Skip til hoved indholdet

Børnehuset Birkedal

Vi er et imødekommende børnehus med højt til loftet. Vi har mange bolde i luften, projekter forår og efterår, store sommerfester med bestemte temaer, hvor hele huset er i gang i ugerne op til sommerfesten og koloniophold for de ældste børnehavebørn.

Om Børnehuset Birkedal

Birkedal ligger i Værløse i kommunens sydøstlige del.

Børnehuset Birkedal blev oprettet 1. juni 2001. Huset består af en vuggestueafdeling, med ca. 38 børn i alderen 0-3 år fordelt på 4 stuer, og en børnehaveafdeling med ca. 56 børn i alderen 3-6 år fordelt på tre stuer.

Børnehusets beliggenhed er ideel for udendørs aktiviteter. Vuggestuen har en legeplads, der er specielt indrettet til denne aldersgruppe, hvor der er nem adgang til børnehavens store legeplads. Børnehaven har tre separate legepladser; en stor med cykler, bålplads m.m., en mindre græslegeplads og en lille sansegårdhave, som er tilknyttet Valmuestuen, hvor de ældste børn går før skolestart. Udover vores egne legepladser er der nem adgang til skov, sø og mark.

Vuggestuen og børnehaven er fysisk forbundet af et alrum. Vi åbner og lukker i alrummet, og det bruges derudover som et ekstra legerum.

Vi går meget ud i naturen, i skoven, benytter os af tilbud i nærmiljøet fx biblioteket, ser film i Værløse Bio, museumsbesøg, besøg i Værløse kirke og meget mere.

Det er vigtigt for os at skabe en ramme hvor I som nye forældre og børn bliver trygge ved vuggestuen/børnehaven. De allerfleste børn som starter i Birkedal begynder i vores vuggestue.

En god dialog mellem forældre og personalet er udgangspunktet for at skabe tæt tilknytning og sammenhæng mellem hjem og Birkedal. Alle familier får tilbudt en rundvisning forud for opstart.

Indkøringen planlægges individuelt efter jeres og jeres barns behov. Vi kommer gerne med nogle anbefalinger til indkøringen fx at det er tilrådeligt at afsætte omkring to uger til indkøringen.

Forældrebestyrelsen er vores samarbejdspartnere – de giver os feedback på vores praksis og tiltag.

Bestyrelsen står for en kagebod til vores sommerfest.
Bestyrelsen holder julehygge for børn og forældre hvert år i december.

Bestyrelsen som foruden 9 forældre består af en medarbejderrepræsentant og dagtilbudslederen. Vi holder ca. 4 møder om året, som er rammen for vores samarbejde.

Valg til bestyrelsen sker hvert år til vores forældremøde i maj.

De pædagogiske læreplaner beskriver og dokumenterer institutionernes pædagogiske praksis og danner udgangspunkt for refleksioner over det pædagogiske arbejde.
Disse arbejder alle dagtilbud i Furesø Kommune selvfølgelig også efter, i form af deres egne lokale læreplaner.

Børnehuset Birkedals kan læses her:

Birkedals pædagogiske læreplan 2023

Evaluering af pædagogisk læreplan Birkedal 2023

Center for Dagtilbud og Skole fører tilsyn med kommunale dagtilbud, den kommunale dagpleje, selvejende daginstitutioner og private daginstitutioner.

Her kan du læse mere om rammerne for pædagogisk tilsyn i Furesø Kommune, samt se rapporter for de seneste tilsynsbesøg i Børnehuset Birkedal:

Tilsynsrapport Birkedal 2022

Tilsynsrapport Birkedal 2021

Læs om rammerne for Tilsyn i dagtilbud

Yderligere informationer

Digital pladsanvisning

Skriv dit barn op, søg økonomisk friplads, meld dit barn ud

Kontakt

Børnehuset Birkedal

Kollekollevej 75
3500 Værløse
sdm3@furesoe.dk

Ring til os

Dagtilbudsleder Sarah Damgaard Warrer, tlf. 7216 4010

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback