Finansiel politik 2021-2025

• Gældende for 2021-2025.
• Godkendt af byrådet d. 29. september 2021.

1.1. Baggrund

Der er overordnet set en fornuftig økonomi i Furesø Kommune med balance mellem skatteindtægter og -udgifter.

Furesø Kommune har en væsentlig gæld hvoraf der betales renter og afdrag. Men samtidig har Furesø Kommune gennem en sikker økonomisk styring formået at opbygge en sund kassebeholdning, hvor midlerne placeres, så de forrentes fornuftigt.

Byrådets finansielle politik sætter retning for, at der fortsat er en finansiel styring i Furesø Kommune, der understøtter, at byrådets visioner og politikker føres ud i livet.

1.2 Formål

Furesø Kommunes finansielle politik sætter rammen for forvaltningens aktive styring af den finansielle portefølje, med henblik på at optimere placeringen af investeringer i værdipapirer såvel som låne-/leasingsiden med en høj grad af budgetsikkerhed.

Kommunens finansielle aktiver består af kommunens formue, der er beholdningen af værdipapirer og indestående på bankkonti.

Kommunens finansielle passiver omfatter kommunens gæld, dvs. lån og leasing. Hertil kommer kommunens garantistillelser for lån til kommunale selskaber mv.

Den finansielle politik skal godkendes minimum hvert 4. år.

1.3. Overordnet strategi

Udgangspunktet for den finansielle styring er de politisk vedtagne budgetter og forventninger til udviklingen i Furesø Kommunes kassebeholdning.

Udviklingen i kassebeholdningen giver indikationer af hvorvidt der kan investeres flere eller færre midler og om der skal optages lån/leases eller kassefinansieres/øge likviditeten.

Der styres overordnet efter følgende:

• Økonomisk robusthed, der sikrer stabilitet i serviceniveau og understøtter byrådets handlemuligheder
• Høj grad af budgetsikkerhed ift. investeringer og gæld, dvs. Furesø Kommune er i mindre grad en risikovillig investor.
• Direkte sammenhæng til økonomisk politik i forhold til at understøtte en sund og robust økonomistyring
• Helhedssyn på aktiv- og passivsiden. Optimere placeringen af midler med størst mulig renteindtægt og mindst mulig renteudgift.
• Gælden skal være faldende over tid
• Furesø Kommunes investeringshorisont er som udgangspunkt minimum 4 år, men gerne længere for at sikre et minimum af sikkerhed i afkast.
• Kommunens mål er at sikre et rimeligt afkast balanceret ift. risiko.

1.4. Bemyndigelse

Byrådet træffer beslutninger om at optage lån og omlægge lån hvor løbetiden forlænges, om at stille og evt. ændre garantier, og om optagelse og ændringer af kassekredit.

I de tilfælde gælder direkte et delegationsforbud. Byrådet træffer dertil beslutning, hvis der placeres flere eller færre midler i værdipapirer, anvendes finansielle instrumenter, samt ved justeringer af den finansielle strategi.

Økonomiudvalget har myndigheden til at træffe beslutning om at indgå en ny aftale om varetagelse af de daglige bankforretninger.

Borgmester og kommunaldirektør har myndigheden i forening til at godkende løbetidsforlængelser på garantier til byggekreditter, medmindre der er tale om en betinget garanti (med f.eks. en tidsfrist).

Kommunaldirektøren og økonomichefen har, inden for den kompetence som byrådet har givet jf. ovenstående, myndighed til at træffe beslutninger om tilpasninger af aktiv- og passivsiden i de daglige forretninger.

Det er f.eks. til at foretage lånekonvertering, til at indgå nye aftaler med kapitalforvaltere eller ved beslutninger om rebalancering af investeringerne, der skal kunne ske med forholdsvist kort varsel, da de finansielle markeder i nogle tilfælde ændrer sig markant inden for kort tid.

2. Investeringsstrategi

Kommunale investeringer er reguleret af styrelseslovens § 44 der anviser, at de overordnede rammer for kommunale investeringer følger af bestemmelserne i anbringelsesbekendtgørelsen i forhold til hvilke aktiver kommuner må investere i.

Den samlede ramme for investeringer er kommunens overskudslikviditet, samt Furesø Kommunes behov for at kunne disponere over midler på kort og længere sigt. Furesø Kommune fastlægger selv risikoprofilen, hvilket sker i samarbejde kapitalforvalterne.

2.1. Risiko og investeringsrammer

Furesø kommunes investeringsstrategi er at opnå det bedst mulige afkast inden for en rimelig risiko. Risici fastsættes dels igennem valg af og fordelingen mellem aktivklasser, men også ved mål for risici. Den overordnede fordeling mellem aktivklasser er 65-100 % i danske stats- og realkreditobligationer, aftaleindskud eller kontanter og 0-35 % i virksomhedsobligationer/udenlandske statsobligationer og aktier.

På obligationssiden er varighed et udtryk på risikovilligheden. Jo højere varighedstallet er, desto mere følsom vil obligationsinvesteringen være for ændringer i renteniveauet. Furesø Kommunes risikomål for investering i obligationer er en varighed i intervallet 0-5 år. Dette interval ligger i lav til medium risiko.

Tidshorisonten for investeringerne er som udgangspunkt minimum 4 år.

Fordelingen mellem aktivklasserne udgør maksrammerne for Furesø Kommunes samlede investeringer. Individuelle rammer vil fremgå af aftalerne med kapitalforvalterne.

2.2. Ansvarlige investeringer, herunder fossilfri investeringer

Byrådet ønsker alene at have finansielle anbringelser, der overholder FN’s konventioner og/eller andre internationalt anerkendte normer og konventioner tiltrådt af EU eller den danske regering i forhold til ansvarlige investeringer, herunder fossilfrie investeringer.

Det betyder, at Furesø Kommune udelukkende investerer i værdipapirer udstedt af selskaber, der overholder normer for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, antikorruption og ikke producerer våben i henhold til internationale konventioner og dermed overholder ESG (Environmental, Social and Governance) -kriterier. Dette skal kapitalforvalterne sikre ved at screene de selskaber, som de investerer i.

Kommunens administration følger op på, om kriterierne for ansvarlige investeringer, herunder fossilfri investeringer skulle ændre sig og om Furesø Kommunes investeringer skal tilpasses nye evt. mere skærpede kriterier.

Såfremt en investering ikke overholder de etiske retningslinjer og kravet om fossilfri investeringer vil Furesø Kommune igangsætte en dialog via kapitalforvalteren, der kan sikre at ovenstående fremadrettet overholdes, så investeringen overholder de etiske retningslinjer.

Sker der ikke en tilfredsstillende fremdrift, aftales det videre forløb med kapitalforvalteren, og i sidste ende kan det føre til en afvikling af investeringen.

Kapitalforvalterne benytter et uafhængigt screeningsbureau til at sikre, at investeringerne overholder de nævnte kriterier.

En andel af investeringerne er placeret i investeringsforeninger, som rangerer blandt de højest ESG-ratede investeringer, der betyder, at de opfylder de højeste standarder for miljøhensyn, socialt ansvar og godt fungerende ledelsesstrukturer.

2.3. Anvendelse af kapitalforvaltere

Der kan indgås aftale med en eller flere kapitalforvaltere til at forvalte kommunens overskudslikviditet samt deponeringer.

Furesø Kommune har outsourcet sin kapitalforvaltning til professionelle kapitalforvaltere. De vælges ud fra følgende kriterier:

• Professionelle, vi forventer at de løbende rebalancerer porteføljen, så den passer med kommunens overordnede risikomål.
• Dokumenteret performance
• Enkel kapitalforvaltning, der står i rimeligt forhold til de samlede omkostninger ved at forvalte af de investerede midler.

Det påhviler kapitalforvalterne at sikre det maksimale afkast under hensyntagen til kommunens risikovillighed og etiske retningslinjer.

Lige som det forventes, at kapitalforvalterne sikrer en effektiv screening af de lande og virksomheder m.v., der investeres i. Dette indarbejdes som kontraktvilkår med kapitalforvalterne.

2.4. Krav til rapportering

Furesø kommune stiller krav til kapitalforvalterne om en enkel gennemskuelig rapportering, hvor der er transparens om afkast, udbytte og omkostninger. I rapporteringen indgår benchmark.

2.5. Evaluering og konkurrenceudsættelse af kapitalforvaltere

Kommunens forvaltning vurderer løbende kapitalforvalternes performance og konkurrenceudsætter kapitalforvaltningen efter behov ud fra en vurdering af afkast og omfanget af de samlede forventede investeringer.

3. Deponering

Deponering er bundne midler der ikke indgår i kommunens kassebeholdning.

De indgår først i kommunens kassebeholdning i takt med at de frigives.

Deponerede midler kan som udgangspunkt investeres lige som frie midler, uanset at de ikke tæller med i kommunens likvide formue. 

Deponerede midler kan komme fra salg af kommunale virksomheder, det kan være deponeringer som følge af, at der er stillet lånegaranti for private anlægsprojekter der erstatter en kommunal anlægsudgift.

Deponeringen ved garantistillelse binder kommunens likviditet i samme løbetid som lånet, der kan være op til 25 år. 

Herudover er deponerede midler fra salg af ejendomme, der typisk er af kortere varighed. Her har vi ikke mulighed for at disponere over midlerne, uanset at de regnskabsteknisk indgår i kommunens likviditet.

4. Lån

Kommunal låntagning er reguleret af lånebekendtgørelsen, der sætter rammer for hvilke anlægsudgifter kommuner kan lånefinansiere. Kommunens låneramme er den maksimalt tilladte adgang til lånefinansiering i et regnskabsår.

I Furesø Kommune skelnes der mellem Furesø gælden som stammer fra før kommunesammenlægningen, og den gæld der er stiftet efter, som er anvendt til finansiering af energiforbedringer mm. Furesø-gælden kører i regi af Indenrigsministeriet og behandles derfor

særskilt i den finansielle politik.

Nedenfor behandles rammerne for de almindelige lån.

4.1. Furesø kommunes lån

Kommunens lånoptag har en positiv effekt på kassebeholdningen i det år lånet optages, og kan understøtte langsigtede investeringer, der giver langsigtede driftsbesparelser, men det stiller samtidig krav til kommunens driftsbalance i overslagsårene i form af udgifter til afdrag og renter, der skal finansieres af driftsoverskuddet.

Byrådet har en målsætning om at nedbringe kommunens gæld. Generelt ønsker byrådet at øge Furesø Kommunes fremtidige økonomiske råderum og ikke begrænse det.

Lån optages som udgangspunkt i KommuneKredit. Kommuner har mulighed for at benytte banker eller realkreditinstitutter, men renten er som udgangspunkt ikke konkurrencedygtig.

Byrådet træffer beslutning om, at lån optages inden regnskabsårets udgang, så de indgår i årets likviditet.

Optagelsen sker på baggrund af et foreløbigt skøn over lånerammens størrelse og korrigeres inden for den regnskabsmæssige supplementsperiode eller der afdrages ekstraordinært på et lån senest den 30. april efter regnskabsårets afslutning.

4.2. Lånoptag

Ved optagelse af fastforrentede lån skal det vurderes, om det er relevant med rentebinding i en kortere periode end lånets løbetid, så det begrænser den periode et lån afviger markant fra markedsrenten.

Eksempelvis kan et lån med løbetid i 25 år, have rentebinding i 5 år. Efter rentebindingsperiodens ophør kan lånet indfries/omlægges til kurs 100 - eller der kan indgås en ny aftale om rentebinding i en del - eller resten - af lånets løbetid.

4.3. Låneomlægning

Låneomlægning er hvor et eksisterende lån indfries og der optages et nyt lån hos samme eller anden långiver og med samme løbetid.

Låneomlægning vil typisk være fra et variabelt forrentet lån til et fastforrentet lån, for at øge budgetsikkerheden.

4.4. Valuta

Der kan optages lån i danske kroner og euro.

4.5. Furesø-gælden

Furesø-gælden stammer tilbage fra før kommunesammenlægningen.

Vilkårene for gældsafvikling er fastlagt af Indenrigsministeriet. Furesø kommune har i august 2016 omlagt det oprindelige statslån på knap 3,0 mia. kr. (i 2011) til et lån i KommuneKredit på 2.558,8 mio. kr.

Lånet er optaget i 2016 og indgået med Kommunekredit i forbindelse med genforhandling af Furesøaftalen.

Lånet har fast forrentning på 1,251 procent og en løbetid på 24 år.

Lånet udløber i 2040. Restgælden pr. 1/7 2021 udgør 2.111,3 mio. kr.

5. Leasing

Byrådet har en målsætning om, at der indgås leasingaftaler, af så lille et omfang som muligt.

Leasing kan være et alternativ til at købe og benyttes særligt i situationer, hvor det vurderes, at fx den teknologiske levetid er så kort, at det ikke kan betale sig at investere i eget udstyr.

Leasingaftaler indgås inden for en fast bevillingsramme, der godkendes politisk. Den vedtagne politiske leasingramme udgør pt. 3 mio. kr. Bevillingsrammen gælder fremadrettede indkøbsbeløb.

Enkeltstående større sager skal der træffes særskilt politisk beslutning om, hvis indkøbsbeløbet er så højt, at det ikke kan afholdes inden for den godkendte bevillingsramme.

Leje- og leasingaftaler er udbudspligtige på linje med andre anskaffelser. Indgåelse af leasingaftaler må kun indgås centralt i indkøbsafdelingen og skal godkendes af direktionen.

Leasingaftaler indgås udelukkende med Kommuneleasing.

Leasingaftaler ligger typisk som en driftsudgift og binder driftsmidler ud i tiden, samtidig med at det belaster servicerammen, hvor en anskaffelse hører til på anlægssiden og binder anlægsmidler i

indeværende år. Loftet over anlægsrammen er typisk mere fleksibel. Derfor skal der ske en afvejning mellem køb der udløser en udgift i indeværende år, eller leasing hvor udgiften fordeles over en årrække, og hvor der løber renter på.

Lånebekendtgørelse gør det også muligt at lease anlægsmidler. Leasing af anlægsmidler er at sidestille med kommunal låneoptagelse og belaster kommunens låneramme.

Leasing af anlægsmidler benyttes som udgangspunkt ikke i Furesø Kommune.

6. Garantistillelse

Byrådet kan beslutte at stille kommunegaranti for lån optaget af forsyningsselskaber, almennyttige boligselskaber og fx foreninger.

Den kommunale garantistillelse er i mange tilfælde en forudsætning for, at selskabet har mulighed for at optage lånet.

Garantistillelserne betyder, at kommunen hæfter for lånet i tilfælde af, at selskabet går konkurs. Dette har ikke været tilfældet i Furesø Kommune og kun for et fåtal af kommuner i øvrigt.

Revisionen har i 2020 gennemgået Furesø Kommunes garantistillelser og konkluderer, at der ikke er risiko for at garantistillelserne kommer til udløsning. Det betyder, at risikoen vurderes at være minimal og at der ikke skal hensættes en forpligtelse, dvs. øremærkes et beløb til fremtidig betaling. 

For forsyningsselskaber der er konkurrenceudsatte, opkræver Furesø Kommune en provision for at stille garanti for lån. Garantiprovision udløber af statsstøttereglerne og er en provision som udjævner lånefordelen ved kommunegarantien.

Fastsættelsen af satsen for garantiprovision sker ud fra en individuel kreditvurdering af garantiansøgers økonomiske forhold.

Den årlige garantiprovision beregnes på baggrund af restgælden pr. ultimo 31/12.

7. Øvrige finansielle instrumenter

Der er for kommuner mulighed for at benytte andre finansielle instrumenter til renteoptimering f.eks. SWAP af lån, hvor der bliver indgået en kontrakt med en bank om at bytte fremtidige rentebetalinger på et lån og indgåelse af Repo-aftaler, der går ud på, at der opkøbes korte

obligationer, som kommunen så låner i, i en kortere periode med obligationerne stillet som sikkerhed.

Herudover er en række øvrige muligheder, som er reguleret i lånebekendtgørelsen, men som ikke beskrives nærmere i denne politik. Furesø Furesø Byråd ønsker ikke at benytte disse løsninger.

8. Bank – Kontantindestående

Furesø Kommunen benytter en hovedbank til hovedparten af sine daglige bankforretninger.

Kontrakten med hovedbanken er en flerårig aftale der indgås efter forudgående udbud.

Formålet med udbud er at sikre de bedst mulige vilkår med hensyn til service, renter, gebyrer m.v.

Som en del af bankforretningen har Furesø Kommune mulighed for at indgå aftale om kassekredit. 

Kassekreditten benyttes til at finansiere midlertidige likviditetsunderskud i kommunen. 

Trækningsretten kan hæves i tilfælde af kreditfaciliteten ikke er tilstrækkelig. 

Kommunens likviditet og den afledte rente på såvel indlåns- som udlånssiden følges løbende ift. at vurdere om forholdet mellem kontantindestående vs. placeringer i værdipapirer er hensigtsmæssig. Furesø Kommune stiller krav om at minimere modpartsrisiko i forhold til sin hovedbank.

Furesø Kommunes hovedbankforbindelse skal være klassificeret som systemisk vigtig- SIFI (En systemisk vigtig finansiel institution er en bank eller et kreditinstitut, der er så vigtige for økonomien, at et kollaps vil have en betydelig indvirkning på dansk økonomi.

Der er således opsat særlige krav til banker og kreditinstitutter, der er systemisk vigtige).

Ændrer Finanstilsynet listen over systemisk vigtige kreditinstitutter, og hovedbanken ikke længere optræder, skal Furesø Kommune straks underrettes af samarbejdspartneren. Dette vil fremover indgå som kontraktkrav. 

Grundlæggende gælder kassekreditreglen for kommuner, der betyder at den gennemsnitlige likviditet skal være positiv set over et gennemsnit på 12 måneder, dvs. at kommunens likvide 10 midler skal overstige kortfristede lån i form af kassekreditter. Den del af kassebeholdningen der er Investeret, tæller med som ledig likviditet.

9. Information til politikere og borgere

Byrådet og Økonomiudvalget orienteres om de finansielle dispositioner når budgettet og årsregnskabet godkendes og ved væsentlige ændringer, i forbindelse med den løbende budgetopfølgning. 

Furesø Byråd lægger vægt på, at der er åbenhed over for omverden, om hvordan kommunens midler forvaltes.

Det betyder, at der er fokus på, at den finansielle portefølje er velbeskrevet i årsregnskabet, såvel som budget og årets budgetopfølgninger