hentet.

Derudover skal foreningen orientere Kultur- og fritidsforvaltningen om bortvisningen, som sammen med Furesø Fritidsvejledning vil vurdere, om det er muligt at tilbyde en alternativ sommerferieaktivitet for vedkommende.

Kontakt

Sommerferieaktiviteter

Stiager 2
3500 Værløse
sommerferieaktiviteter@furesoe.dk

Ring til os

Kontakt

Kultur og Fritid

Stiager 2
3500 Værløse
fritid@furesoe.dk

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback