Furesø Kommunes whistleblower-ordning

Du kan indgive oplysninger, hvis du har viden eller begrundet mistanke om strafbare forhold eller grove og gentagne forsømmelser i Furesø Kommune. Det er f.eks. alvorlige forhold, hvis oplysningerne vedrører:

• Strafbare forhold og andre lovovertrædelser
• Fare for enkeltpersoners helbred og sikkerhed
• Grove tilfælde af omsorgssvigt og lignende.

Eksemplerne er ikke udtømmende.

Du kan ikke indberette, om dit eget ansættelsesforhold. Dette henhører under overenskomsten, TR mv. Tvister om ansættelsesretlige forhold hører heller ikke til under whistleblower-ordningen. Du kan heller ikke indberette forhold af mindre grov karakter, f.eks. løse rygter, enkeltstående fejl og forsømmelser, samarbejdsvanskeligheder, inkompetence eller overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter som f.eks. rygepolitik, da henvises til håndtering via ledelse, MED og TR således, som der allerede er mulighed for i dag.

Whistleblowerordningen er organisatorisk forankret hos kommunens borgerrådgiver, som er uafhængig af kommunens forvaltninger og politiske udvalg. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom borgerådgiveren også varetager whistlerblowerfunktionen, er der tale om to helt adskilte funktioner. Fælles for begge funktioner er dog, at den medarbejder, der forestår begge ordninger i alle henseender skal agere og fremstå upartisk.

Læs mere om hvad borgerådgiveren kan hjælpe med her https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/borgerraadgiver/

Whistleblower-ordningen screener henvendelsen og vurderer, om oplysningerne falder indenfor rammerne af whistleblower-ordningen, og om der er mulighed for at oplyse sagen tilstrækkeligt.

Hvis en indberetning falder inden for ordningen bliver det undersøgt, om oplysningerne kan be- eller afkræftes. Whistleblower-ordningen fastlægger undersøgelsens omfang, så der sikres omhyggelig opfølgning i sagen. Oplysninger fra indberetningen, der ikke røber anmelderens identitet, må godt videregives til en relevant afdeling for at undersøge indberetningen. Sker dette, er disse personer også underlagt den særlige tavshedspligt som følge af whistleblower-lovgivningen.

Hvis oplysningerne i indberetningen indikerer, at undersøgelsen ikke kan forestås af whistlerblower-ordningen kan denne vælge i stedet at indstille over for kommunaldirektøren, at undersøgelsen foretages hos ekstern leverandør, fx et advokatfirma.

Når whistleblowerordningen har foretaget en endelig vurdering af indberetningen, bliver kommunaldirektøren underrettet om forløbet, undersøgelsens resultat og eventuelle anbefalinger.

Er der tale om en indberetning, der falder uden for ordningen, vil der gives besked til anmelderen, og der vil vejledes om, hvilken instans som i stedet kan anvendes

Whistlebloweren vil ved afsendelse af indberetningen modtag en automatisk kvittering for, at indberetningen er modtaget. Whistlebloweren får hurtigst muligt og senest inden for tre måneder feedback på indberetningen fra whistleblowerordningen. Feedback kan i den forbindelse bestå af oplysninger om, hvilke tiltag, der er iværksat eller påtænkes iværksat som opfølgning på indberetningen. Tilbagemeldingen kan være begrænset efter reglerne om tavshedspligt.

Hvis de oplysninger, som whistleblower-ordningen modtager, handler om en konkret medarbejder, vil vedkommende som udgangspunkt blive underrettet om indberetningen.

Den indberettede har de rettigheder, som fremgår af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Dette omhandler bl.a. retten til:

• at anmode om indsigt i de personoplysninger der behandles
• at anmode om berigtigelse eller sletning af personoplysninger

I særlige tilfælde kan den indberettes rettigheder suspenderes. Det kan ske, hvis interessen i at få kendskab til oplysningerne bør vige af hensyn til den offentlige interesse. Det kan også ske af hensyn til forhold til efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger. I sådanne tilfælde kan den indberettedes rettigheder suspenderes, så længe politiets efterforskning foregår eller så længe, det er nødvendigt.

Den 7. oktober 2019 vedtog Rådet for den Europæiske Union et nyt direktiv, der forpligter blandt andet offentlige myndigheder til at etablere en whistleblower-ordning. Direktivet styrker desuden beskyttelsen af whistleblowere.

Som udgangspunkt forpligter direktivet alle offentlige instanser til at lave en whistleblower-ordning. Den 24. juni 2021 vedtog Folketinget Forslag til Lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementerer EU-direktivet fra 2019. Loven medfører bl.a. en pligt for alle kommuner og arbejdsgivere med minimum 50 ansatte til at etablere en whistleblower-ordning.