Samarbejde med skolerne
Skolerne skal ud i virkeligheden, og virkeligheden skal ind i skolen. Og jeres virksomhed kan være med! Læs mere om hvordan jeres virksomhed kan indgå i spændende samarbejde og forløb med de lokale skoler.
Til gavn for både elever og virksomheder
Et samarbejde med skoler og elever er ofte et positivt tiltag for virksomheder, som giver god energi og en anden måde at se sin virksomhed.
Erfaringerne viser bl.a. at forløbene tilfører nye og unge blikke på virksomhederne og deres produkter og bidrager til at, virksomhederne bliver kendt i lokalområdet af lærere, elever og deres forældre. Dette er både for deres produkter og services, men også som arbejdsplads og bidragydere til den lokale udvikling. Samtidig er det en mulighed for, at virksomhederne kan styrke det lokale rekrutteringsgrundlag på længere sigt og få flere unge til at interessere sig for netop jeres erhverv.
Eleverne nyder også rigtig meget gavn af forløb og besøg hos virksomhederne. Erfaringer herfra viser bl.a., at et samarbejde med lokale virksomheder kan øge elevernes motivation for læring, styrke kendskab til det lokale erhvervsliv samt kvalificere fremtidigt uddannelses- og karrierevalg.
Hvad kan et skole/virksomhedssamarbejde være?
Branchen og virksomhedens størrelse er ikke det afgørende for et udbytterigt samarbejde, og der er mulighed for at indgå mange forskellige samarbejdsformer. Det vigtigste er, at jeres virksomhed har lyst til at invitere skoleeleverne indenfor – eller komme ud til dem. Af forskellige samarbejdsformer kan der fx nævnes:
• Virksomhedsbesøg
• Udvikling af (undervisnings)forløb i samarbejde med lærerne
• Eleverne løser opgaver for virksomheder (både reelle og fiktive)
• Praktik
• ”Adoption” af en klasse eller skole til længere forløb
Hvis i syntes dette lyder interessant kan i kontakte Center for Dagtilbud og Skole eller Erhvervskonsulenten hos Furesø Kommune.
Kontakt
Kontakt
Center for Dagtilbud og Skole
Stiager 23500 Værløse