Skip til hoved indholdet

Børnehaven Røde Sol

Børnehaven Røde Sol er den mindste kommunale institution i Furesø Kommune. Vi har 39 børn fordelt på to stuer. Vi har et godt samarbejde med dagplejen og Nordvænget, hvor vi får de fleste af vores børn fra.

Om Børnehaven Røde Sol

Med 39 børn fordelt på to stuer er vi den mindste institution i Furesø Kommune.

Vi bruger mange timer udenfor og derfor er der også plads og mulighed for at lave mange forskellige ting der udfordrer børnene og giver dem lyst til leg og læring.

Vi har ikke madordning og det er vi godt tilfredse med, da vi elsker at tage på både planlagte og spontane ture til skoven og søen som nærmest ligger i vores baghave.

Vi har en forældrebetalt frugtordning, så vi har fælles eftermiddagsmad.

Vi har et lille hus og en dejlig stor legeplads, som vi arbejder på at gøre endnu bedre end den har været. Vi har bl.a. fået en bålhytte, er ved at få etableret en ny fin rutsjebane der ligner en vulkan og inden længe kommer der en lille karrusel og et koldbøttestativ.

Derudover har vi etableret en køkkenhave med forskellige grøntsager, blomster og krydderurter. Vi nyder at dufte og smage på de forskellige ting som vi bruger flittigt i vores eftermiddagsmad. Vi har været med i projekt ”Fra jord til bord” og har siden selv plantet og høstet.

Vi arbejder målbevidst på de gode relationer – både til børn og forældre, og har en engageret forældregruppe og forældrebestyrelse.

Vi afholder overleveringssamtaler inden barnet starter, så starten bliver tryg for alle.

Vi har en masse gode traditioner og vi holder af at samles på legepladsen og fejre de forskellige højtider både med og uden forældre.

De pædagogiske læreplaner beskriver og dokumenterer institutionernes pædagogiske praksis og danner udgangspunkt for refleksioner over det pædagogiske arbejde.
Disse arbejder alle dagtilbud i Furesø Kommune selvfølgelig også efter, i form af deres egne lokale læreplaner.

Børnehaven Røde Sols kan læses her:

Røde Sols pædagogiske læreplan 2023

Center for Dagtilbud og Skole fører tilsyn med kommunale dagtilbud, den kommunale dagpleje, selvejende daginstitutioner og private daginstitutioner.

Her kan du læse mere om rammerne for pædagogisk tilsyn i Furesø Kommune, samt se rapporter for de seneste tilsynsbesøg i Børnehaven Røde Sol:

Tilsynsrapport Røde Sol 2023

Tilsynsrapport Røde Sol 2022

Læs mere om rammerne for Tilsyn i dagtilbud

Yderligere informationer

Digital pladsanvisning

Skriv dit barn op, søg økonomisk friplads, meld dit barn ud

Kontakt

Børnehaven Røde Sol

Lindegårdsvej 2
3520 Farum

Dagtilbudsleder

Line Sonne
lsn6@furesoe.dk
7216 5214


Direkte kontakt til stuerne

Stjernestuen: 7216 5510

Månestuen: 7216 5025

Tilmeld nyhedsbrev, eller indsend feedback

Opret dit abonnement her Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier