Skip til hoved indholdet
    Hjem Nyheder samlet Nyheder - Kultur, fritid og frivillige Over 1100 børn og unge er allerede tilmeldt udfordrende, spændende og sjove sommerferieaktiviteter

Over 1100 børn og unge er allerede tilmeldt udfordrende, spændende og sjove sommerferieaktiviteter

Tilmeldingen er stadig åben og der er ledige pladser på fx Vi strikker og hækler, Jiu-jitsu samt Negle- og makeupworkshop. Det bliver muligt at tilmelde sig flere end to aktiviteter fra den 22. maj.

Idræt, kunstnerisk udfoldelse, kreativitet og sociale aktiviteter. Igen i år har Furesøs foreninger og kulturinstitutioner sammensat et program for sommeren med vidt forskellige aktiviteter for børn og unge fra 1.-9. klasse i Furesøs skoler.

Prøv noget nyt

Farum Orienteringsklub er en mindre forening, som på trods af deres størrelse har formået at engagere et stigende antal børn og unge gennem årene. De har samlet et næsten fuldt hold som de glæder sig til at underholde den 5. august hvor holdet starter. Kai Beck-Andersen, formand for Farum Orienteringsklub, udtaler:

”Orienteringsløb er en fantastisk måde at få noget bevægelse ind i sommerferien. Det er vidunderligt at se deltagerne danne nye venskaber og blive rige på oplevelser. Vi glæder os over den store tilslutning til vores aktivitet i år og ser frem til en sommerferie med masser af grin og glade dage.”

Sommerferieaktiviteterne har igen i år mødt stor opbakning fra foreninger og kulturinstitutioner. Peter Rosgaard, Centerchef for Center for Borgerservice og kultur udtaler,

”Vi er stolte over at Furesø Kommune kan tilbyde så mange forskellige aktiviteter indenfor kultur- og fritidsområdet, som kan engagere Furesøs børn og unge i trykke rammer i skolernes sommerferie. Dette er kun muligt pga. den store opbakning vi møde fra kommunes mange foreninger og frivillige.”

Aktiviteter tæt på dig

Aktiviteterne er placeret rundt omkring i hele kommunen og giver børn og unge mulighed for at få en aktiv sommer, hvor de kan afprøve nye og anderledes aktiviteter og blive en del af nye fællesskaber.

Få fat i en restplads

Til dem, der endnu ikke har tilmeldt sig, eller har ventet på en mulighed for at melde sit barn til endnu flere fede aktiviteter så er det næsten nu. Det bliver muligt at tilmelde sig flere end to aktiviteter den 22. maj kl. 8:00.

Fire praktiske punkter

  1.  Sommerferieaktiviteterne finder sted i skolernes sommerferie. 
  1. Alle Furesø kommunes skolebørn, der skal begynde i 1.-9. klasse efter sommerferien kan deltage. 

  1. Egenbetaling for deltagelse pr. hold varierer fra 0 kr.til 605 kr. 

  1. Der tages forbehold for udsolgte pladser, men det er altid muligt at tilmelde sig ventelisten gratis.


Se det fulde program for sommerferieaktiviteterne og tilmeldingsguide på:

www.sommerferieaktiviteter.dk

 

Sommerferieaktiviteterne afvikles med tilskud fra Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune.

Sommerferie-aktiviteter

Program 2024, tilmelding, ventelister

Kontakt

Kultur og Fritid

Stiager 2
3500 Værløse
fritid@furesoe.dk

Ring til os

Hold dig opdateret, og giv os feedback

Abonnér på nyt fra furesoe.dk

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback