4. klasses elever viser vejen til at reducere madspild
”Tænk, at man kan lave så dejlig mad af rester”
4. klasses elever viser vejen til at reducere madspild. Som led i Solvangskolens temauge gik eleverne i madkundskabskøkkenet og kokkererede deres egen frokost af madspild medbragt hjemmefra. Nu kan du gøre dem kunsten efter.
Det er enormt vigtigt, at vi hele tiden fokuserer på at skabe positive klimahandlinger, der både smager og føles godt. På den måde kan vi hele tiden vise, at den klimavenlige levevis er den attraktive fremtid. Og det gør eleverne, når de får rester med i skole og oplever, hvor nemt de forvandles til lækre retter: Samtidig får børnene mod på at bruge kniv, bræt og smagsløg.
Det var forældrene, der havde sikret rigeligt med råvarer i form af rester, så der var bøtter og poser med ris, pasta, kartofler, kylling, frugt, grøntsager, brød og meget mere.
I stedet for at havne i skraldespanden, blev resterne til suppe, pastatærte, fyldte pandekager, mange slags vegetariske deller, frugtsalat med rugbrødskrymmel osv. Opskrifterne er her, og du kan selv tjekke dem ud, der er masser af tips til at undgå madspild – det er godt for klimaet og så sparer det penge, der kan bruges til mere økologi til gavn for miljø, biodiversitet, drikkevand og dyrevelfærd.
Hvis du vil gøre eleverne kunsten efter, finder du opskrifterne her: