Skip til hoved indholdet

Fakta om økonomi på ældreområdet i Furesø Kommune

Hvilke besparelser eller nye indsatser er på vej på ældreområdet? Få et bedre overblik og facts om ældreøkonomien i Furesø Kommune. Bliv endnu klogere på borgermøde den 11. september.

Furesø Byråd forhandler i de kommende måneder et nyt budget for Furesø Kommune fra 2025-28. I den forbindelse er der lavet et besparelses- og effektiviseringskatalog, hvor der også er forslag inden for ældreområdet.

For 2025 gælder det for ældreområdet, at ud af et budget på 675,3 mio. kr. er der besparelses- og effektiviseringsforslag for samlet 7,7 mio. kr. Der er for samme år forslag om nye indsatser for 6,5 mio. kr. og desuden afsat knap 10 mio. kr. til tekniske korrektioner.

Tabellen nedenfor viser Ældre og Sundheds budgetramme og de forslag til ændringer, der er fremlagt for fagudvalgene i august måned. Samlet stiger udvalgets budget fra 2023 til 2025. Det betyder, at området samlet tilføres flere midler i 2025. Dertil kommer, at der i forhandlingerne skal drøftes, hvorledes Furesø Kommune skal udmønte de statslige midler, som er givet i forbindelse med den nye Ældrereform – svarende til 3,8 mio. kr. i 2025 stigende til 6,4 mio. kr. i 2027.

Tabel 1

Mio. kr. / 2025-priserOprindelig budgetramme Ældre og SundhedForslag til prioriterede udvidelser
Tillægsbevilling som følge af tekniske korrektioner
Effektiviseringer/
Besparelser

Vedtaget budget 2023
655,4



Vedtaget budget 2024
669,4



Budget 2025675,3
6,5
9,8
-7,5
Budget 2026
677,4
5,5
6,6
-12,2
Budget 2027680,5
4,3
4,4
-12,2
Budget 2028680,5
6,6
4,5
-12,2

Eksempler på effektiviseringer og besparelser:

I 2025 er der forslag om effektiviseringer og besparelser for i alt 7,5 mio. kr. i 2025 stigende til 12,2 mio. kr. fra 2026 og frem. Der foreslås bl.a. ”Implementering af velfærdsteknologiske hjælpemidler på Lillevang” (ÆSU 3), ”Investering i velfærdsteknologi, fx skærmbesøg, rengøring, pillerobot og AI i forbindelse med ruteplanlægning og dokumentation” (ÆSU 4), ”Omlægning af den vedligeholdende træning på plejehjemmene” (ÆSU 9). I flere af forslagene er der indarbejdet en investering for at kunne realisere potentialerne. Fx ansættelse af medarbejdere til at koordinere, implementere og støtte omstillingsindsatsen med henblik på, at omstillingsarbejdet siden vil frigive midler.

Du kan læse det samlede effektiviserings- og besparelseskatalog via dette link Bilag 1 - Effektiviserings- og besparelsesforslag.

Eksempler på forslag til prioriterede udvidelser:

Der er i 2025 afsat 6,5 mio. kr. til prioriterede indsatser. Der er afsat 5,5 mio. kr. i 2026, 4,3 mio. kr. i 2027 og 6,6 mio. kr. i 2028. Det foreslås bl.a. at opdatere demografimodellen af visiterede timer (hjemmepleje), sygepleje og Genoptræningscentret. Det betyder, at har flere borgere brug for fx sygepleje og genoptræning, ansættes der flere medarbejdere til området. Det er ikke sket tidligere, og her vil altså være tale om en prioritering af området. For hjemmeplejen bliver der også hurtigere ansat flere medarbejdere, hvis flere borgere henvises til hjemmepleje.

Du kan læse alle forslag til prioriterede indsatser via dette link Bilag 3a - Forslag til prioriterede budgetudvidelser 

Tekniske korrektioner: Kvalitetsløft på demensområdet og flere hjælpemidler

Tekniske korrektioner er midler til at opretholde et politisk vedtaget serviceniveau på et område, hvor der fx kommer flere ældre (demografisk udvikling), ændringer i aktiviteten (mængden) eller ændringer i enhedspriser. Det kan også være ændringer som følge af Folketingsbeslutninger.

For 2025 er der i alt tekniske korrektioner på 9,8 mio. kr. For 2026 er det 6,6 mio. kr., i 2027 er det 4,4 mio. kr. og i 2028 er det 4,5 mio. kr.

Der afsættes bl.a. 0,9 mio. kr. årligt og frem til et kvalitetsløft af den faglige dokumentation på enhederne og et kvalitetsløft i forhold til demensområdet (ny ældrereform).

Der afsættes 0,3 mio. kr. i 2025 og 2026 til at investere i at styrke udbredelsen af behandling i eget hjem og sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Budgettet til hjælpemidler opjusteres også med 2,5 mio. kr. i 2025 og 2,0 mio. kr. i 2026 og frem. Det skyldes, at der er kommet flere ældre og dermed et større behov for hjælpemidler. Budgettet er også opjusteret i forhold til køb/salg af plejeboligpladser på 5,6 mio. kr. i 2025 og 3,4 mio. kr. i 2026.

Du kan læse alle tekniske korrektioner via dette link Bilag 2 - Tekniske korrektioner

Bliv klogere på borgermødet den 11. september

Hvilke besparelser og nye initiativer, der kommer til at indgår i den endelige budgetaftale på ældreområdet, afhænger af de igangværende politiske forhandlinger.

På borgermødet den 11. september på Furesø Rådhus vil man kunne få mere viden og overblik over økonomien og de mange forslag.

Læs mere om processen for Budget 2025-28

Kontakt

Center for Økonomi og Ressourcer

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback