Ny kommuneplan på vej
Kommuneplanen er også retningsgivende for erhvervsudviklingen i kommunen.
Den 26. marts 2025 skal byrådet beslutte, om det vil godkende Kommuneplan 2025-2037. Denne plan fastlægger rammerne for kommunens udvikling i de næste 12 år. Kommuneplanen er dermed også retningsgivende for erhvervsudviklingen i kommunen.
Forudsætningen for den reviderede kommuneplan er blandt andet, at erhvervsområderne i Furesø er ved at være udbygget. Der bliver ikke udlagt nye arealer til erhverv, og fokus er derfor især på at omdanne og fortætte eksisterende erhvervsområder. Det er dog ved at blive undersøgt om et nyt område nord for Slangerupvej på sigt kan udvikles til et nyt erhvervsområde.
Kommuneplanen 2025-2037 indeholder nye retningslinjer for planlægning af erhvervsområder. Den skal bl.a. fokuseres på god arkitektur, muligheden for fremtidige omdannelser og bygningstransformationer samt understøtte grønne områder og biodiversitet.
Infrastrukturen behandles også i Kommuneplanen. Det gælder blandet andet i forhold til kollektiv trafik herunder muligheden for at forlænge S-toget fra Farum til Hillerød.
Kommuneplanen forventes at blive tilgængelig på kommunens hjemmeside fra midten af april. Læs mere på furesoe.dk under Lokalplaner og kommuneplan.
Læs mere om kommuneplanen
Kommuneplanen fra høringen
Kontakt
Plan og Byg
Stiager 23500 Værløse