Øget biodiversitet på Baunesletten

Naturnær græsning, rewilding, naturlig græsning eller helårsgræsning - kært barn har mange navne.

Fælles er, at alle begreber refererer til en praksis, hvor dyr får lov til at græsse og gumle på græs og træers skud året rundt. På den måde hjælper de med at holde vegetationen nede, så der bliver mere lys i området. Denne dynamik skaber flere levesteder for flere dyre- og plantearter.

Danmarks dyre- og planteliv er i tilbagegang (https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist/roedliste-2030). Vores bestøvere som fx bier, svirrefluer og sommerfugle lider på grund af tab af levesteder. Fuglene er i tilbagegang på grund af manglende plads til yngleområder og færre fødekilder, som plantefrø og insekter. Og sådan kunne historien fortsætte.

Forskningen viser, at helårsgræsning med heste og kvæg er en af de bedste måder at styrke biodiversiteten i et naturområde. De store dyr bidrager væsentligt til en mere mangfoldig og varieret natur med flere blomster, insekter og fugle. https://onlinelibrary.wiley.com/share/NBUE79NAFY69DZ5F6KIC?target=10.1111/avsc.12718

Dyrene bidrager ved at spise lysninger i krat og skov og sørger for, at der kommer flere blomster og mindre græs. At dyrene går på arealerne i vinterhalvåret, gør en verden til forskel for at begrænse dominerende grove græsser og skabe plads til mindre blomsterplanter.

Dyrene æder siv og tramper i vandhullerne, så disse forbliver lysåbne. Hermed bliver vandet lunt, hvilket er vigtigt for padder og mange vandinsekter som fx guldsmede.

Om vinteren gnaver dyrene til tider i træernes bark og knopper, og de fremmer dermed krogede, skæve og hullede såkaldte veterantræer – og skaber dermed nye levesteder for biller, svampe, laver og mosser.

Naturnær græsning uden tilskudsfodring anbefales, hvor der er tilstrækkeligt med plads og en varieret plantevækst, som giver mulighed for tilstrækkeligt med føde året rundt, læ og tørre liggepladser. Ved naturnær græsning er det primært mængden af tilgængelig føde i vinterhalvåret, der bestemmer bæreevnen.

Helårsgræsning har mange gavnlige effekter, som skyldes en kombination af påvirkninger i både sommer- og vinterhalvåret. Dyrenes efterladenskaber skaber levesteder for specialiserede svampe og insekter. I løbet af vinteren og foråret bides vegetationen ned, hvilket sikrer masser af lys og varme til planterne. Om sommeren kan de relativt få dyr ikke følge med plantevæksten, hvilket giver masser af plads til blomstring.

Flere blomster, efterladenskaber, veterantræer og lysåbne vandhuller øger mængden og diversiteten af insekter, hvilket forplanter sig opad i fødekæden og øger fødeudbuddet til fugle, padder, rovinsekter og flagermus. De årstidsbestemte variationer i dyrenes valg af habitat og føde resulterer i en mere heterogen afgræsning, der skaber en større strukturmæssig variation end sæsongræsning. For eksempel er plantevæksten på de foretrukne græsningsarealer græsset ned, når væksten starter om foråret, hvilket giver lys og plads til nye lyskrævende planter og skaber solopvarmede pletter med bar jord, som er til gavn for varmekrævende dyr.

Naturnær græsning uden tilskudsfodring anbefales, hvor der er tilstrækkeligt med plads og varieret plantevækst, som giver mulighed for føde året rundt, læ og tørre liggepladser. Ved naturnær græsning er det primært mængden af tilgængelig føde i vinterhalvåret, der bestemmer bæreevnen.

En rødliste er en oversigt over vurderinger af arters risiko for at uddø. Disse vurderinger foretages på baggrund af et sæt internationale regler og kriterier, der fastsættes af organisationen International Union for Conservation of Nature (IUCN).

Rødlisten rummer først og fremmest information om, i hvilken grad en dyre- svampe- eller planteart er truet af uddøen inden for relativt nær fremtid.

Den enkelte arts trusselsniveau opgøres på følgende kategorier:

• Regionalt uddød (RE)
• Kritisk truet (CR)
• Truet (EN)
• Sårbar (VU)
• Næsten truet (NT)
• Livskraftig (LC)
• Utilstrækkelige data (DD)
• Vurdering ikke relevant (NA) 
• Ikke vurderet (NE).  

Rødlisten rummer også informationer om mange af arternes levesteder, trusler og andre supplerende data. 

Man bruger dyr, som er skabt til at leve på naturens præmisser. Disse dyr kalder man robuste racer. De er er tilpasset vores klimaforhold og kan gå ude året rundt. I naturnær græsning benytter man ofte kvæg, heste, geder, får eller uldsvin.

Samgræsning – det vil sige græsning med flere dyrearter som heste og okser på samme fold – har en række fordele.

• Heste og okser har forskellige fødepræferencer, og de kan derved bedre udnytte føden på arealet. Det sikrer et mere naturligt græsningstryk til gavn for biodiversiteten. 
• Det bidrager til spredning af forskellige typer plantefrø
• Dyrenes efterladenskaber understøtter forskellige typer gødningsfauna 
• Det reducerer naturligt mængden af parasitter, hvilket betyder øget dyrevelfærd. Det skyldes, at okser er drøvtyggere, og heste ikke er. En række parasitter kan ikke skifte mellem okse og hest som vært.
• De forskellige dyr giver flere forskellige naturoplevelser for de besøgende i området.  ​

På lysåbne arealer, som Baunesletten, kan man benytte forskellige naturplejemetoder, herunder;

• Afbrænding
• Afgræsning
• Høslet 
• Braklægning

Alle metoder har fordele og ulemper, men den eneste naturplejemetode, som kan skabe kontinuerlige forstyrrelser, variation og levesteder for mange insekter og andre smådyr og dermed øge biodiversiteten er afgræsning (vild/helårs).

Dyr, som lever frit i større naturområder, har et mere naturligt liv. Her kan de have naturlige sociale interaktioner, yngelpleje og få varieret kost mm.

Vi har et ansvar for at sørge for dyrenes velfærd, når vi sætter dem ud i en indhegning. Der skal føres tilsyn med dyrene, sådan som reglerne i lovgivningen foreskriver, og anbefalingerne fra de dyrlæger, der fører tilsyn, skal følges.

I Furesø Kommune ejer vi selv vores dyr og benytter os ikke af forpagtninger. Som dyreejer er vi forpligtet til at tilse dyrene, sådan som bl.a. dyrevelfærdslovgivningen kræver. Den kræver fx, at heste skal tilses dagligt og kvæg jævnligt.

Dyreværnslovgivningen overholdes, ligesom alle andre love og regler skal overholdes.

Der kan opstå knaphed på mad, specielt sidst på vinteren og i det tidlige forår, især hvis det f.eks. har været en lang og hård vinter med sne og frost. Her kan Furesø Kommune vælge at give dyrene ekstra hø eller andet foder for at sikre, at dyrene får nok at æde.

Ormemidler udskilles som gift i afføringen i op til to måneder, og det har en meget negativ påvirkning af biodiversiteten, da det dræber de dyr, der lever af hestepærer og kokasser. Denne negative effekt forplanter sig opad i fødekæden. Derfor bør man som udgangspunkt ikke benytte ormemidler i helårsgræsningsprojekter.

Netop insekter, der lever af gødning - også kaldet gødningsfaunaen - er en af de insektgrupper, der er gået mest tilbage, og mange af arterne er truede. Derfor styrker vi disse insekter ved at undlade ormekure, når vi har dyr.

Orm er tillige et mindre problem, når dyrene har store folde og en varieret kost. Ved samgræsning bliver parasittrykket yderligere reduceret.

I nogle situationer kan man lave en konkret vurdering i samråd med dyrlægen om at tage dyrene hjem på stald og modtage behandling.

Fagmedarbejdere vurderer løbende de enkelte naturarealers græsningstryk og dyrenes trivsel.

Ud fra disse vurderinger besluttes antal og sammensætningen af dyr for at sikre biodiversitetens bedste betingelser samt dyrenes ve og vel.

Furesø kommune sætter hegn om nogle af vores naturområder som fx Præstesø og Oremosen.

Vi gør det, fordi vi ønsker at sikre vores naboer mod uønsket besøg af vores kvæg og får. Og for at øge biodiversiteten ved at sikre naturens trivsel og udvikling med græssende dyr.

Alle har adgang til Furesø Kommunes naturområder.

Vores hegn forhindrer ikke den vilde natur i at komme ind og ud af vores områder. Hjorte kan sagtens springe over og ræve krybe under osv.

Vores hegn er typisk lavet af to- eller tretrådet materiale eller nethegn, hvilket max giver en højde på omkring 90-120 cm.

Hegnene vil være forsynet med indgange og gennemgange, som låger, klaplåger og færiste vil blive nøje planlagt og installeret for at sikre, at besøgende kan bevæge sig frit ind og ud af indhegningen.

De dyr, der anvendes i de bynære græsningsprojekter, er rolige og fredelige og udvælges nøje.

Dyrene kan være nysgerrige, men vil som udgangspunkt trække sig og holde naturlig afstand til de besøgende. Som besøgende skal du holde afstand og gå væk, hvis dyrene er opsøgende. 

Du bør altid holde din hund i kort snor i en indhegning med græssende dyr. For din egen sikkerhed.

Ja.

Okser og heste kan være mere opsøgende på hunde, så sørg for at holde hunden i kort snor og hold afstand til dyrene.

Fodring gør, at dyrene ændrer adfærd og bliver opsøgende.

Dyrene er store, og de kan komme til at nappe og skubbe, hvis de begynder at forbinde mennesker med godbidder. Nogle besøgende synes, at det er utrygt og ubehageligt, hvis dyrene er opsøgende og kommer tæt på.

Tag derfor hensyn til hinanden og dyrene – og lad være med at fodre dem.

Der er et meget stort ønske om at tilgodese den rekreative brug af Baunesletten.

Furesø Kommune er opmærksom på det store behov og glæde, som hundeejere oplever ved at have et frit og åbent område som Baunesletten, hvor hunde kan løbe frit. Samtidig ønsker vi at sikre, at området kan bruges af alle borgere og opretholde en balance mellem forskellige interesser. Derfor kunne man overveje forskellige tiltag:

• Begrænset frirum for hunde: At skabe specifikke, afgrænsede områder på Baunesletten, hvor hunde kan løbe frit.
• Sikkerhed og ansvar: Da løse hunde og store græssere ikke er en god kombination, vil vi sørge for, at de områder, hvor store græssere befinder sig, er klart markeret og adskilt fra hundefri områderne.

Ved fx at implementere sådanne tiltag håber vi at kunne tilgodese hundeejernes behov for frirum og samtidig sikre, at Baunesletten forbliver et sikkert og tilgængeligt område for alle. Hvis projektet bliver aktuelt.