Byggesagsarkiv
I vores byggesagsarkiv, kan du søge efter afsluttede byggesager.
Vores elektroniske byggesagsarkiv indeholder afsluttede byggesager. Her kan du også finde de tegninger og dokumenter, der har været på den enkelte ejendom gennem tiderne. Kvaliteten af byggesagerne varierer afhængig af det materiale, vi har fået indleveret.
Arkivet indeholder alle de oplysninger, vi har om ejendomme i Furesø Kommune. Byggesagsarkivet er dog ikke fuldstændigt. En del sager fra Værløse er gået tabt, og andre er skadet under branden på Værløse Rådhus i 1971.
Byggesager, der er i behandling, er ikke tilgængelige i arkivet. De bliver lagt på, når de er afsluttet. Vær opmærksom på, at sager fra 2014 kun findes i sporadisk omfang. Der arbejdes på, at de vil blive tilgængelige i arkivet. Hvis du mangler oplysninger i en sag, kan du skrive til bme@furesoe.dk og bede om oplysningerne. Enkelte ejendomme (fx politistationer, banker m.m.) kan du heller ikke se i det digitale arkiv.
Sådan søger du ejendomme frem
Du kan søge langt de fleste ejendomme frem via adresse og husnummer. Ellers prøv at søge på ejendomsnummer eller matrikelnummer.
I større samlede bebyggelser kan det være en idé at søge på det laveste husnummer i bebyggelsen/boligblokken eller matrikelnummeret på et eventuelt fællesareal.
Kontakt
Plan og Byg
Stiager 23500 Værløse