Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Et rigtig godt år for den violetrandede ildfugl

Der er fundet i alt 24 arter af sommerfugle på Baunesletten ved moniteringen i 2024.

"Da det er første år, vi systematisk overvåger sommerfugle på Baunesletten efter en standardiseret metode, kan vi endnu ikke sige noget om udviklingen af bestandene af de enkelte arter, eller om effekterne af den naturpleje, der er udført i 2024. Men vi har nu fået en baseline-måling, der fortæller os, at det fx har været et rigtig godt år for den violetrandede ildfugl", fortæller afdelingsleder i Natur og Miljø, Helle Bank.

"Data viser, at Baunesletten er en sommerfuglelokalitet af regional betydning, og vi vil gerne passe på området. Derfor vil vi fortsætte med registreringer efter samme metode i de kommende år, så vi kan begynde at sige noget om bestandsudviklingen og effekterne af naturplejen over tid. Overvågningen er altså et godt udgangspunkt for naturplejen på Baunesletten."

Udvalgte resultater af overvågningen

Der er fundet i alt 24 arter af sommerfugle på Baunesletten ved moniteringen i 2024. Det er 3 arter mere, end der var registreret på tilgængelige artsportaler (Arter.dk, Naturbasen og Danmarks Miljøportal), inden moniteringen blev udført. Der er fx gjort et enkelt fund af femplettet køllesværmer, som ikke er fundet før. Med forekomst af 24 arter af sommerfugle, herunder bestande er to rødlistede arter, må Baunesletten betragtes som en vigtig lokalitet for sommerfugle på regionalt plan.

Violetrandet ildfugl har haft et rigtig godt år på Baunesletten i 2024. Vi hører fra vores kollegaer i Hillerød, at der også er set mange violetrandet ildfugl på den lokalitet, der hedder Skansebakken i den østlige del af Hillerød by i år.

Et andet interessant resultat af overvågningen er, at den anden sjældne og rødlistede art, vi har på Baunesletten, Lille Køllesværmer, er fundet i ret højt antal (518 observationer). Vi har ikke optællinger fra tidligere år af denne art, så vi ved ikke om det er ”normalen”.

Vedhæftet er det samlede datasæt som opsummerer overvågning af sommerfugle på Baunesletten i 2024, samt et notat der redegør for metoden. Vedhæftet også to kort, der viser de samlede observationer af violetrandet ildfugl optalt ved 15 min. tællingerne, samt et kort der viser antallet af violetrandet ildfugl, der er fundet i transekterne (se nedenfor).

Om overvågningen

Metoden for monitering er beskrevet i vedhæftede notat ”Monitering sommerfugle Metode”. Moniteringen er dog udvidet tidsmæssigt ift. det der er beskrevet i notatet, til også at omfatte august og primo september, for at dække de arter, der flyver sent på sæsonen. Der er således lavet 12 besøg på Baunesletten i 2024, som er lagt på dage med optimalt vejr for overvågning af sommerfugle.

Den anvendte metode for monitering følger ”Sommerfugleovervågningsordningen” som er en del af ”European Butterfly Monitoring Scheme – eBMS”. eBMS er et af de største Citizen Science-netværk, hvor frivillige på tværs af Europa kan deltage i overvågning af sommerfugle.

Læs mere om metoden

Kontakt

Natur og Miljø

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback