Skovhusets billedskole bliver en del af den kommunale kulturskole
Frirummet fortsætter for dem, der drømmer med hænderne på Skovhusets Billedskole. Det skyldes, at billedskolen er blevet en del af Furesø Kulturskole, og derfor kan fortsætte med samme hold og undervisere i de samme rammer som hidtil.
Skovhusets billedskole fortsætter, nu under paraplyen Furesø Kulturskole. Furesø Kulturskole er kommunens tilbud om musik, teater og billedkunst til børn og unge. Sidste år blev billedskolen i Farum, efter eget ønske, også en del af den fælles kulturskole.
Billedskolernes overgang til kulturskolen har indtil videre medført dobbelt så mange billedskolehold ved sæsonstart, og kulturskolen håber på endnu flere billedskoleaktiviteter i fremtiden.
Tegnelev Ida K. Ulrich beskriver glæden ved at gå til tegning på billedskolen:
”Jeg glæder mig til nye opgaver og inspiration hver onsdag i Skovhuset med de andre tegneelever. Vi har det sjovt og jeg elsker at tegne og fællesskabet."
Til trods for den nye forankring i Furesø Kulturskole, finder Skovhusets Billedskoleaktivitet fortsat sted i samme rammer ved Søndersø med samme hold og undervisere som tidligere. Undervisningen vil fortsætte i disse rammer, indtil der politisk er taget endelig stilling til Skovhusets fremtidige brug.
Læs mere om Furesø Kulturskoles billedkunstaktiviteter på kulturskolens hjemmeside kulturskolens hjemmeside
Kunstner: Ida K. Ullrich - Æbleskrog 2024
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Kontakt
Center for Kultur og Ejendomme
Stiager 23500 Værløse