Tilbud til børn med handicap

Forord

Vi er glade for at kunne præsentere Furesø Kommunes vejledende serviceniveau for indsatsen over for børn og unge med nedsat funktionsevne. Her beskrives det serviceniveau, som byrådet har vedtaget.

Formålet med beskrivelsen er at give en klar og tydelig information om, hvilken hjælp og støtte børn, forældre og familier kan forvente at få på børnehandicapområdet. Byrådet ønsker samtidig at synliggøre politiske beslutninger om mål og prioriteringer og tydeliggøre rammerne for indsatsen på området. Vi forventer, at serviceniveauet vil blive brugt som udgangspunkt for en respektfuld og tillidsfuld dialog mellem borger og sagsbehandler. Det er som oftest i dialogen, de gode løsninger findes.

Ole Bondo Christensen, borgmester

Bettina Ugelvig Møller, formand for Udvalget for Dagtilbud og Familier

Principper for indsatsen for handicappede børn og unge

Serviceniveauet udmønter Furesø Kommunes Handicappolitik og Børn- og ungepolitik og sigter på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af børnehandicapområdet.

Formålet med et vejledende serviceniveau er at sikre:

• Information og forventningsafstemning om de ydelser og det serviceniveau, som borgerne kan forvente
• Sammenhæng mellem politiske mål, budgetramme og serviceniveau
• En ensartet praksis i sagsbehandlingen

Serviceniveauet bygger på principperne i FN´s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen), på FN´s handicapkonvention og at indsatsen altid skal være til barnets bedste.

Indsatsen bygger endvidere på følgende værdier:

• Forældrene er de vigtigste personer til at sikre deres barns trivsel og udvikling. De har ansvaret for at indrette deres hverdag, så de bedst varetager deres barns behov, så behovet for offentlige ydelser begrænses.
• Enhver indsats skal så vidt muligt understøtte barnets, familiens og netværkets egne ressourcer
• Barnet/den unge og familien skal blive så selvhjulpne som muligt med støtte fra den mindst indgribende, men relevante indsats  Barnet/den unge skal så vidt muligt, bevare tilknytningen til almen- og nærområdet
• Indsatser der lykkes bygger på tæt samarbejde og dialog mellem kommunen, børn/unge, forældre og netværk

Værdierne kommer til udtryk i sagsbehandlingen, der er kendetegnet ved:

• At Udredningsværktøjet anvendes som faglig metode. Metoden understøtter en systematisk og helhedsorienteret sagsbehandling og sikrer, at der arbejdes på en måde, hvor barn, familie og netværk bliver inddraget og er aktivt medvirkende til at afdække muligheden for kompensation eller indsatser
• At de 6 ledetråde for god borgerdialog er grundlaget for samarbejdet med børn og familier
• At der foretages en kontinuerlig, tæt og hyppig opfølgning i sagerne
• At der arbejdes med udgangspunkt i en sammenhængende tværprofessionel indsats

Serviceniveauet skal ses som et vejledende udgangspunkt for tildelingen af ydelser i de enkelte sager. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Dette betyder, at der altid tages udgangspunkt i den kontekst, barnet indgår i, såvel i familien som i dagtilbud og skole mv. Serviceniveauet er derfor et udgangspunkt for vurderingen af omfanget af den konkrete ydelse. En socialfaglig vurdering kan medføre et lavere eller, undtagelsesvis, højere niveau.

Når du har en sagsbehandler, har du altid en kontakt til kommunen. Hvis du ikke har en sagsbehandler, men har brug for råd og vejledning, opfordrer vi dig til at kontakte Børnehandicap på telefon 72354834 / 72165388.

Det vejledende serviceniveau er udarbejdet på følgende områder:

• Merudgifter (Servicelovens § 41)
• Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens § 42)
• Aflastning/afløsning (Servicelovens § 44 jf. § 84)

Bagerst i kataloget findes bilag for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. I bilagene er det beskrevet i hvilke situationer, der kan tildeles ydelser for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Bilagene er ikke udtømmende lister.

Det vedtagene serviceniveau vil løbende blive justeret ift. lovændringer, beløbsstørrelser, nye principafgørelser m.v. I det omfang, der er behov for at foretage mere grundlæggende justeringer, vil det blive forelagt byrådet på ny.

Merudgifter

Formål

Familier med børn med funktionsnedsættelse kan have udgifter ved forsørgelsen, som andre familier med børn ikke har. Formålet med servicelovens § 41 er at give familierne mulighed for at få dækket disse merudgifter. Familien skal selv betale den del af udgiften, som familien normalt ville have haft, hvis barnet ikke havde haft funktionsnedsættelse.

Formålet med merudgiftsydelsen er at medvirke til:

• At børn og unge med en funktionsnedsættelse kan fortsætte med at bo hjemme og dermed undgå anbringelse på institution el. lign., såfremt det er bedst for barnet
• At familien kan leve så normalt som muligt uanset barnets funktionsnedsættelse
• At hindre, at barnets/den unges funktionsnedsættelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger
  

Indhold

Der ydes dækning af de udgifter, som du har som direkte følge af dit barns funktionsnedsættelse.

Merudgiftsydelsen kan efter en konkret, individuel vurdering af behovet gives til hel eller delvis dækning af udgifter til:

• Medicin
• Tøj og sko, som skal udformes på en særlig måde eller pga. ekstraordinært slid
• Ekstra vask
• Særlig kost
• Befordring af barnet til dagtilbud, skole, behandling og i fritiden
• Drift af handicapbil
• Kurser
• Overnatning, kost og befordring i forbindelse med barnets sygehusophold
• Børnepasning
• Følgeudgifter i forbindelse med boligændringer eller -skift.
• Fritidsaktiviteter
• Ferie

Niveauet for de enkelte ydelser fremgår af bilag 1.

Målgruppe / tildelingskriterier

Målgruppen for at få bevilget merudgiftsydelse er forældre med børn som har:

• Betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
• Eller indgribende kronisk lidelse
• Eller indgribende langvarig lidelse

Ved betydelig og varig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og der ikke er udsigt til helbredsmæssige forbedringer inden for den nærmeste fremtid.

Ved indgribende kronisk lidelse forstås sygdomstilstande, som forventes at vare i flere år. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.

Ved langvarigt indgribende lidelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring. I praksis lægges der vægt på, at lidelsen forventes at vare mere end et år.

Der foretages altid en konkret og individuel vurdering af, om du er berettiget til ydelser med baggrund i dit barns funktionsnedsættelse. I vurderingen indgår:

• Hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for dit barns dagligdag
• Hvorvidt udgiften er nødvendig og en direkte følge af funktionsnedsættelsen
• Hvorvidt udgiften kan dækkes af anden lovgivning
  

Omfang / varighed

Omfanget af ydelsen vurderes ud fra de sandsynliggjorte merudgifter for dit barn. Du skal selv dække den andel af udgiften, som er almindelig for andre børn/familier.

I vurderingen kan der være behov for at indhente oplysninger fra dit barns behandlende læge, hospital, daginstitution, skole eller andre, der har et fagligt kendskab til dit barn.

Når de samlede sandsynliggjorte merudgifter er fastlagt indenfor 12 måneder, afrundes det gennemsnitlige månedlige beløb til nærmeste hele 100. Det er en betingelse for merudgiftsydelse, at de samlede årlige merudgifter overstiger mindstebeløbet, som i 2020 er på 5.044 kr.

Ved fastlæggelsen af merudgiften tages der altid udgangspunkt i det billigst egnede produkt, medmindre der er særlige forhold hos dit barn, der gør, at det billigst egnede produkt ikke kan anvendes. Det afgøres af en faglig vurdering fra fx lægen.

Der udmåles kun én løbende merudgift til dit barn. Hvis I forældre ikke bor sammen udbetales som udgangspunkt til den forælder, som jeres barn er tilmeldt folkeregisteradresse hos. Det er op til jer forældre selv at fordele merudgiftsydelsen imellem jer.

Enkeltstående merudgifter, der ikke er medregnet i de faste samlede merudgifter, kan ligeledes dækkes, hvis beløbet på enkeltudgiften sammen med de faste samlede merudgifter overstiger mindstebeløbet på 5.044 kr. (2020 niveau).

Tildelingskompetence

Alle nye ansøgninger om merudgifter skal behandles på visitationsmøde.

Årlig opfølgning:

• Afgørelse om ændringer i en bevilling af merudgifter skal behandles på visitationsmøde.
• Fortsætter bevillingen uændret har sagsbehandler selv kompetence til at træffe afgørelse.

Særlige enkeltstående udgifter godkendes af faglig koordinator

Opfølgning

Der foretages opfølgning af din løbende ydelse en gang om året. Furesø Kommune kan vælge at foretage en opfølgning før tid, hvis der kommer nye og/eller ændrede merudgifter af væsentligt omfang svarende til det årlige mindstebeløb på 5.044 kr. (2020 niveau).

Ophør

Hvis betingelserne for at modtage merudgiftsydelse ikke længere er til stede, skal Furesø Kommune træffe afgørelse om ophør af ydelsen. Ydelsen stopper med udgangen af den måned, hvor afgørelsen er truffet.

Du har pligt til at underrette Furesø Kommune, hvis der i løbet af året sker ændringer, der gør, at du ikke længere har merudgifter forbundet med forsørgelsen af dit barn. Det kan fx være, hvis dit barn ikke længere tilhører målgruppen.

Merudgiftsydelsen ophører automatisk den dag, dit barn fylder 18 år.

Lovgrundlag

Servicelovens § 41 – senest ved lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021 om social service

§ 41 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.

Stk. 2 Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, fx merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter.

Stk. 3 Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 4.596 kr. pr. år (2015-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.

Stk. 5 Social- og indenrigsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og betingelserne herfor.

Tabt arbejdsfortjeneste (SEL§ 42)

Formål

Formålet med tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn og unge med funktionsnedsættelse er:

• At familien kan leve så normalt som muligt uanset barnets funktionsnedsættelse
• At hindre, at barnets/den unges funktionsnedsættelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger
• At børn og unge med en funktionsnedsættelse kan fortsætte med at bo hjemme og dermed undgå anbringelse på institution el. lign., såfremt det er bedst for barnet

Indhold

Tabt arbejdsfortjeneste er en økonomisk ydelse, der skal kompensere for det løntab du har, hvis du som direkte følge af dit barns nedsatte funktionsevne eller lidelse ikke kan arbejde i samme omfang som hidtil.

Tabt arbejdsfortjeneste udbetales som en fast månedlig ydelse eller ad hoc i forbindelse med løntab.

Målgruppe / tildelingskriterier

Målgruppen for at få tabt arbejdsfortjeneste er forældre med børn som har:

• Betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
• Eller indgribende kronisk lidelse
• Eller indgribende langvarig lidelse

Ved betydelig og varig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og der ikke er udsigt til helbredsmæssige forbedringer inden for den nærmeste fremtid.

Ved indgribende kronisk lidelse forstås sygdomstilstande, som forventes at vare i flere år. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.

Ved langvarigt indgribende lidelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring. I praksis lægges der vægt på, at lidelsen forventes at vare mere end et år.

Udover at dit barn skal være omfattet af personkredsen, er der også andre betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste:

• Behovet for tabt arbejdsfortjeneste skal være en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne
• Det skal være mest hensigtsmæssigt, at barnet passes af en af forældrene
• Det er nødvendigt, at du helt eller delvist må ophøre med at arbejde
• Du har et indtægtstab

Omfang / varighed

Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste - fra nogle timer om dagen eller ugen til dækning af en fuldtidsindtægt - efter en konkret, individuel vurdering af behovet.

Der vil normalt kun kunne ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste for maksimalt 37 timer om ugen samlet til begge forældre. To forældre kan godt dele det bevilgede antal timer, men der vil kun i meget særlige tilfælde kunne ydes tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre til samme tidsrum.

Du kan maksimalt modtage 31.936 kr. brutto pr. måned (2020-niveau), hvis du modtager fuld tabt arbejdsfortjeneste.

I bilaget til § 42 er der beskrevet eksempler på, hvad der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste til.

Tildelingskompetence

Tildeling sker i visitationsudvalget.

Opfølgning

Sagsbehandleren foretager opfølgning minimum én gang årligt.

I sager om indkøring eller skolevægring følges der som udgangspunkt op efter tre måneder. Det beror på en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag, om opfølgning efter tre måneder giver mening.

I forbindelse med opfølgningen kan der indhentes fornyede oplysninger fra skole, dagtilbud læge m.v. Det er forældrenes pligt at oplyse sagsbehandleren om ændringer i barnets/forældrenes situation, som kan have betydning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ophør / nedsættelse

Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, som ikke er tidsbegrænset, med mindre der er truffet en aftale herom med modtageren af ydelsen. Ydelsen ophører, når betingelserne for tildeling ikke længere er til stede.

Tabt arbejdsfortjeneste ophører automatisk fra den dag, dit barn fylder 18 år.

Hvis der i løbet af året sker ændringer af betydning for din ydelse, eksempelvis hvis dit barn kan begynde i institution, begynder på efterskole, får nyt skoleskema, eller dine arbejdstider ændrer sig, har du pligt til at orientere din sagsbehandler i Børnehandicap.

Hvis betingelserne for at modtage tabt arbejdsfortjeneste ikke længere er til stede, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af ydelsen, med mindre der er indgået en aftale om ophørstidspunkt ved bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste. Ved afgørelse om ophør af tabt arbejdsfortjeneste har du ret til fortsat tabt arbejdsfortjeneste i en 14 ugers afviklingsperiode.

Ved afgørelsen om en væsentlig nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste har du ret til en indretningsperiode på 3 måneder.

Det forudsætter dog, at du også har et indtægtstab i afviklingsperioden. Hvis du får en indtægt inden afviklingsperioden er slut, vil det blive modregnet den tabte arbejdsfortjeneste, du er bevilget.

Hvis du uberettiget eller mod bedre vidende, har modtaget ydelser, kan kommunen kræve tilbagebetaling jf. Servicelovens § 164.

Lovgrundlag

Servicelovens § 42 – senest ved lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021

§ 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til de i stk. 1 nævnte børn, som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.

Stk. 3. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 31.936 kr. om måneden. Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af ATP-bidrag. Ifølge lov nr. 1570 af 27. december 2019 om ændring af lov om social service, der trådte i kraft 1. januar 2020 fremgår af § 2:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020

Stk. 2. For ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, der er modtaget før lovens ikrafttræden, skal ydelse for en periode, der ligger før lovens ikrafttræden, fastsættes på baggrund af de hidtil gældende regler jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, der er indgivet før den 1. januar 2011, og for personer, der har fået udbetalt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service i løbet af 2010, fastsættes ydelsen efter reglerne herfor i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010.

Aflastningsordning (SEL § 44 jf. SEL § 84)

Formål

Formålet er at aflaste forældre til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og skabe tid og rum til samvær og omsorg for søskende.

Det kan være en stor belastning - både fysisk og psykisk - at passe et plejekrævende barn eller en ung i hjemmet. En familie eller en person, der passer et barn eller en ung med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet, kan derfor - efter en konkret, individuel vurdering af behovet - få tilbud om afløsning eller aflastning.

Afløsningen/aflastningen skal medvirke til at give forældre et pusterum. Aflastningen og afløsningen kan give omsorg til søskende, der også har behov for deres forældre, og give tid til samvær med dem. Afløsningen/aflastningen skal medvirke til at give forældre og eventuelt søskende en mulighed for at kunne foretage sig almindelige aktiviteter, der ikke er mulige, når barnet/den unge er hjemme.

Endvidere kan aflastningen/afløsningen medvirke til, at en anbringelse uden for hjemmet undgås.

Indhold

Afløsning/aflastning dækker over to forskellige former for aflastning.

Afløsning

Afløsning dækker timeaflastning i eget hjem. Her gives en samlet mængde timer, som du kan bruge hen over en måned.

Furesø Kommune bruger DUOS som leverandør. DUOS udvælger nogle kandidater, der kommer til ansættelsessamtale hos dig. Du udvælger derefter en af kandidaterne.

Familiens netværk kan ligeledes inddrages ved bevilling af afløsning.

Det tilstræbes, at afløsning i hjemmet skal afprøves før aflastning.

Aflastning

Aflastning dækker døgnaflastning uden for eget hjem til særligt plejekrævende børn eller børn, der kræver meget overvågning.

Aflastningen gives som en samlet mængde døgn, der skal dække et helt års aflastning.

Ved døgnaflastning får du ligeledes dækket den nødvendige tilhørende transport til og fra aflastningssted.

Furesø Kommune inddrager netværket og tilstræber, at aflastning finder sted ved brug af netværksplejefamilier eller så tæt på en almindelig familie som muligt. Er det ikke muligt at give aflastning i en netværksplejefamilie eller lignende, anvender Furesø Kommune ekstern leverandør.

Begge former for aflastning kan kombineres, hvis der vurderes et behov herfor.

Det er ikke muligt, at du selv kan vælge mellem aflastning i hjemmet eller aflastning uden for hjemmet.

Målgruppe / tildelingskriterier

Målgruppen er familier med forsørgelse af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Det er en forudsætning, at behovet for aflastning er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Målgruppen kendetegnes typisk ved at være forældre til børn og unge, som fx er meget plejekrævende. Det kan fx også være ved tilfælde, hvor der er et stort pasningsbehov, hvor du er nødt til at være omkring dit barn hele tiden, når det er hjemme, således at det er umuligt at få lavet selv de mest almindelige huslige gøremål.

I vurderingen skal det overvejes, hvorvidt forældres plejeopgaver kan løses af hjemmeplejen, jf. SEL § 44, jf. §§ 83 og 84.

Omfang / varighed

Der skal ske en samlet konkret vurdering af, hvilket omfang afløsningen/aflastningen skal have.

Aflastningsophold er af kortere varighed, og bevilges efter en konkret og individuel vurdering. Aflastning efter denne bestemmelse vil som udgangspunkt være 45 døgn årlig, svarende til en weekend om måneden og én uges ferie om året.

Ved vurderingen af behov for aflastning foretages der en helhedsvurdering ift. omfanget af den øvrige hjælp, som I modtager.

Det vurderes på baggrund af aflastningsinstitution, hvad der skal til for at familien er dækket i forhold til behov.

Tildelingskompetence

I forbindelse med ansøgning om afløsning og aflastning foretager kommunen en konkret individuel vurdering af behovet for afløsning/aflastning. På baggrund af denne vurdering træffer kommunen afgørelse, om der kan bevilges afløsning og/eller aflastning.

Tildelingen forelægges visitationsudvalget

Opfølgning

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.

Ophør

Hvis der er iværksat afløsning eller aflastning, har I pligt til at oplyse kommunen, hvis forholdene ændrer sig, så I ikke længere har samme behov.

I har pligt til at oplyse kommunen om det, hvis der er planer om at fraflytte kommunen.

Lovgrundlag

Servicelovens § 44 og § 84 – senest ved lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021

§ 44. Bestemmelserne i § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor.

§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Bilag 1: Merudgifter

Forudsætningen for at få bevilling af merudgifter efter Serviceloven er, at dit barn bliver vurderet til at høre ind under målgruppen for § 41 i Serviceloven. Der skal være en direkte sammenhæng mellem de lidelser og udfordringer dit barn har og de udgifter, der er forbundet med barnets lidelse og/eller udfordring. Der ydes dækning af de udgifter, som du ikke ville have haft, hvis dit barn ikke havde en lidelse og/eller udfordring. I beregningen af merudgift trækkes de udgifter fra, som det vurderes, at andre familier også har.

Du skal sandsynliggøre de udgifter, du har i forbindelse med dit barns lidelse og/eller udfordring. En læges diagnose og dagtilbud eller skolens beskrivelse af dit barns slid på tøj er eksempler på sandsynliggjorte udgifter. Der udarbejdes et overslag over merudgifter på baggrund af dine oplysninger.

Når du har fået bevilget en merudgift, vil der kun ske ændringer i bevillingen i forbindelse med en opfølgning.

Beregningen af merudgifter til medicin er et overslag over omfanget af medicinudgifter for de kommende 12 måneder. Har du ved næste opfølgning haft større egenbetaling til medicin vil dette bevilliges med tilbagevirkende kraft ved næste opfølgning, såfremt at det større omfang kan sandsynliggøres.

Ved fastsættelse af merudgiften tager vi altid udgangspunkt i den billigste pris på et produkt, medmindre der er særlige forhold hos dit barn, som gør, at det billigste produkt ikke kan anvendes. Såfremt du vælger at købe et dyrere produkt, skal du selv betale for differencen.

Med mindre særlige forhold gør sig gældende, bevilliges der merudgifter efter nedenstående retningslinje. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag.

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)

Principafgørelse 18-17

Principafgørelse 92-12

Principafgørelse 10-17

Principafgørelse 99-13

Principafgørelse 98-13

Principafgørelse 71-10

Principafgørelse 79-16

Medicin

Der findes en række forskellige tilskud til medicin efter sundhedsloven. Merudgiften til medicin er derfor kun den andel af udgiften, der ikke kan dækkes efter sundhedsloven, dvs. din egenbetaling.

Normalt vil egenbetalingen til medicin til børn ikke overstige 4.190 kr. årligt (2020 niveau).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et tilskud efter sundhedsloven som udgangspunkt kun dækker prisen op til det billigste præparat. Hvis dit barn ikke kan tåle billigere kopimedicin, kan lægen søge Sundhedsstyrelsen om forhøjet tilskud. Når der er bevilliget forhøjet tilskud, beregnes tilskuddet efter sundhedsloven ud fra den fulde medicinpris.

Der vil i beregning af merudgifter til medicin også tages højde for, om du modtager tilskud fra fx Sygesikring Danmark.

Du kan læse mere om tilskud efter sundhedsloven på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Principafgørelse 31-14

Medicinbevilling

Som udgangspunkt udbetales merudgifter som en løbende udbetaling hver måned, og der gives som udgangspunkt ikke medicinbevilling. Der kan dog i særlige tilfælde udfærdiges medicinbevillig. Det kan være til fx børn, der er udsat for hyppige skift/ændringer i deres medicin, og børn som får mange forskellige præparater. Det forudsætter, at familien ikke er medlem af Sygesikring Danmark.

Befordring, generelt

Merudgifter til befordring gælder kun for de udgifter, der ligger udover, hvad ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation har. Der foretages altid en konkret vurdering af afstanden fra barnets hjem til f.eks. behandlingssted, uddannelsessted, fritidsaktiviteter, venners hjem eller mulighederne for almindelig fritidsaktivitet.

Der bevilliges efter billigst egnet transportmiddel som typisk er i egen bil eller med offentlig transport. Ved bevilling med udgangspunkt i offentlig transport tages der udgangspunkt i taksterne for rejsekort eller pendlerkort.

Ved bevilling med udgangspunkt i egen bil tages der udgangspunkt i statens godtgørelse af brug af egen bil efter statens laveste takst. Der kan i særlige situationer bevilliges kørsel med taxa, hvis kørslen vurderes nødvendig og f.eks. ikke kan dækkes efter Folkeskoleloven eller Sundhedsloven.

Gældende priser og takster kan findes her:

• Offentlig transport
• Statens takst

Principafgørelse 85-12

Befordring til/fra specialinstitution og dagsinstitutioner

Som udgangspunkt bevilliges der ikke udgifter til kørsel, hvis dit barn er tilknyttet almindelig institution. Det må forventes, at familier normalt også har udgifter til transport af børn til og fra dagtilbud.

Hvis dit barn går i specialinstitution, vil tilbuddet også omfatte mulighederne for, at dit barn bliver kørt til og fra institution. Typisk vil du blive tilbudt kørsel via institutionens kørselsordning. Du kan som udgangspunkt ikke få dækket kørselsudgifter, som en merudgift, hvis du vælger selv at køre dit barn, frem for at anvende kørselsordningen.

Befordring til/fra skole

Hvis dit barn ikke kan tage offentlig transport, kan udgifterne til kørsel til og fra folkeskolen dækkes efter folkeskoleloven. Typisk vil du blive tilbudt kørsel via skolens kørselsordning. Du kan som udgangspunkt ikke få dækket kørselsudgifter, som en merudgift, hvis du vælger selv at køre dit barn i stedet for at anvende kørselsordningen.

Det er Center for Dagtilbud og Skole, der står for skolekørsel, og du vil kunne få flere oplysninger på dit barns skole.

Udgifter til transport til privatskole kan som udgangspunkt ikke dækkes efter § 41, da udgiften er en følge af forældrenes valg af privatskole frem for folkeskolen.

Der kan i særlige situationer bevilliges merudgifter til befordring, hvis der er tale om kørsel fra SFO/Klub til hjem.

Principafgørelse 25-19

Befordring til kontrol og behandling i sundhedsvæsnet

Som udgangspunkt skal du selv sørge for og selv betale transport til og fra din egen læge, praktiserende speciallæge eller hospital.

Hvis dit barn ikke er i stand til at tage offentlig transport og du ikke selv har bil, har Regionen pligt til at sørge for transporten, når dit barn skal til behandling, undersøgelser og kontrol på hospitalet. Det følger bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. Ofte vil du blive tilbudt kørsel via Regionens patientkørsel. Dette gælder også, hvis du har mere end 50 km til hospitalet eller læge.

Hvis dit barn ikke kan tage offentlig transport, og du vælger selv at køre i egen bil, kan du få kørselsgodtgørelse af Regionen, hvis udgiften overstiger 104 kr. (2020-takst) Du kan få oplysninger om patientkørsel på hospitalet eller læse mere om det på www.sundhed.dk

Hvis dit barn efter Sundhedsloven er vurderet til at kunne tage offentlig transport og afstanden mellem hjem og hospital/læge er mindre end 50 km, kan befordringsudgifter hertil bevilliges som merudgift. Der tages udgangspunkt i billigst egnet transport, som enten er offentlig transport eller egen kørsel efterstatens laveste takst.

Principafgørelse 56-13

Befordring til at afprøve hjælpemidler

Befordring til at afprøve hjælpemidler kan ikke dækkes som en merudgift. Dette skal i stedet søges hos Visitationen i Center for Sundhed og Seniorliv jf. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Befordring til/fra barnets fritidsaktivitet – fx sport

Der kan bevilliges merudgifter til befordring til fritidsaktiviteter, hvis familien grundet barnets funktionsnedsættelse er henvist til at benytte bil frem for offentlige transportmidler, cykel eller andet, som andre i tilsvarende alder vil benytte sig af. Der vil i vurderingen fratrækkes udgifter til den transport, som andre familier også vil have forbundet med valget af type af fritidsaktivitet samt nødvendigheden i omfanget af deltagelse af fritidsaktiviteter.

Principafgørelse 70-17

Befordring til fritidskørsel i øvrigt

Som udgangspunkt bevilliges der ikke merudgifter til befordring i forbindelse med besøg af familie, venner, ferie eller andre sociale aktiviteter. Det vurderes, at andre familier med børn uden funktionsnedsættelse også har udgifter til disse formål. 20 Hvis du har et stort kørselsbehov, og det ikke er muligt at tage offentlig transport eller egen bil grundet dit barns funktionsnedsættelse, kan du ansøge om en handicapbil. Du kan få råd og vejledning om dette i Visitationen i Center for Sundhed og Ældre.

Handicapbil – drifts- og kørselsudgifter

Der kan i særlige tilfælde bevilliges udgifter helt eller delvist til f.eks. forsikring, udligningsafgift, vinterdæk samt nødvendige reparationer af bilen, for at sikre at bilen overholder de lovgivningsmæssige krav til køretøjer. Der vil i vurderingen af udgiften tages højde for, om du ville have haft bil uafhængigt af dit barns funktionsnedsættelse. Der vil i udmålingen af udgiftens størrelse tages højde for forholdet mellem bevilliget handicapbetinget kørsel og den faktiske kørsel.

Udgifter til Falck, vask, serviceaftaler, skader som følge af uagtsom kørsel, serviceaftaler på lift samt låneafdrag kan ikke bevilges som merudgift.

Befordringsudgifter til handicaprelateret kørsel kan dækkes som merudgift.

For familier, som er vurderet til ikke at ville have haft bil, hvis barnet ikke havde haft en funktionsnedsættelse, kan der efter en konkret vurdering også bevilliges merudgifter til ordinær kørsel. Der fratrækkes dog udgiften til offentlig transport, som andre familier uden bil også vil have haft.

Der tages udgangspunkt i statens laveste sats for befordringsgodtgørelse fratrukket udgifter til vedligeholdelse og dæk fastsat til 0,94kr pr. km (2020-sats).

Principafgørelse 70-17

Principafgørelse 60-16

Børnepasning

Oplysninger om børnefamiliers almindelige forbrug af børnepasning anvendes, når vi skal vurdere, om behovet for pasning efter servicelovens § 41 er en direkte følge af dit barns funktionsnedsættelse.

Det må forventes, at de fleste familier i et eller andet omfang har behov for at betale for privat børnepasning eller for at få hjælp fra sit netværk f.eks. i forbindelse med forældrenes deltagelse i arbejdsmøder, skolemøder eller egen fritidsaktivitet. Omfanget af familiers normalforbrug af privat børnepasning afhænger af barnets alder.

Under 11 år

Det må forventes, at de fleste familier i et eller andet omfang har behov for at betale for privat børnepasning eller for at få hjælp fra sit netværk f.eks. i forbindelse med forældrenes deltagelse i arbejdsmøder, skolemøder eller egen fritidsaktivitet. Omfanget af familiers normalforbrug af privat børnepasning afhænger af barnets alder.

11-13 år

Det må forventes, at børn fra 11 år almindeligvist kan være alene hjemme i dagtimerne i et vist omfang, mens det må forventes, at børn i denne aldersgruppe fortsat ikke kan være alene i aften-/nattetimerne.

14 år og ældre

Børn fra 8. klasse må forventes normalt i et vist omfang at kunne være alene hjemme i aftentimerne/nattetimerne. Det må også forventes, at børn fra omkring 14 års alderen normalt kan være alene hjemme med en mindre søskende.

Principafgørelse 98-13

Tøj og sko, generelt

Der kan bevilliges merudgifter til beklædning, hvis barnet grundet dets funktionsnedsættelse har et ekstraordinært slid på tøj og sko, som andre børn ikke har.

Der vil afhængig af den konkrete sag tages højde for, om I som forældre har forsøgt at indrette jer på anden vis for at hindre det ekstraordinære slid på tøj, eller om der fx er forsøgt, eller det er muligt med pædagogiske tiltag at hindre slid.

Der vil i vurdering af behovet for ekstra tøj og sko fratrækkes for udgifter, som andre familier normalt også har. Der findes ikke oplysninger om normalforbruget af forskellige beklædningsgenstande. Normalforbruget er derfor skønnet på baggrund af undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om børnefamiliers gennemsnitlige udgifter til beklædning og fodtøj på ca. 13.800 kr. årligt (prisreguleret), og oplysninger om omfanget af normal vask.

http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/WEB-For%C3%A6ldres-brug-af-tid.pdf

Tøj

Oplysninger om normalforbrug af tøj anvendes eksempelvis, når merudgifter i forbindelse med ekstra slidtage/ødelæggelse af sko skal vurderes. I nedenstående tabel kan du se, det fastsatte årlige normalforbrug og den sats, som kommunen bruger ved udmåling af merudgiftens størrelse.

Priserne er fundet på www.hm.com * www.ellos.dk **

Sko

Oplysninger om normalforbrug af børnesko anvendes eksempelvis, når merudgifter i forbindelse med ekstra slidtage/ødelæggelse af sko skal vurderes.

Normalforbrug

• 1 par sko pr. sæson (dvs. 4 par) + 2 ekstra par pr. år
• 1 par gummistøvler
• 1 par hjemmesko
  

0-5 år

Pris anvendt ved udmåling af merudgift pr. stk.

• Sandaler*: 250 kr.
• Vintersko***: 400 kr.
• Gummisko*: 200 kr.
• Alm. Sko***: 200 kr.
  

6-12 år

Pris anvendt ved udmåling af merudgift pr. stk.

• Sandaler*: 250 kr.
• Vintersko***: 400 kr.
• Gummisko*: 200 kr.
• Alm. Sko***: 200 kr.

13-18 år

Pris anvendt ved udmåling af merudgift pr. stk.

• Sandaler*: 300 kr.
• Vintersko***: 400 kr.
• Gummisko*: 250 kr.
• Alm. Sko***: 200 kr.

Priserne er fundet på www.hm.com *, www.zalando.dk ***

Ekstraudgifter til tøjvask og tørring

Oplysningerne om børnefamiliers normalforbrug af vask og tørring anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en familie har merudgifter forbundet hermed og omfanget af en eventuel merudgift.

Normalvask: Ca. 2 vaske pr. person pr. uge

Normalforbrug er skønnet på baggrund af oplysninger om en familie på fires gennemsnitlige vandforbrug til tøjvask (ca. 18,2m3 årlig/gennemsnitlig vandforbrug på vask med ca. 44 l = 414 vask årligt)

http://www.bolius.dk/saa-meget-el-vand-og-varme-bruger-en-gennemsnitsfamilie-279/

https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-bruge-en-vaskemaskine-3797

Normal tørring: Ca. 1,5 tørreforløb pr. person pr. uge

Normalforbrug er skønnet på baggrund af oplysninger om en familie på fires gennemsnitlige elforbrug til tøjvask fratrukket gennemsnitlig forbrug til vaskemaskine (ca. 890 – 265kWh til vaskemaskine/1,94kWh pr. tørring = 322 tørringer årligt)

http://www.bolius.dk/saa-meget-el-vandog-varme-bruger-en-gennemsnitsfamilie-279/

Priser for vask og tørring

Vask: 7,08 kr. pr. vask

Prisen er inkl. el, afskrivning, reparationer og vaskepulver, og fastsat på baggrund af oplysninger fra https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-bruge-en-vaskemaskine-3797

Tørretumbling: 6,27 kr. pr. tørring

Prisen er inkl. el, afskrivning, og fastsat på baggrund af oplysninger fra https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-bruge-en-toerretumbler-16134

Kost

Taksterne for kost til voksne anvendes bl.a. i forbindelse med beregningen af sparede udgifter til almindelig kost. Dette kan være i forbindelse med indlæggelse, deltagelse i kursus eller for børn som ernæres med sondeernæring.

Børn

Jf. nedenstående link beregnes minimumsomkostninger til kost til et barn til 33,73 kr. pr. dag. Det forventes at børn over 15 år koster det samme i kost som voksne.

Voksne

Jf. nedenstående link beregnes minimums omkostninger til mad og drikke til enlige uden børn til 51,65 kr. pr. dag.

Takst på kost til børn - https://www.budgethuset.dk/hvad-koster-det-at-leve/

Vurdering af sparede udgifter til mad, når barnet får sondeernæring vurderes på baggrund af udtalelse fra læge eller diætist.

Hvis barnet primært ernæres med almindeligt mad, men får suppleret med sonde (fx hvis barnet er underernæret), vil der typisk ikke foretages fradrag for almindelige kostudgift.

Hvis barnet ernæres delvist med almindeligt mad og delvist med sonde (fx hvis barnet skal tilbydes mad ved hvert måltid, men kun spiser lidt fx kræftramte børn), vil der typisk foretages fradrag for halv almindelig kost.

Hvis barnet ernæres med sonde og kun i meget begrænset omfang får mad, vil der typisk foretages fradrag for fuld almindelig kost.

Allergi, fødevareintolerance og eksem, generelt

Børn, som alene lider af enten laktoseintolerance, mælkeallergi, eksem eller cøliaki, vil som udgangspunkt ikke være omfattet efter servicelovens § 41.

I særlige tilfælde, hvor lidelsen er meget indgribende, kan barnet være omfattet af målgruppen. Dette beror på en konkret og individuel vurdering. Oftest vil merudgiften, som alene er forbundet med en af lidelserne ikke overstige mindstebeløbet efter servicelovens § 41.

Merudgifter forbundet med allergi, intolerance eller eksem kan dækkes, hvis barnet allerede er omfattet af målgruppen efter servicelovens § 41.

Spædbørn, der er disponeret for allergi, men hvor allergien ikke er brudt ud, er ikke i målgruppen efter servicelovens § 41. Der kan endvidere ikke ydes grøn recept til forebyggende behandling, som fx modermælkserstatning til børn, der er dobbeltdisponeret for allergi.

Der kan heller ikke ydes dækning af merudgifter til børn som er i risikogruppen for at udvikle allergi, eksem eller fødevareintolerance.

Principafgørelse 23-17

Principafgørelse 67-16

Principafgørelse 18-17

Mælkeallergi for børn under 1 år – Høj hydrolyseret modermælkserstatning

Læger kan ordinere høj hydrolyseret modermælkserstatning til spædbørn, hvor der er påvist mælkeallergi. Efter sundhedslovens bestemmelser kan der ydes grøn recept til ernæringspræparater. Grøn recept dækker 60 % af udgiften, og din egenbetaling udgør således kun 40 %.

Det anbefales, at et spædbarn ammes fuldt ud i min. 6 måneder, hvorfor det kun er merudgiften op til 6 26 måneder, som kan bevilliges. Som udgangspunkt overstiger egenbetaling til højhydrolyseret mælkeerstatning ikke det årlige mindstebeløb, hvis barnet alene har mælkeallergi.

Vi henviser i øvrigt til følgende hjemmesider:

• https://dinhverdag.astmaallergi.dk/oekonomi/saerligetilskud/merudgiftertilboern/hvadkandusoegeom?doAsUserId=WQ99xGdlbJk%253D
• https://www.sst.dk/da/sundhed-oglivsstil/ernaering/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx
• https://dinhverdag.astmaallergi.dk/oekonomi/foldereommerudgifter?doAsUserId=w%252Fw4ESIsa1A%253D (nye takster)

Ved dokumenteret mælkeallergi – med tilskud via grøn recept – 2015 priser

• 0-1 mdr.: 228,79 kr.
• 1-2 mdr.: 299,78 kr.
• 2-3 mdr.: 320,04 kr.
• 3-4 mdr.: 361,91 kr.
• 4-5 mdr.: 348,43 kr.
• 5-6 mdr.: 378,55 kr.
• 6-9 mdr.: 349,43 kr.
• 9 mdr.: 311, 94 kr.
• 10 mdr.: 270,35 kr.
• 11 mdr.: 207,96 kr.
• 1 år+: 214,27 kr.
  

Laktoseintolerance og mælkeallergi

Det anbefalede daglige indtag af mælk er på 500 ml. for børn på ½-1 år. Beregning af merudgift sker ud fra den billigste dagspris på mælk.

Sundhedsministeriet anbefaler, at børn fra 1 år og op får mellem 3,5 – 5 dl mælk om dagen: https://www.sst.dk/da/viden/ernaering/ernaering-til-spaedboern/maelkeprodukter-og-gluten

Astma og allergiforbundets takst: https://www.astma-allergi.dk/viden-om/allergi/hverdagen-med-allergi/allergi-og-okonomi/merudgifter-hos-born-med-allergi/

Fødevareallergi

Undervægt / sondemad

Hvis der er lægelig dokumentation for, at undervægt er en direkte følge af funktionsnedsættelsen, er det muligt efter en konkret vurdering, at få dækket udgifter til proteindrikke, kulhydrattilskud mv.

Sondemad kan indregnes i udgiften, hvis dit barn delvis lever af sondemad. Hvis dit barn lever fuldt ud af sondemad, kan du ikke få dækket udgiften, da du får dækket 60 % igennem sygehusvæsenet og de resterende 40 % ikke overstiger prisen for almindelig kost.

Diabetiker

Merudgifter til anbefalet diabeteskost med specialvare minus udgiften til gennemsnitskost

Taksterne kan findes på Diabetesforeningens hjemmeside: https://diabetes.dk/boern-og-unge/hjaelp-og-stoette/social-stoette/merudgifter-til-boern-servicelovens-%C2%A7-41/diabeteskost.aspx

Principafgørelse 10-14

Specialkost ved cøliaki

*Det er ikke muligt at finde tal for energibehov for børn på 1 år. Tal fra sundhedsstyrelsen angiver, at et barn på 1 år har et energibehov på 337 kJ (drenge) og 333 kJ (piger) pr. kg. kropsvægt. En vægtkurve fra sundhed.dk angiver en vægt på et barn på 1 år til 10 kg. Energibehovet for et barn på 1 år er derfor vurderet til at være 3350 kJ

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Ernæring-til-spædbørn-en-håndbog-for-sundhedspersonale.ashx?la=da&hash=5F3EEA0E17DA3C39E3A4768614C7A83963CA327A https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/illustrationer/tegning/vaekstkurver-piger-0-20/

Oplysningerne er fra Cøliakiforeningens beregning af merudgiften

https://coeliaki.dk/merudgifter/

Børneeksem eller lignende hudlidelse

For at sandsynliggøre merudgiften til fede cremer tages der udgangspunkt i de lægefaglige anbefalinger vedr. fede cremer og oplysninger om forbruget af fede cremer.

Der ydes ikke merudgifter til fugtighedscreme og lotions med en fedtprocent på eller under 50, da det vurderes, at det er normalt dagligt at smøre børn i fugtighedscreme. Det betyder også, at der i udmåling af udgifter til fedtcreme, vil fratrækkes hvad forældre normalt tilsvarende har af udgifter til almindelig fugtighedscreme til børn.

Forbruget er beregnet på baggrund af oplysninger om forbrug af hormoncremer fra https://www.apoteket.dk/sundhed/hud/eksem-og-kontaktallergi

Plejeartikler – fedtcreme

Normalt vil lidelser som børneeksem ikke være omfattet af personkredsen efter servicelovens § 41 og § 42, da der typisk ikke vil være tale om en indgribende lidelse. Svære tilfælde af børneeksem og lignende hudlidelser kan dog i særlige tilfælde være omfattet af personkredsen.

Oplysninger om relevante cremeprodukter er fundet på astma og allergiforbundets hjemmesidehttps://eksem.astma-allergi.dk/fede-cremer?inheritRedirect=true

Beregning af merudgift sker ud fra den billigste dagspris på almindelig fugtighedscreme.

Inkontinens

Der kan bevilliges merudgifter, hvis et barn lider af inkontinens. Børn som alene lider af inkontinens vil som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen efter servicelovens § 41.

På baggrund af lægefaglige oplysninger vil det vurderes, om støtten kan ydes som et personligt hjælpemiddel efter servicelovens § 112. Det kan være når alle behandlingsmulighederne er udtømte, og der er tale om en varig lidelse.

Aldersgrænsen, for hvornår børn må forventes at være helt holdt op med at anvende ble, vurderes at være 5 år. Som udgangspunkt vil udgifter til bleer til børn under 5 år derfor ikke være en merudgift efter servicelovens § 41. Aldersgrænsen er fastsat på baggrund af oplysninger om, hvornår udredning og behandling af inkontinens iværksættes i sundhedsvæsnet, jf. oplysninger fra Videnscenter om inkontinens hos børn og unge.

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-forinkontinens-hos-boern-og-unge/Sider/default.aspx

Der kan i særlig tilfælde ydes dækning af merudgifter til børn under 5 år, hvis barnet pga. sin lidelse fx har behov for at få skiftet ble meget oftere end alderssvarende børn. Omfanget af normalforbrug for mindre børn er individuelt, men normalforbruget skønnes til at være omkring 5-6 bleer om dagen – dog flere, hvis der er tale om helt små børn.

Bleer

Oplysningerne om normalforbrug af bleer anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en familie har merudgifter forbundet hermed og omfanget af en eventuel merudgift.

I nedenstående tabel kan du se de priser, som merudgiften vurderes ud fra.

Ved test er det vurderet, at de billige mærker, er lige så gode eller bedre end kendte mærker som Libero og Pampers. Der tages derfor udgangspunkt i prisniveauet for bleer fra Rema1000.

https://www.sondagsavisen.dk/test/testogindkob/2012-03-23-billige-bleer-slar-kendte-maerker/

https://www.alt.dk/boern/stor-guide-vi-tester-12-forskellige-bleer

Som udgangspunkt anvendes prisen på tape bleer og ikke buksebleer, da denne er billigst egnet. Hvis bleer fra dagligvarebutikker ikke kan anvendes fx pga. barnets størrelse/alder eller svær inkontinens, anvendes som udgangspunkt priser fra Abenaprivat. Det er muligt at få en prøvepakke fra Abena til at afprøve den korrekte ble.

Priser fra www.abenaprivat.dk (marts 2020) – Abri-Form (bogstav står for størrelse, tal for sugeevne fra 0- 4). Prisen er uden leveringsomkostninger, da der ikke er leveringsomkostninger ved køb over 500 kr. Leveringsomkostninger bevilliges ikke som merudgift, da udgiften kan undgås ved at købe større mængder ad gangen.

Vådliggerlagen

Som udgangspunkt antages det, at der ikke vil være merudgifter til vådliggerlagen og ekstra vask i forbindelse med inkontinens, såfremt den korrekte ble anvendes. Hvis der fx er tale om et ældre barn, der ikke ønsker at anvende ble, kan der i stedet for bleer ydes dækning af merudgifter til vådliggerlagner og ekstra vask. Beregning af merudgift sker ud fra den billigste pris på lagen.

Ekstra sengetøj

Udgiften kan efter en konkret vurdering indregnes, når dit barn har brug for ekstra sengetøj, oftere udskiftning af dyne mv.

Som udgangspunkt antages det, at der ikke vil være merudgifter til ekstra vask i forbindelse med inkontinens, såfremt den korrekte ble anvendes. Hvis der fx er tale om et ældre barn, der ikke ønsker at anvende ble, kan der i stedet for bleer ydes dækning af merudgifter til ekstra vask og vådliggerlagener.

Hygiejne

I forbindelse med plejen af et barn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse kan der være merudgifter til forskellige plejeartikler. Hvilke plejeartikler, der er merudgifter til, afhænger af det enkelte barns plejebehov. Beregning af merudgift sker ud fra den billigste dagspris på plejeartikler, der kan købes i dagligvarebutikker. Beregning af merudgift for særlige plejeartikler sker ud fra nedenstående data.

Engangshandsker

Engangshandsker, Jf. nedenstående link kan der købet 100 stk. handsker til en pris på 74,48 kr. Det betyder, at 1 handske koster 0,74 kr.

Priser fra https://www.abenaprivat.dk/ProductDetail.aspx?ProductId=29025304

Engangsunderlag/stiklagner

• Underlagen, engangs – Abri-Soft Eco 40x60 cm: 457,50 kr. á 240 stk. (1,91 kr. stykket)
• Underlagen, engangs – Abri-Soft Classic 60x60 cm: 69,00 kr. á 25 stk. (2,76 kr. stykket)
• Underlagen, engangs – Abri-Soft Eco: 60x75 cm 99,51 kr. á 30 stk. (3,32 kr. stykket)

Priser fra www.abenaprivat.dk Prisen er uden forsendelse, da forsendelsen er gratis ved køb for 500 kr.

Principafgørelse 44-18

Briller

Oplysninger om almindelig udskiftning af briller til børn anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en familie har merudgifter forbundet hermed, og omfanget af en eventuel merudgift.

Der kan alene ydes dækning af merudgifter til udskiftning af briller, hvis barnet pga. sin funktionsnedsættelse gentagende gange ødelægger brillerne, og det ikke er muligt med pædagogiske tiltag at ændre barnets adfærd, eller på anden måde undgå ødelæggelse af briller. Det må forventes, at børns briller skal udskiftes ca. hvert 2. år i forbindelse med, at barnet vokser og synsstyrken ændres.

Derudover må det forventes, at børns briller også almindeligvist i et vist omfang skal udskiftes eller repareres pga. ødelæggelse. Det vurderes derfor, at det ikke er unormalt, at et barn får udskiftet briller en gang årligt.

Her kan du se, hvad briller almindeligvis koster:

• <11 år: 0 kr.
• 12-14 år: 395 kr. pr. stk.
• 14-18 år: 795 kr. pr. stk.

Priser fra www.louisnielsen.dk

http://www.louisnielsen.dk/tilbud-og-kampagner/gratis-boernebriller

Principafgørelse 52-13

Respirationshjælper i hjemmet

Hvis der er udgifter forbundet med, at respirationshjælpere skal kunne udføre deres arbejde, er det Regionen, der skal vurdere, om udgifterne kan dækkes.

Fritidsaktiviteter

Der kan ydes tilskud til dækning af en fritidsaktivitet, hvis aktiviteten er dyrere end en fritidsaktivitet for et ikke-handicappet barn på samme alder.

Ferie i Danmark

Du kan søge om at få dækket merudgifter i forbindelse med ferie i Danmark, hvis du har særlige udgifter som følge af dit barns funktionsnedsættelse. Hvis du fx har brug for et større feriehus pga. mange hjælpemidler, kan den del af udgiften, der overstiger en husudgift man normalt ville have haft, indgå i beregningen af merudgifter.

Principafgørelse C-34-07

Principafgørelse 28-13

Ferie i udlandet

Ved ophold op til 14 dage i udlandet kan der i særlige tilfælde ydes dækning af ekstra udgifter forbundet med at medbringe allerede bevilliget støtte efter servicelovens § 41. Der kan kun bevilliges til ekstra udgifter, såfremt ydelsen vurderes at være særligt påkrævet og af afgørende betydning for feriens gennemførelse, jf. udlandsbekendtgørelsen § 5.

Dette kan fx være, at der behov for at leje en større bil eller værelse grundet barnets behov for kørestol og hjælpemidler.

Ydelse efter servicelovens § 84 og § 83 jf. § 44 kan ikke medtages til udlandet, hverken under kortvarigt ophold eller midlertidigt ophold. Hjælp, der ved ophold i Danmark ydes efter servicelovens § 84 eller § 83 jf. § 44 kan ikke dækkes efter servicelovens § 41 ved udlandsophold.

Familien kan medbringe de allerede bevilligede merudgifter efter servicelovens § 41, som fx bleer, ekstra vask, medicin ved midlertidig ophold i udlandet i en måned, uden at kontakte kommunen. Efter en konkret vurdering kan der gives tilladelse til, at de allerede bevilligede merudgifter kan medtages ved midlertidig ophold i udlandet i en længere periode end en måned, jf. udlandsbekendtgørelsen.

Principafgørelse 96-16

Principafgørelse 80-16

Handicaprettede kurser

Der kan gives merudgifter til nødvendige kurser til familier til børn og unge med alle diagnoser inden for målgruppen. Nødvendige kurser er kurser, som kan gøre dig i stand til at passe, pleje, opdrage og drage omsorg for dit barn. Der kan som udgangspunkt ikke bevilliges kurser, hvor formålet overvejende er at netværke med andre familier.

Der bevilliges ikke kurser med indhold, som kan fås via kommunens egne kurser eller fx gennem oplæring fra hospitalet.

Slitage og ødelæggelser

Som udgangspunkt dækkes ikke udgifter til slitage og ødelæggelser. I helt særlige tilfælde, hvor der er tale om meget store udgifter til slitage og ødelæggelser, der skyldes dit barns funktionsnedsættelse/lidelse, og hvor ødelæggelserne ikke kan undgås ved en pædagogisk indsats eller en anden indretning af dit barns omgivelser, kan der ydes hjælp til udgifterne. Det bevilges efter en konkret individuel vurdering af arten og omfanget af dit barns funktionsnedsættelse/lidelse og de konkrete ødelæggelser. Udgiften vil blive sammenholdt med de udgifter forældre normalt forventes af have.

Principafgørelse 77-11

Bilag 2: Tabt arbejdsfortjeneste

Hensigten med bestemmelsen er, at tilgodese, at børn og unge med nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller indgribende langvarig lidelse har nogle særlige behov, som ud over at give merudgifter ved forsørgelsen kan medføre tabt arbejdsfortjeneste, når barnet forsørges i hjemmet. Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at barnet er vurderet til at tilhøre målgruppen, og skal altid være en direkte følge af barnets nedsatte funktionsnedsættelse, som beskrevet i målgruppevurderingen.

Generelt

Det forventes, at I som forældrene som udgangspunkt indretter jeres arbejdstid, således at behovet for tabt arbejdsfortjeneste begrænses. Der vurderes altid ud fra familiens samlede situation og andre kompenserede ydelser. Der lægges endvidere vægt på, at alle børnefamilier, uanset om deres barn har et handicap eller ej, har udfordringer med at indrette sig og få en dagligdag til at hænge sammen

Udmåling

Ved udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste foretager kommunen en konkret og individuel vurdering af dit barns behov, omfanget af de aktiviteter du skal foretage dig i forbindelse med pasningen af dit barn og hvor mange timer, der skal anvendes hertil. Vurderingen sker på baggrund af dine oplysninger og oplysninger fra f.eks. daginstitution, skole, læge samt dine arbejdsforhold.

Omfang

Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller ugen til maksmalt 37 timer om ugen. Tabt arbejdsfortjeneste kan gives over en aftalt afgrænset periode eller som en løbende ydelse. Hvis tabt arbejdsfortjeneste gives som en løbende ydelse, vil ydelsen gives som et fast beløb hver måned. Ydelsen beregnes på ny, hvis der sker ændringer.

I har som forældrene mulighed for at dele de bevilligede timer.

For at I som forældre kan bevare jeres tilknytning til arbejdsmarkedet anbefales det, at der så vidt muligt ikke bevilliges fuld tid til den ene forælder. Er der behov for pasning svarende til fuld tid, anbefales det, at I som forældre deler timerne, når det kan lade sig gøre i forhold til jeres arbejdsgivere.

Hvis jeres barn indlægges på hospital, kan der bevilges tabt arbejdsfortjeneste til jer begge samtidig, hvis det lægeligt dokumenteres, at der er behov for begge forældres tilstedeværelse med baggrund i operationens alvor, eller hvis I begge skal have information om, hvordan jeres barn skal behandles efter udskrivelsen fra hospitalet.

Principafgørelse C-49-02

Tabt arbejdsfortjeneste kan også gives som en ad hoc ydelse f.eks. i forbindelse med hospitalsbesøg. Tabt arbejdsfortjeneste gives ligeledes som en ad hoc ydelse, når der ikke er et fast mønster i behovet for pasning, og det dermed ikke er muligt at foretage en konkret udmåling af timer, f.eks. hvis behovet for at komme tidligt hjem fra skole eller holde fridag er varierende. Hvis tabt arbejdsfortjeneste gives som en ad hoc ydelse vil ydelsen blive udbetalt for en afgrænset periode i forbindelse med et afgrænset løntab. Der ydes kun tabt arbejdsfortjeneste til det fravær, der er nødvendiggjort af f.eks. et møde eller en undersøgelse, og ikke nødvendigvis til hele arbejdsdage. Der ydes ikke tabt arbejdsfortjeneste til et fravær, der er begrundet i krav fra forældrenes arbejdsgiver om, at der kun kan bevilliges fravær på hele dage.

Beregning

Bruttoindtægten fastsættes ud fra den seneste lønindtægt (lønmodtager eller selvstændig), som du har haft forud for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste. Lønnen dokumenterer du ved at indsende lønsedler eller seneste afsluttede årsregnskab. Arbejdsløshedsdagpenge, syge- eller barselsdagpenge eller kontanthjælp anses ikke som lønindtægt. Eventuelle tillæg, som er en integreret del af lønnen, indgår også i beregningsgrundlaget, hvis de normalt kommer til udbetaling.

Ydelsesloftet udgør i 2020 kr. 31.936 pr. måned. Ydelsesloftet reguleres hvert år pr. 1. januar.

Forældre, der siden 2010 har været bevilget tabt arbejdsfortjeneste, får fortsat beregnet den tabte arbejdsfortjeneste uden loft.

• Principafgørelse 30-13
• Principafgørelse 97-11
• Principafgørelse 169-10
• Principafgørelse 15-09
• Principafgørelse C-52-06
• Principafgørelse C-19-05
• Principafgørelse C-36-03
• Principafgørelse O-48-99
• Principafgørelse C-63-01
• Principafgørelse 11-15
• Principafgørelse 59-18
• Principafgørelse 4-18
• Principafgørelse 52-06
• Principafgørelse 44-14
• Principafgørelse 12-21
• Principafgørelse 105-19
  

Pension

Bidrag til en arbejdsgiverbetalt pensionsordning indgår i beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste, men kun hvis du har indbetalt til en pensionsordning umiddelbart før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Der kan makismalt gives 10 pct. af bruttoydelsen dog højst et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. For statsansatte tjenestemænd dog 15 pct. Beløbet indsættes i forælderens pensionskasse.

Principafgørelse C-61-03

Principafgørelse 105-19

Fradrag

De eventuelle besparelser, der opnås ved arbejdsophøret skal fratrækkes nettoydelsen. Besparelserne drejer sig typisk om:

• Befordring
• Dagtilbud
• Feriegodtgørelse, der er optjent tidligere, da der ikke kan udbetales tabt arbejdsfortjeneste samtidig med afholdelse af ferie.

Lønstigning

Der ydes ikke dækning for fremtidige ydelser Tillæg til ferieformål Ved ferieårets begyndelse beregnes et tillæg til ferieformål på 1 pct.af bruttoydelsen i det forudgående kalenderår. Udbetalingen sker pr. 1. maj.

Principafgørelse 74-14

Tillæg til ferieformål ved ophør

Når bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste ophører, udbetales et tillæg på 12,5 pct.af bruttoydelsen i det foregående kalenderår til ferieformål. Er der udbetalt 1 pct. tillæg til ferieformål, indgår dette beløb ikke i beregningen. Der beregnes endvidere et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet udbetales til forælderen ved ferieårets start.

Hvis en forældre reduceres i antal timer for tabt arbejdsfortjeneste, betragtes dette som delvist ophør, og der skal udbetales tillæg til ferieformål forholdsmæssigt til det antal timer, forælderen er reduceret. Tillæg til ferieformål er ikke at betragte som feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand, hvorfor ydelserne ikke kan sammenlignes efter de to regelsæt

Principafgørelse C-50-03

Principafgørelse 74-14

Ophør/nedsættelse af timer

Hvis betingelserne for udbetalingen af ydelsen ikke længere er til stede, skal der træffes afgørelse om frakendelse af ydelsen. Det kan f.eks. ske i forbindelse med opfølgning af den enkelte sag, som kommunen foretager efter servicelovens § 148.

Hvis timetallet bliver nedsat væsentligt (mere end 13 timer) udbetales den fulde tabte arbejdsfortjeneste i en indretningsperiode på 3 måneder efter udgangen af den måned afgørelsen er truffet. Hvis betingelserne for at modtage hjælpen bortfalder og der træffes afgørelsen om ophør, udbetales hjælpen i en afviklingsperiode på 14 uger. Dette er dog ikke gældende, hvor der på forhånd er aftalt en afgrænset periode.

Hvis du som forældre begynder at arbejde i afviklings- eller indretningsperioden, forkortes perioden fra det tidspunkt arbejdet påbegyndes. Hvis du begynder at arbejde på nedsat tid, nedsættes antallet af timer for tabt arbejdsfortjeneste tilsvarende i afviklingsperioden

Kompensationen ophører automatisk, når dit barn flytter hjemmefra eller fylder 18 år.

Principafgørelse 45-14

Principafgørelse 231-10

Sammenhæng med andre bestemmelser

A-kassen

Forælderen vejledes til at kontakte A-kassen for rådgivning om, hvordan vedkommende er stillet i forhold til evt. arbejdsløshedsdagpenge.

Barselsorlov og barselspenge

En mor er berettiget tabt arbejdsfortjeneste, når hun ikke længere har ret til barselsorlov med fuld løn, hvis hun i øvrigt opfylder betingelserne. Hvis hun opfylder betingelserne i begge love, er der valgfrihed. Hvis hun har et barn med funktionsnedsættelse og føder et rask barn, har hun ret til tabt arbejdsfortjeneste, såfremt hun fortsat passer barnet med funktionsnedsættelsen.

Principafgørelse C-28-01

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn

Forældre kan vælge mellem tabt arbejdsfortjeneste og dagpenge efter barselslovens § 26, såfremt betingelserne efter begge regelsæt er opfyldt.

Overenskomster kan indeholde bestemmelser om tjenestefrihed af familiemæssige årsager. Se fx.www.modst.dk og www.kl.dk.

Ferieloven

Hvis du afholder ferie og får udbetalt feriegodtgørelse efter ferieloven, som træder i stedet for en lønindtægt, udelukker dette betaling af tabt arbejdsfortjeneste i samme periode, uanset hvornår ferien afholdes, idet der i den periode ikke er tale om en situation med mistet lønindtægt.

Oplysningspligt

Du er forpligtet til at kontakte kommunen, hvis der sker ændringer i dine arbejdsforhold eller for dit barn, som har en betydning for udmålingen af omfanget af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen kan stille tilbagebetalingskrav om for meget udbetalt tabt arbejdsfortjeneste.

Principafgørelse C-23-07

Oversigt: I hvilke situationer kan der bevilliges tabt arbejdsfortjeneste

Listen er ikke udtømmende.

Diabetes

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc i forbindelse med kontrolbesøg på hospitalet. Der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste for en periode på op til 3 måneder til forældre, hvis børn bliver diagnosticeret med diabetes. Perioden skal bruges til oplæring i brug af insulin m.v., herunder også oplæring af personale på skole eller institution.

Lægeordineret behandling

Som udgangspunkt vil der kunne gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc. Skal der gives løbende tabt arbejdsfortjeneste, vil det være efter aftale.

Der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med børn og unge, der pga. deres handicap skal gå til lægeordineret ridefysioterapi, svømning eller lign. Beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste sker ud fra:

• Den tid aktiviteten varer
• Transporttiden til og fra behandlingen, såfremt dette foregår i arbejdstiden.
  

Nedsat immunforsvar, stor sygdomsrisiko – varierende sygdom

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende eller ad hoc. Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn og unge pga. nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i et dagtilbud eller skole, eller hvor det hver dag er nødvendigt at vurdere, om barnet kan komme af sted og i hvilket omfang. Der kan også gives tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnets sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole.

Det skal være lægeligt dokumenteret, at barnet har nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko mm.

Det skal altid vurderes, om fraværet kan mindskes ved en anden tilrettelæggelse af hverdagen eller arbejdsforhold.

Det skal også vurderes, hvorvidt opgaven hensigtsmæssigt kan løses af en aflastningsperson eller en pasningsordning i hjemmet, jf. SEL § 84 og § 41.

Ny diagnosticering

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste både som en løbende ydelse eller ad hoc. I forbindelse med diagnosticering af børn med funktionsnedsættelser, der kræver en særlig indsats, særlig kost eller lign., kan der for en kortere tidsbegrænset periode, og efter en konkret vurdering bevilges tabt arbejdsfortjeneste, så familien kan indrette sig på den nye situation.

Principafgørelse 29-13

Indlæggelser

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc.

Hvis dit barns indlæggelse er en direkte følge af barnets funktionsnedsættelse/lidelse, og det er påkrævet, at en forælder er til stede, kan der gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for den ene forælder.

Hvis det er lægeligt påkrævet og dokumenteret, kan der undtagelsesvis ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig. Dette kan fx være, hvis lidelsen er så alvorlig, at begge forældres tilstedeværelse er påkrævet.

Det er muligt at få dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, og det skal vurderes, om forældrene kan være omfattet af § 26 i Barselsloven.

Undersøgelser, kontroller og ambulant behandling

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc. Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis barn skal deltage i mange ambulante behandlinger, og hvor det er nødvendigt, at en forælder ledsager barnet.

Hvis der er tale om mindst 4 hospitalskontroller om året, kan der efter en konkret vurdering bevilges tabt arbejdsfortjeneste. Det samlede fravær skal dog være mere end 4 hele dage fra arbejde.

Der gives som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjeneste til lejlighedsvise (2-3 gange årligt) hospitalskontroller.

Som udgangspunkt bevilliges der 4 timer til kontrol, undersøgelser og ambulant behandling, hvori transporttid, ventetid og undersøgelse/behandling er medregnet. Løntabet og behandling/kontrol skal være dokumenteret.

I udmålingen af den tabte arbejdsfortjeneste tages der udgangspunkt i:

• Den tid behandlingen varer
• Transporttiden til og fra behandlingen, såfremt dette foregår i arbejdstiden.

Behandling, undersøgelse og kontroller skal så vidt muligt forsøges planlagt uden for forældrenes arbejdstid. Endvidere forventes det, at forældrene udnytter de muligheder, der er i deres overenskomst.

Såfremt forældrene har benyttet sig af det frie sygehusvalg, er dette forældrenes eget valg, og der gives ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for det ekstra tidsforbrug, dette måtte medføre.

Såfremt forældrene selv har iværksat/valgt ekstra behandlinger, undersøgelser og kontroller, gives der ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for dette.

Ligeledes ydes der ikke tabt arbejdsfortjeneste til almindelige lægebesøg, som andre forældre også vil have med deres børn.

Principafgørelse 79-11

Principafgørelse 69-16

Under udredning

Der kan gives løbende tabt arbejdsfortjeneste eller ad hoc

Hvis barnet på baggrund af foreliggende dokumentation allerede er vurderet i målgruppen efter personkredsen for tabt arbejdsfortjeneste, kan der gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med udredning.

Derudover er det en forudsætning, at det samlede fravær fra arbejdet er mere end 4 dage.

Tilsyn og overvågning

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende.

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn har et stort behov for tilsyn og/eller overvågning, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller skade andre. Ligeledes kan der gives tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn af helbredsmæssige grunde skal overvåges, fx respiratorisk overvågning.

Behovet for overvågning vurderes konkret i forhold til barnets behov, barnets alder samt i hvilket omfang barnet kan være i dagtilbud/skole/FFO/klub.

• 0 – 3 år: Der bevilges som udgangspunkt ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til overvågning, idet andre børn i alderen 0 – 3 år også skal overvåges/ikke kan være alene.
• 4 – 18 år: Hvis der er behov for egentlig overvågning, foretages en konkret individuel vurdering af, i hvilket omfang dette er nødvendigt i forhold til forældrenes arbejdstid. I vurderingen indgår barnets alder og børns generelle behov for tilgængelige voksne.

Manglende eller urolig søvn

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende. Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn eller unge sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene hver nat skal tilse og ofte hjælpe barnet. Behovet kan også opstå, hvis barnet grundet manglende nattesøvn ikke er i stand til at komme af sted i dagtilbud/skole.

Til børn under 3 år gives der som udgangspunkt ikke kompensation for manglende søvn, idet andre børn under 3 år også kan have behov for at blive tilset/hjulpet af forældrene i løbet af natten.

Behovet for søvn vurderes konkret ud fra de faktiske omstændigheder. Typisk vurderes et behov til manglende nattesøvn som udgangspunkt op til 2 timers tabt arbejdsfortjeneste pr. arbejdsdag. De udmålte timer kan efter aftale sammenlægges til en ugentlig dag til indhentning af søvn. Der kompenseres ikke for det reelle antal timer, forældrene er vågne, men i det omfang forældrene forhindres i at passe deres arbejde. Der tages højde for, om forældrene har mulighed for at tilrettelægge søvnen således, at de på skift kan sove igennem eller kan sove på andre tidspunkter.

Praktiske gøremål i hjemmet

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende.

Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet eller den unge er i dagtilbud eller skole en hel dag. Det kan, f.eks. være ved tilfælde, hvor der er et stort pasnings- og plejebehov, når barnet er hjemme, eller hvis forsørgeren er nødt til at være omkring barnet eller den unge hele tiden, når det er hjemme, således at det er umuligt at få lavet selv de mest almindelige huslige gøremål.

Der vil i vurdering af behovet tages højde for, hvorvidt de praktiske gøremål kan planlægges og udføres på forskellige tidspunkter, herunder om der er 2 forældre og større børn i hjemmet, som må forventes at bidrage til almindelig dagligdags opgaver i hjemmet. Endvidere vil der i vurdering tages højde for, at der i dag er flere muligheder for at handle dagligvarer online eller udnytte butikker med længe åbningstider. Behovet vurderes konkret i det enkelte tilfælde. I vurderingen vil det også indgå, om pasning kan løses ved ansættelse af aflastningsperson, jf. SEL § 84 og § 41.

Indkøring ved skift i tilbud

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste i afgrænset periode. Der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til indkøring i skoletilbud ved skift fra børnehave til skole. Det vurderes almindeligt at forældre i et vist omfang planlægger ferie/fridage i forbindelse med dette.

Der ydes ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis der skiftes fra fx et børnehavetilbud til et andet børnehavetilbud eller fra en skole til en anden skole. Det vurderes, at også andre familier kan være udsat for, at et barn af forskellige årsager skal skifte tilbud.

I særlige tilfælde hvor skiftet sker akut, og forældrene således ikke har haft mulighed for at planlægge efter dette, og hvor der er et særligt behov for indkøring med udgangspunkt i barnets funktionsnedsættelse, kan 41 der bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Udmålingen sker på baggrund af den plan for indkøring, som skole eller dagtilbud udarbejder. Der følges op på indkøring i tæt samarbejde med forældre og dagtilbud/skole. Efter indkøringen forventes det, at det nye tilbud er i stand til at håndtere problemstillingen, idet barnet specifikt er visiteret til dette tilbud.

Hjemmeundervisning

Der kan ikke ydes tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som varetager hjemmeundervisning i forbindelse med hjemmetræning. Det gælder uanset om hjemmeundervisningen foregår i kombination med hjemmetræning. I forbindelse med udmåling af timer til hjemmetræningen tages der udgangspunkt i normtimen for hjemmeundervisning af børn på samme klassetrin i det skoletilbud, som barnet ellers ville have været tilknyttet.

Morgenpasning pga. særlige åbningstider i specialtilbud/pga. busordning

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende.

Der kan bevilliges tabt arbejdsfortjeneste, hvis dit barn er visiteret til et specialtilbud, der har særlige åbningstider, og/eller dit barn skal hentes og afleveres på faste tidspunkter grundet kørselsordningen.

I vurdering af behovet tages der udgangspunkt i specialinstitutionens åbningstider i forhold til almindelig institutioners åbningstider. Muligheden for flere afgange i kørselsordningen vil også indgå i vurderingen. Behovet vurderes konkret.

I vurdering vil det også indgå, om pasning kan løses ved ansættelse af aflastningsperson, jf. SEL § 84 og § 41.

Skolevægring eller behov for kortere dage i skole eller dagtilbud

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste løbende eller ad hoc.

Jf. sektoransvarlighedsprincippet er Center for Dagtilbud og Skole ansvarlig for at sikre, at der er de nødvendige pasnings- og undervisningstilbud til alle børn, uanset deres individuelle vanskeligheder jf. folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Hvis et barn er i et tilbud, der ikke er tilstrækkeligt støttende, skal det altid konkret undersøges, hvorvidt barnets særlige behov kan imødekommes ved en anderledes tilrettelæggelse af skole- eller pasningstilbud. Tilrettelæggelsen af skole- eller pasningstilbuddet skal tage udgangspunkt i barnets behov, og ske i et tæt samarbejde mellem dagtilbud/skole, barnet og familien. I nogle tilfælde vil Børnehandicap også indgå i samarbejdet.

Der gives således som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjeneste pga., at skole- eller pasningstilbuddet ikke er tilstrækkeligt støttende. Er det vurderet, at barnet ikke kan rumme at være i det nuværende skole- eller pasningstilbud, er det fortsat skole- og dagtilbud, der har ansvar for at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at tilbyde pasning af barnet, indtil der hurtigst muligt er fundet en plads på et egnet skole eller pasningstilbud. Af hensyn til barnet tilstræbes det, at der er fundet et egnet tilbud indenfor 3 måneder.

Der kan være konkrete situationer, hvor barnet ikke kan rumme at være i det nuværende skole- eller pasningstilbud på trods af, at skolen/dagtilbuddet stiller nødvendige ressourcer til rådighed. I disse situationer kan der efter en konkret og individuel vurdering gives tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet hjemme, indtil et egnet skole- eller pasningstilbud er fundet.

I Furesø Kommune udarbejdes der en plan for, hvordan barnet kan optrappes i fremmøde eller deltage på fuld tid.

Hvis barnet ikke kan komme i skole/dagtilbud, fx på grund af en belastningsreaktion, skal skole- eller dagtilbud sammen med barnet og forældrene lave en konkret plan for, hvordan tilbuddet kan tilrettelægges, så barnet kan vende tilbage til skole eller pasning hurtigst muligt. Af hensyn til barnet skal det tilstræbes, at perioden maksimalt er på 3 måneder. Der kan bevilliges tabt arbejdsfortjeneste, indtil der er etableret/tilrettelagt et skole- eller pasningstilbud, der tager højde for barnets funktionsnedsættelse.

Såfremt et barn pga. smerter eller udtrætning har behov for reduceret skema, laves konkret aftale mellem skole- eller pasningstilbud og forældrene. Det er en forudsætning, at skole- eller pasningstilbud har forsøgt at tilrettelægge tilbuddet for at undgå eller minimere udtrætning, og at barnet ikke kan rumme skole- eller pasningstilbuddet uanset tiltag, før der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Principafgørelse C-23-03

Principafgørelse C-11-03

Skolemøder i ”særlige” tilfælde

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc.

Der gives ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til almindelige skolemøder, forældremøder og andre aktiviteter i skoleregi.

Såfremt der etableres ekstraordinære skolemøder mv. som følge af barnets funktionsnedsættelse/lidelse, har Ankestyrelsen vurderet, at dette som udgangspunkt ikke overstiger, hvad forældre til ikke-handicappede børn skal deltage i, hvis barnet fx af sociale eller faglige årsager har problemer med skolegangen. (C-38- 06)

Hvis der er tale om ekstraordinært mange møder, kan disse møder indgå i den samlede beregning af nødvendigt fravær fra arbejde. Det samlede fravær skal overstige 4 arbejdsdage indenfor et år, for at der kan gives tabt arbejdsfortjeneste. I udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste tages der udgangspunkt i mødernes varighed og forældrenes arbejdsdag.

Møderne skal som altid forsøges aftalt uden for forældrenes arbejdstid.

Strejke i dagtilbud/skole/SFO

Der er ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på grundlag af et pasningsbehov, der udelukkende opstod som følge af strejke på en skole og i en skolefritidsordning.

Principafgørelse 40-14

Møder med Furesø Familiehus el. lign. i forbindelse med bevilligede forløb

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc.

Møder med Furesø Familiehus el. lign. tilrettelægges som udgangspunkt ud fra forældrenes arbejdstid. Såfremt dette ikke er muligt, og Furesø Familiehus anser mødet for nødvendigt, kan forældrenes fravær fra arbejde i denne forbindelse indgå i den samlede beregning af nødvendigt fravær fra arbejde.

Det samlede fravær skal overstige 4 arbejdsdage, for at der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste. I udmåling af tabt arbejdsfortjeneste tages der udgangspunkt i mødernes varighed og forældrenes arbejdsdag.

Kurser

Der kan gives tabt arbejdsfortjeneste ad hoc. Der kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til deltagelse i handicaprettede kurser, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

• Kurset vurderes at være nødvendigt for, at forældrene bliver i stand til at passe, pleje, opdrage og drage omsorg for barnet. Fx kurser bevilliget af kommunen eller hospital.
• Kurset medfører et betydeligt fravær fra arbejde
• Kurset kan ikke tilrettelægges uden for forældrenes arbejdstid

Som udgangspunkt gives der ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med kurser med det overordnede formål at netværke med andre familier i lignende situationer. Der bevilliges heller ikke tabt arbejdsfortjeneste til kurser, som forældre selv har vurderet vigtige og derfor valgt at deltage i.