Pressekontakt

Hvis du som journalist ønsker aktindsigt i en sag, skal du sende en mail til den forvaltning, der behandler sagen eller til Kommunikation.

Du finder kontaktoplysningerne nederst på siden. Bemærk, at der også er mulighed for at sende via Digital Post, hvis din ansøgning indeholder personfølsomme oplysninger, fx samtykke fra borgere.

En begæring om aktindsigt skal færdigbehandles snarest og inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.

Hvis ikke det kan ske, skal kommunen fortælle dig hvorfor og meddele, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge (Offentlighedsloven § 36). Med udtrykket »snarest« menes, at en anmodning om aktindsigt skal behandles og afgøres så hurtigt som muligt.

Det betyder, at anmodninger om aktindsigt i sager, der er klart identificerede, og som indeholder et begrænset antal dokumenter, som ikke kræver en nærmere gennemgang eller overvejelse, skal færdigbehandles i løbet af 1-2 arbejdsdage efter modtagelsen af aktindsigtsanmodningen.

Kommunen må ikke udlevere fortrolige oplysninger, som er underlagt tavshedspligt. Det vil sige, at man ikke må afsløre oplysninger om fx enkeltpersoners private forhold (Offentlighedsloven § 14).

Pressen kan kun få aktindsigt i personsager, hvis borgeren har givet sit skriftlige samtykke. Det er nemlig sådan, at retten til aktindsigt ikke omfatter personoplysninger.

Journalisten skal:

- angive de oplysninger, som er nødvendige, for at vi I kommunen kan finde frem til den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i (“det objektive identifikationskrav”),

Hvis myndigheden ikke på baggrund af de oplysninger, som fremgår af begæringen, er i stand til at identificere den pågældende sag, er myndigheden forpligtet til at vejlede ansøgeren om, hvilke yderligere oplysninger vedkommende må tilvejebringe.

- angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.

Kravet indebærer, at ansøgeren må præcisere sin anmodning om aktindsigt, således at det offentliges ressourcer kan koncentreres om de relevante sager eller dokumenter, og kravet indebærer dermed en mere ligelig fordeling af arbejdsbyrden mellem ansøgeren og den offentlige myndighed, uden at dette begrænser ansøgerens adgang til aktindsigt i de relevante sager eller dokumenter.

Kommunen kan give aktindsigt i videre omfang, end loven forpligter til, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v. Dette princip kaldes “meroffentlighedsprincippet”. Offentlighedsloven har således karakter af en minimumslov, der alene fastsætter regler om, hvilke oplysninger en forvaltningsmyndighed som minimum skal meddele aktindsigt i.

Det følger af meroffentlighedsprincippet, at en myndighed af egen drift – dvs. også i tilfælde, hvor et ønske om meroffentlighed ikke specifikt er fremsat i en begæring om aktindsigt – bør overveje, om meroffentlighed bør gives. Denne pligt til at overveje meroffentlighed er blevet indføjet i den nye offentlighedslov.

Helt konkret har kommunen pligt til af egen drift at overveje, om der kan gives meroffentlighed i sager, dokumenter og oplysninger, hvor enten hele sagen, dokumenterne eller oplysninger ellers er undtaget aktindsigt efter offentlighedsloven.

Hvor hele sagen ellers er undtaget fra aktindsigt, er det dog ikke tanken, at kommunen skal være forpligtet til at gennemgå samtlige sagens dokumenter og oplysninger med henblik på at tage stilling til, om der skal meddeles meraktindsigt heri. Der skal derimod blot foretages en mere samlet og overordnet vurdering af, om der bør meddeles aktindsigt i oplysninger og dokumenter, som indgår i den sag, der er undtaget fra aktindsigt.

Offentlighedsloven giver som udgangspunkt kun ret til aktindsigt i de dokumenter, der eksisterer på tidspunktet for begæringens fremsættelse. Hvis der imidlertid bedes om aktindsigt i oplysninger, som kan fremskaffes ved en "sammenstilling af oplysninger", der allerede findes i kommunens systemer, og en sådan sammenstilling af oplysningerne kan foretages ved ”få og enkle kommandoer”, skal der også gives aktindsigt i disse såkaldte ”dataudtræk”.