Skip til hoved indholdet

Børnehuset Farumsødal

Vi er et hus der lægger stor vægt på kreative aktiviteter og vi inkluderer børnene så meget som muligt i dem, så de selv får mulighed for at udfolde sig. Vi kan godt lide at benytte os af vores grønne nærmiljø og tage på ture med børnene rundt omkring i byen.

Om Børnehuset Farumsødal

Børnehuset Farumsødal er en større institution, som er delt op i otte stuer – fire i vuggestuen og fire i børnehaven. Vuggestuens stuer hedder: Cassiopeia, Haletudserne, Nordstjernen og Skyerne. Børnehavens stuer hedder: Piraterne, Løverne, Nordlys og Karlsvognen. Vi har samlet set omkring 120 børn og 30 voksne i hele institutionen. Vi åbner og lukker huset sammen, men ellers er børnene opdelt i mindre grupper hen over hele dagen.

Farumsødal ligger i et dejligt fredeligt kvarter, med god adgang til offentlig transport og et dejligt nærmiljø. Vi har let adgang til skov, sø, grønne områder, samt mulighed for benyttelse af Farums forskellige faciliteter som f. eks bibliotek, haller, Skolelandbruget mm.

Vi har gode rum til fordybelse indendørs, som vi prøver at dele op så vidt muligt, så børnene oplever forskellige læringszoner. Udenfor har vi en skøn legeplads, som er delt op i en vuggestue- og børnehavedel. Den er dejligt grøn og byder på mulighed for at cykle, lege i sandkasse, kravle rundt på forskellige ting og spille bold.

Inden man starter som nyt barn i Farumsødal, vil vi gerne have lidt dialog med forældrene. Derfor vil vi ringe til jer og lave nærmere aftaler omkring opstarten – forældrene er også altid velkomne til at ringe til os, hvis man har spørgsmål eller er i tvivl om noget.

Det er vigtigt med en god start. Derfor tager opstarten hos os udgangspunkt i hvad der passer til det enkelte barn og familie. Opstarten for et barn kan vare alt fra en uge til en måned – det er meget individuelt. Det er vigtigt, at der altid er tæt dialog om, hvordan vi oplever barnet og hvordan forældrene oplever barnet reagerer derhjemme.

I Børnehuset Farumsødal ønsker vi et tæt samarbejde med forældrene og hyppige dialoger omkring børnenes trivsel og udvikling. Derfor er vi altid tilgængelige for kontakt med forældrene og tager altid gerne et møde i fællesskab, hvis der er behov for dette.

Vi prøver at informere forældrene om de ting, der sker i institutionen, hvilket foregår via kommunikationsplatformen AULA. Her giver vi overordnede informationer omkring institutionen, samt billeder og beskrivelser fra stuernes dagligdage.

De pædagogiske læreplaner beskriver og dokumenterer institutionernes pædagogiske praksis og danner udgangspunkt for refleksioner over det pædagogiske arbejde.
Disse arbejder alle dagtilbud i Furesø Kommune selvfølgelig også efter, i form af deres egne lokale læreplaner.
Børnehuset Farumsødals kan læses her:

Farumsødal Pædagogisk læreplan 2023

Center for Dagtilbud og Skole fører tilsyn med kommunale dagtilbud, den kommunale dagpleje, selvejende daginstitutioner og private daginstitutioner.
Her kan du læse mere om rammerne for pædagogisk tilsyn i Furesø Kommune, samt se rapporter for de seneste tilsynsbesøg i Børnehuset Farumsødal:

Tilsynsrapport Farumsødal 2023

Tilsynsrapport Farumsødal 2022

Læs om rammerne for Tilsyn i dagtilbud

Yderligere informationer

Digital pladsanvisning

Skriv dit barn op, søg økonomisk friplads, meld dit barn ud

Kontakt

Farumsødal

Vejgårdspark 128-130
3520 Farum

Dagtilbudsleder

Jette Agger
7216 4499
jgg1@furesoe.dk 

Afdelingsleder: Tina Kaae Tørnblad, 7216 4050, tkt7@furesoe.dk

Direkte kontakt til stuerne

Vuggestuen -
Cassiopeia: 7216 4590
Haletudserne: 7216 4591
Nordstjernen: 7216 4594
Skyerne: 7216 4592

Børnehaven -
Piraterne: 7216 4589
Løverne: 7216 4593
Nordlys: 7216 4582

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback