Nye tømmedage og tålmodighed i overgangsperioden
Vores affaldsbeholdere bliver fra 2. januar tømt af indsamlingsfirmaet Verdis. Samtidig har de fleste fået nye tømmedage. Du kan se de nye tømmedage på selvbetjening.vestfor.dk
I en overgangsperiode vil nogle opleve, at der går længere tid end sædvanligt, før de får hentet affald. Efter overgangsperioden er tømmefrekvensen den samme som i 2024.
Hvis du har mere genanvendeligt affald, end der er plads til i din beholder, kan du aflevere det på genbrugsstationerne. De offentligt placerede kuber til papir- og glasaffald kan også benyttes. Desuden kan du stille en klar plastsæk med genanvendeligt affald ved siden af beholderen på tømmedagen.
Hvis du har mere mad- og restaffald, end der er plads til i din beholder, kan du lægge det i en klar plastsæk, som du sætter ved siden af beholderen på tømmedagen. Hele sækken med indhold vil blive kørt til affaldsforbrænding med energiudnyttelse.
Genbrugsstationerne modtager ikke mad- og restaffald.
Beholdere må ikke overfyldes. Låget skal kunne lukkes.
Vi beder dig have tålmodighed med de forsinkelser, der kan opstå i overgangsperioden.
Tag godt imod de nye skraldemænd!