Skip til hoved indholdet

Pasning af syge og døende

Orlov til pasning af syge og døende pårørende

Ansøg om plejevederlag efter servicelovens § 119 Ansøg om ansættelse til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Læs mere om selvbetjeningsmulighederne

Du kan som pårørende søge om et plejevederlag til at pleje en nær slægtning eller ven, der ønsker at dø hjemme. Du har ret til at få orlov fra dit arbejde, når du modtager plejevederlag.

Betingelserne for at få bevilget plejevederlag er:

  • at en læge har vurderet, at den døende har kort levetid, og at videre behandling alene har et lindrende formål
  • at den døende har et plejebehov
  • at du og din nærtstående er enige om plejeordningen
  • at plejen skal kunne varetages i dit eller den døendes hjem.

Plejevederlagets størrelse

Plejevederlaget kan ikke overstige din hidtidige indtægt. Beløbet svarer til 1,5 gange det sygedagpengebeløb, som du vil have ret til ved sygdom. Du får udbetalt et basisbeløb, hvis du ikke er berettiget til sygedagpenge.

Det er muligt at dele plejeopgaven og plejevederlaget mellem flere pårørende. Plejevederlaget kan i det tilfælde højst være 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb.

Selvom plejen foregår i hjemmet, kan der være behov for en midlertidig indlæggelse – fx for at aflaste dig som pårørende. Du mister ikke plejevederlaget, fordi den døende er midlertidigt indlagt eller er på en aflastningsplads.

Der er ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for længden af et kortere ophold. I vurderingen af om plejevederlaget kan fortsætte, kan det bl.a. indgå, om plejeordningen forventes at fortsætte efter indlæggelsen.

Der er stadig mulighed for at få hjælp fra kommunen, når du som pårørende plejer den døende. Den døende har fx mulighed for at få hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og aflastningsophold.

Kommunen kan give tilskud til sygeplejeartikler og lignende (fx sondeernæring og ernæringspræparater) i forbindelse med plejen.

Den døende kan desuden få bevilget fuldt tilskud til medicin via sin læge.

Hvis du har en pårørende, som er alvorligt syg eller har et betydeligt og varigt handicap, kan du blive ansat af kommunen i op til 6 måneder til at passe den syge.

Betingelserne er:

  • at sygdommen eller handicappet er kronisk eller langvarig
  • at alternativet til pasning i hjemmet er et døgnophold uden for hjemmet
  • at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde
  • at den syge eller handicappede har sin egen bolig og fx ikke bor i botilbud eller i en plejebolig
  • at begge parter – den syge og dig – er enige om pasningsforholdet
  • at kommunen vurderer, at du er i stand til at varetage opgaven
  • at du har tilknytning til arbejdsmarkedet

Hvis du bliver bevilget orlov til at passe en pårørende, kan du efter aftale med din arbejdsgiver dele pasningen op i kortere perioder af mindst 1 måneds varighed. Pasningsperioden kan også forlænges med op til 3 måneder efter fornyet ansøgning.

Under orloven bliver du ansat af den kommune, som den nærtstående bor i, og får en løn på 26.018 kr. pr. måned (2024). Du kan dog ikke få et beløb, der er større end det, du får udbetalt fra arbejdsgiver. Du bevarer desuden din ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriepenge og lignende.

Skrevet af Ældreministeriet

Lovgivning

Læs også

På borger.dk

Andre sider

Kontakt

Center for Sundhed og Ældre

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback