Skip til hoved indholdet

Bliv pædagog i Furesø Kommune

Vil du også arbejde med pædagogisk udvikling i et af Furesøs dagtilbud? I disse videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet.

Ledige stillinger

En fælles vision

Vi arbejder ud fra visionen om, at alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Børns og unges oplevelse af sig selv og deres omverden bliver formet og udviklet gennem sociale relationer, og alle skal have mulighed for at få den anerkendelse, der ligger i at blive set, hørt og forstået af kompetente voksne og i ligeværdige fællesskaber.

I Furesø Kommune arbejder vi med:

  • Tidlig opsporing
  • Fælles læringssyn 0-18 år
  • En dannelsesrejse for dagtilbud og skoler
  • Sproglige læringsmiljøer
  • Tværfagligt samarbejde med andre relevante faggrupper

Herunder fortæller vores dygtige pædagoger om hverdagen på arbejde i Furesøs dagtilbud

Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 10.488 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Hverdagen i Furesøs dagtilbud

Lige meget hvor vi går hen, er vi tæt på naturen. At have naturskønne områder i baghaven er en af vores helt store styrker.

Grundlæggende er Furesø præget af mindre institutionsstørrelse, det giver os mulighed for fordybelse og nærhed. Vores medarbejdere er ressourcer, vi prioriterer god trivsel og vi har et godt blik for at skabe det gode børneliv.

I Furesø finder du engagerede forældre, som gerne bidrager aktivt ind i hverdag – lige fra idéer, praktisk hjælp, sparring og et godt fællesskab.

Her kan pædagoger bruge deres faglighed

Langt de fleste af landets daginstitutionspædagoger oplever at kunne gøre god brug af deres pædagogfaglighed i hverdagen. Det viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra november 2023.

Her svarer 74 procent af de omkring 12.800 medvirkende daginstitutionspædagoger, at de i høj grad eller nogen grad har tilstrækkelig tid til at bruge deres pædagogfaglighed optimalt i hverdagen.

I Furesø Kommune specifikt ligger dette tal på 81 procent og vidner om, at vi her i høj grad prioriterer meningsfuld og faglig televant tidsforbrug for vores dygtige pædagoger.

Se din kommune: Her kan pædagoger bruge deres faglighed bedst | BUPL

Lokal arbejdstidsaftale om årsnorm på dagtilbudsområdet i Furesø Kommune

Bliv pædagog i Furesø Kommune

Furesøs børn skal have de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Vil du også arbejde med pædagogisk udvikling i et af Furesøs dagtilbud?

Se videoerne herunder om arbejdet som pædagog i Furesø Kommune

Børnehuset Paletten

Hør pædagog fortælle om arbejdet i Børnehuset Paletten.

Børnehuset Lyngholm

Hør pædagog og afdelingsleder fortælle om arbejdet i Børnehuset Lyngholm.

Børnehuset Birkedal

Hør pædagog fortælle om arbejdet i Børnehuset Birkedal.

Børnehuset Bøgely

Hør pædagog fortælle om arbejdet i Børnehuset Bøgely.

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback