Varmetillæg
Med varmetillæg får du et tilskud til dine varmeudgifter
Du kan søge om varmetillæg, hvis du er folkepensionist, eller hvis du har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003. Varmetillæg er tilskud til dine varmeudgifter. Det kan være til gas, el, olie eller andre slags brændsel.
Du får ikke dækket alle dine udgifter til varme. Du skal selv betale en del af udgifterne. Der er et loft over, hvor stor en varmeudgift, du kan få varmetillæg til.
Hvor meget du kan få i varmetillæg afhænger blandt andet af det, der hedder din personlige tillægsprocent.