Skip til hoved indholdet

Stille oktober på indbrudsfronten i Furesø

Efter en stigning i indbrud i 1. halvår 2024, har der i oktober været mindre aktivitet på indbrudsfronten i Furesø Kommune. Den 27. november kommer den mobile politistation kommer forbi Hareskovby og giver råd. Et område kan også bestille en indbrudsekspert.

Efteråret er som regel en af de perioder på året med flest indbrud. De mørke dage og efterårsferien gør det nemmere for indbrudstyven. Det har dog ikke været tilfældet i Furesø i 2024, hvor der i oktober er blevet anmeldt 15 indbrud. Det er færre end i 2023, hvor der blev anmeldt 25 indbrud i oktober måned.

Kommunen har taget bestik af situationen og arbejder i samarbejde med Nordsjællands Politi om at nedbringe antallet af indbrud.

”Et hvert indbrud er et for meget. Derfor har vi i kommunen intensiveret indsatsen for at forhindre indbrud. Det gør vi blandt via borgermøder, besøg med den mobile politistation og ved at tilbyde besøg fra en indbrudsekspert”, fortæller borgmester Ole Bondo Christensen (A).

Indtil videre har den mobile politistation været ude to gange i 2024, der har været afholdt et infomøde i Hareskovby og endelig har to grundejerforeninger haft besøg af en indbrudsekspert, mens to yderligere besøg er i kalenderen.

Mobil Politistation til Hareskovby

Ved du, hvordan du effektivt får tyven til at fravælge dit hjem? Hør svaret og få gode, konkrete råd til at undgå indbrud, når Nordsjællands Politi sammen med Furesø Kommune og Bo Trygt kommer forbi Hareskovby med den mobile politistation.

Den mobile politistation kommer forbi Hareskovby onsdag den 27. november 2024 fra kl. 16-18 ved Rema 1000 i Hareskovby, Gammel Hareskovvej 231, 3500 Værløse.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få konkret rådgivning samt fremvisning af de bedste sikringsmuligheder.

Få besøg af en indbrudsekspert

Bo Trygt har et korps af indbruds- og forebyggelseseksperter, som du kan bestille til at komme ud i jeres kvarter til et oplæg om den lokale indbrudssituation, og hvordan man bedst sikrer sig og hjælper hinanden med at forebygge indbrud. Eksperten er typisk en tidligere politibetjent og tager udgangspunkt i netop jeres område og lokale situation.

Forebyggelseseksperten holder et oplæg på ca. 45-60 minutter. Hvis det ønskes, kan man før eller efter oplægget gå en tur i jeres kvarter. Der vil være fremvisning af de bedste sikringsmuligheder, udlevering af diverse materialer, og der er film, som viser, hvordan en indbrudstyv arbejder og tænker. Der vil naturligvis være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få konkret rådgivning.

Besøget er gratis. Eneste krav er, at I skal kunne samle mindst 10 personer og I selv kan stå for et lokale.

Bestil en indbrudsekspert via linket på denne side: Få besøg af en indbrudsekspert - tryghed.dk

Et tryggere Furesø - Fælles indsats mod indbrud

Kontakt

Indbrudskoordinator

Stiager 2
3500 Værløse
indbrud@furesoe.dk

Ring til os

Tilmeld nyhedsbrev, eller indsend feedback

Opret dit abonnement her Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier