Veteraner
Veteraner, der har været udsendt i international tjeneste, kan få hjælp i Furesø Kommune. Det omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet.
Veterankoordinator
Veteraner, der har været udsendt i international tjeneste, kan få hjælp i Furesø Kommune. Det omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet.
Furesø Kommune har en såkaldt veterankoordinator.
For veteranerne kan den direkte kommunikation med en veterankoordinator lette dialogen med det offentlige.
Koordinatoren hedder Michael Larsen, og han har gennem de sidste 20 år, samarbejdet med, hjulpet og støttet veteraner, familie og pårørende.
Ved at kontakte Michael, får lokale veteraner en smidig sagsgang, og han kan for eksempel henvise veteraner til de rette steder, både i det offentlige og hos de frivillige hjælpeorganisationer.
Vil du vide mere, eller har du brug for råd og vejledning, kan Michael Larsen kontaktes via oplysningerne i kontaktboksen.
Netværk for Veteraner
Furesø Veterannetværk arbejder for at danne en lokal forening for veteraner og pårørende, VETERAN FORENING FURESØ, med følgende formål:
- At mødes om styrkende fællesskab og sociale aktiviteter
- At informere om forhold for veteraner og pårørende
- At støtte op om initiativer og kommunens tiltag på veteranområdet
Hvis du er interesseret i at høre mere eller ønsker at blive en del af det nye veterannetværk i Furesø, så kontakt Frivilligcenter Furesø.
Frivilligcenter Furesø, Stien, Paltholmterrasserne 1, 3520 Farum, E-mail: anders@frivilligfuresoe.dk., Tlf.: 5047 1562
Soldaternes Flagdag 5. september
Furesø Kommune afholder hvert år et arrangement i forbindelse med Soldaternes Flagdag. Det er en dag, hvor vi udtrykker vores respekt for de mænd og kvinder, som siden 2. verdenskrig har været udsendt og med livet som indsats kæmpet for fred, stabilitet, demokrati og menneskerettigheder.
Arrangementet er for veteraner og pårørende, og det annonceres på furesoe.dk, i Furesø Avis mv.
Veteraner i Furesø
Se flagdags-arrangementer og find invitation
Veteranindsatsen i Furesø Kommune har særlig fokus på at sikre at de veteraner der har brug for det, får den fornødne hjælp og støtte.
Øvrig støtte, netværk og erfaringsudveksling
Veterancentret er én samlet indgang for støtte til soldater, veteraner og deres pårørende.