Skip til hoved indholdet

Drikkevand og vandforbrug

Gå til borger.dk
Vand er en livsnødvendig, men begrænset ressource, som du skal passe på

Læs mere om selvbetjeningsmulighederne

Vandværkerne har ansvaret for, at drikkevandets kvalitet er i orden. Kvalitetskravene betyder, at der er fastsat grænseværdier for en lang række stoffer, herunder jern, mangan, nitrat, pesticider og for bakterier. 

Kommunerne er myndighed på vandforsyningsområdet. De skal godkende vandforsyningens kontrolprogram, føre tilsyn med om vandforsyningen lever op til kravene til drikkevandets kvalitet og tilse vandforsyningens tekniske anlæg. Vandværkets størrelse afgør, hvor ofte kvaliteten af vandet bliver målt. Du kan se de seneste registreringer af drikkevandskvaliteten fra dit vandværk ved at bruge selvbetjeningen 'Tjek din vandkvalitet'. 

Hvis dit vand er forurenet, kan det skyldes en lokal forurening i ejendommens vandrør. Du kan få mere at vide om, hvordan du kan få kontrolleret dit eget drikkevand hos kommunen. Du skal selv betale for vandanalysen. På borger.dk kan du læse, hvad du skal gøre i tilfælde af en akut forurening.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du på følgende link læse mere om regler for kontrol af drikkevandet: 

Nogle ejendomme har egen vandboring eller brønd. Hvis vandet kun bliver leveret til én husstand, som hverken rummer offentlig eller kommerciel aktivitet, har man ikke pligt til at kontrollere vandet. Ejere af sådanne vandforsyninger har derfor selv ansvar for at sikre, at deres drikkevand er rent. Hvert femte år skal kommunen give ejerne besked om, at de med fordel kan foretage kontrol af drikkevandet. Som ejer skal du selv bestille og betale for analysen. 

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan læse mere om regler for forsyningsanlæg, der forsyner én husstand.

Vandforbruget afregnes efter det målte vandforbrug. Det er et krav, at alle ejendomme har vandmålere installeret. En ejendom kan bestå af flere husstande. 

I nybyggeri og ved nyinstallering af vandinstallationer i eksisterende byggeri skal der installeres separate vandmålere i hver husstand. Vandmåleren skal medvirke til, at hver enkel husstand bliver opmærksom på eget forbrug og dermed bliver motiveret til at spare på vandet. 

Hvis du vil klage over drikkevandets kvalitet, skal du først kontakte vandværket. Hvis det ikke hjælper, eller du har mistanke om noget virkelig alvorligt, skal du gå til kommunen.

Skrevet af borger.dk

Læs lovgivningen

Kontakt

Natur og Miljø

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback