Afgørelse
Tilladelse til terrænnært jordvarmeanlæg med brine
Afgørelse efter Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 1093 af 11. oktober 2024 og Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg, nr. 240 af 27. februar 2017.
Furesø Kommune har den 6. december 2024 modtaget ansøgning om tilladelse til etablering af horisontalt jordvarmeanlæg med brine på matrikel nr. 17, Stavnsholt By, Farum beliggende Stavnsholt Gydevej 114, 3460 Birkerød. Ansøgningen er indsendt af grundejer.
Furesø Kommune meddeler hermed tilladelse til at etablere et 640 m2 horisontalt jordvarmeanlæg med brine på matrikel nr. 17, Stavnsholt By, Farum beliggende Stavnsholt Gydevej 114, 3460 Birkerød. Tilladelsen er givet på grundlag af ansøgningen og oplysninger i sagen i øvrigt.
Afgørelsen er meddelt efter § 19 i Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 1093 af 11. oktober 2024 og Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg, nr. 240 af 27. februar 2017.
Tilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden 4 uger, regnet fra modtagelsen af denne afgørelse, dvs. senest den 14. januar 2025.
Påklage af tilladelsen kan ske af adressaten for afgørelsen, enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen, sundhedsstyrelsen samt af visse interesseorganisationer.
Informationer
Dokumentation & Tilladelser
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret