Maden fra køkkenet på Lillevang skal dufte af selvbestemmelse
Netop nu holder Lillevangs Køkken mad- og måltidsmøder med beboerne på plejehjem og rehabiliteringscenter. Møderne er tilbagevendende og danner udgangspunkt for arbejdet med at skabe en bedre måltidsoplevelse.

I de seneste måneder har man kunnet læse om kritik af madens kvalitet, portionsstørrelser og måltidssituationen på Lillevang og Furesø Rehabiliteringscenter i lokalaviserne.
"For at imødekomme klagerne over maden har vi besluttet at gennemføre en række kvalitetstiltag. Tiltagene har været længe undervejs, og jeg er glad for, at den nye ledelse på Lillevang nu har taget bolden op. Det er vigtigt for mig, at maden er god, og borgerne er tilfredse, og jeg vil derfor følge de nye initiativer tæt", siger Lars Carstensen (C), formand for Ældre og Sundhed.
Et af initiativerne er mad- og måltidsmøder med borgerne på Plejehjemmet Lillevang og Rehabiliteringscenter. De giver medarbejderne værdifuld indsigt i beboernes ønsker og behov, og det er helt centralt, fordi selvbestemmelse og borgerinddragelse skal være de bærende principper i køkkenets arbejde fremover.
Beboerne har taget godt imod initiativet med mad- og måltidsmøder og været meget konstruktive i deres forslag. Blandt andet har de foreslået ønskemenuer og let adgang til fx chili, eddike – og selvfølgelig salt og peber, så de selv kan gøre måltiderne ekstra salte, sure, stærke eller bitre.
Lene Bang (A), næstformand for Ældre og Sundhed:
“Vi skal være ambitiøse med den mad, der bliver serveret på vores plejehjem. Det betyder, at medarbejderne skal have de rette rammer til at sikre gode tiltag, og det betyder, at vi skal lytte til beboerne og deres pårørende. Med den plan, vi er blevet præsenteret for, er jeg ikke i tvivl om, at vi kan være sikre på, at måltidet har den enkelte borger i centrum”.
Beboernes input bliver nu omsat til konkrete prøvehandlinger og udviklingstiltag, der skal sikre, at de får mere indflydelse på deres måltider og oplever større madglæde i hverdagen. Blandt andet har man allerede skruet op for mængden af kartofler og grønt, samt givet borgerne større valgmulighed mellem måltidets dele. Køkkenet arbejder desuden for at sætte mere farve på måltiderne

I et af husene har en køkkenmedarbejder, Hossein Dindar, der er kunstner i sin fritid, også designet personlige dækkeservietter, så beboerne får en mere personlig oplevelse i måltidssituationen.
”Vi ønsker, at maden på Lillevang både skal smage godt og være noget, som beboerne ser frem til. Derfor arbejder vi nu målrettet med at forbedre kvaliteten af maden og skabe en bedre måltidssituation med fokus på tryghed, nærvær og selvbestemmelse,” siger Louise Silbo Raft, leder af Plejehjemmet Lillevang.
Furesø Kommune vil løbende evaluere og justere indsatsen i tæt samarbejde med beboerne og personale for at sikre, at initiativerne skaber reel værdi og øget trivsel.
Fakta
Tiltagene, der skal sikre øge selvbestemmelse og et løft af kvaliteten af maden fra Lillevangs Køkken omfatter blandt andet:
- Mad- og måltidsmøder på Plejehjemmet Lillevang
- Mad- og måltidsmøder på Rehabiliteringscentret
- Indsamling af erfaringer fra andre kommuner
Tilpasning af rammerne omkring måltiderne – fx borddækning, spisegrupper og servering
Lars Carstensen
2. Viceborgmester
Byrådet
Lars.Carstensen@furesoe.dk
Lene Marie Bang Jensby
Udvalgsnæstformand
Byrådet
lba1@furesoe.dk
Kontakt
Ring til os
Kontaktinformationer
Administrationen
7216 4300
Louise Raft, leder
7216 4143
Kornelhaven
7216 4303
Line Blücher, daglig leder Kornelhaven
7216 4684
Magnoliehaven
7216 4306
Hanni Berthou Linder, daglig leder Magnoliehaven
7216 4441
Syrenhaven
7216 4305
Maria Kjærshøj Jensen, daglig leder Syrenhaven
7216 5267
Blommehaven
7216 4310
Neda Amiri Soltani, daglig leder Blommehaven
7216 4686
Rosenhaven
7216 4260
Hanni Berthou Linder, daglig leder Rosenhaven
7216 4441
Aktivitetscenteret
7216 4377
Kontakt
Center for Sundhed og Ældre
Stiager 23500 Værløse