Naturpleje i Furesø Kommune

Græssende dyr har gennem tiderne været med til at skabe de lysåbne naturtyper som eng og især overdrev. Afgræsning fjerner næringsstoffer fra området, men i et lavere tempo end ved høslæt, fordi dyrene jo ’afsætter’ en del af næringsstofferne på arealet igen. Til gengæld kan afgræsning give et meget varieret naturindhold, og der er ofte træer og buske på afgræssede områder til gavn for fugle og insekter.

De forskellige dyrearter har forskellige måder at bide af vegetationen, og der er derfor stor forskel på naturindholdet på arealer, der afgræsses af forskellige dyrearter.

Mange af Furesø Kommunes naturarealer bliver afgræsset, og kommunen har sit eget dyrehold med både får og kvæg. Fårene bliver bl.a. brugt til bekæmpelse af bjørneklo, og kvæget afgræsser flere kommunale arealer, heriblandt overdrevet ved Kong Volmersvej og eng- og overdrevsarealerne ved Præstesø. Arealerne afgræsses for at fremme arter særligt knyttet til de forskellige naturtyper og for at fjerne næringsstoffer. For at realisere afgræsningen af kommunens områder modtager Furesø Kommune tilskud til pleje af græs- og naturarealer fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. 

Høslæt er, når man høster vegetationen på eng, overdrev eller mose, og laver det til hø. Det omfatter altså både det at slå græsset og at samle det sammen. Når man slår og fjerner høet fra arealet, så fjerner man samtidig næringsstoffer. Høslæt kan foretages maskinelt, hvilket er velegnet til større, ensartede arealer, eller det kan foretages manuelt med le. At slå med le er især velegnet til mindre arealer, eller arealer med mange buske og træer.

Furesø Kommune har haft stor succes med at benytte høslæt som plejemetode på egne arealer. På Baunesletten syd for Farum Sø bliver de store græsflader slået og høet bruges som vinterfoder for kommunens dyrehold. For at give sommerfuglen violetrandet ildfugl optimale levevilkår, bliver Baunesletten slået i mosaik, så der hele tiden er områder, hvor sommerfugle og bier kan søge føde. I Storebjerg-området fremmer høslættet overdrevsarten hjertegræs. Begge arter er på listen over Furesø Kommunes fokusarter, som du kan læse mere om i Grøn Plan 2013-2024.

I en naturskov får skoven som udgangspunkt lov at udvikle sig med mindst mulig menneskelig indblanding. Ideelt får træerne lov at blive stående til de dør en naturlig død, langsomt henfalder og erstattes af selvsåede træer. Insekter, svampe og mikroorganismer nyder gavn af nedfaldne grene og væltede eller døde træer, der langsomt henfalder i skovbunden. Træer, der udgør en sikkerhedsrisiko, kan beskæres eller fældes.

Netop de gamle, krogede træer med mange hulheder og sprækker udgør ideelle levesteder for trælevende flagermus og andre dyr. Man kan nøjes med at skære kronen bort, og lade stammen stå til henfald. På større træer kan kronen også sprænges væk med dynamit, hvilket giver et mere naturligt udseende til den efterladte stamme – omtrent som var træet blevet ramt af lynet. Kronesprængning kræver store afstande fra bebyggelse m.m. på grund af sikkerhed.

Furesø Kommune bruger flere steder naturplejemetoden afbrænding som et alternativ til slåning og afgræsning.

Formålet er at fjerne vissent vegetation og skabe en åben bund til fremspiring, som opvarmes hurtigere og dermed giver urterne et forspring. Under afbrændingen bliver temperaturen ved jordoverfladen ikke særlig høj, så skaderne på plante- og dyreliv mindskes mest muligt. Samtidig er afbrænding en miljøvenlig og billig plejemetode i naturområderne.

Kommunen har i flere år brugt afbrænding som metode på bl.a. Baunesletten, Sandet og rabatten på Bundsvej, Rørmosen i Farum, Nørreskov Park og flere steder på Flyvestationen.

Derudover er der også frivillige, som praktiserer afbrænding på den tidligere Flyvestation med ophæng i Værløse Naturgruppe.

Afbrændingen skal finde sted i marts måned, når den visne vegetation er tilstrækkelig tør og når de rette vindforhold er til stede. Afbrændingen sker efter aftale med kommunens brandinspektør.

Slåning med omtanke

Kommunens græspleje er en opgave som har ligget kommunens driftsafdeling meget på sinde i årevis. For i Furesø Kommune er græs nemlig ikke bare græsarealer som skal slås som en boldbane. De mange arealer har forskellige formål, og skal derfor også slås forskelligt.

I mange år har det været et almindeligt billede i de fleste byer i Danmark, at græsplæner klippes så korte, at man kan spille bold på dem, og det ligegyldigt om det er et areal man ikke skal færdes på eller ej.

Vi har været i gang i 10 år

For over 10 år siden besluttede Driftsafdelingen i Furesø Kommune at omlægge den traditionelle græsslåning til en mere ekstensiv slåning, der hvor det gav mening. Dvs. på arealer som ikke skulle bruges til at opholde sig på som f.eks. langs vejene, i midterrabatter, på store græsflader langs stisystemer og boligområder.

Formålet var at øge biodiversitetsindholdet på arealerne, og for at spare unødig brug af ressourcer. Hvorfor slå et areal 25 gang, hvis det er ok, kun at slå det to gange?

Resultatet har været højt græs med en rig variation af arter og summen af forskellige insekter.