Skip til hoved indholdet

Mistet, slidt eller ødelagt kørekort

Du bestiller og betaler dit kørekort digitalt, og samtidig bestiller du en tid i Borgerservice, hvor du underskriver og viser gyldig legitimation.

Bestil eller aflys tid i Borgerservice

For at Borgerservice kan hjælpe flest og hurtigst muligt, vil vi bede dig om at forberede så meget som muligt hjemmefra. Ved tidsbestillingen indtaster du dine oplysninger samt betaler på forhånd. På den måde minimerer vi tiden i Borgerservice.

Gå til borger.dk
Alle ansøgninger om kørekort skal afleveres i borgerservice i en af landets kommuner

Læs mere om selvbetjeningsmulighederne

Hvis du mister dit kørekort eller hvis dit kørekort er slidt, knækket eller ødelagt, skal du møde personligt op i borgerservice for at ansøge om at få udstedt et duplikatkørekort.

Husk at bestille tid i borgerservice.

Duplikatkørekort er en kopi af det kørekort, du har mistet. Duplikatkørekortet er derfor dit nye kørekort.  

Du kan ansøge om et duplikatkørekort ved enhver kommune i Danmark.

Priser på duplikatkørekort, midlertidigt erstatningskørekort, internationalt kørekort og turistkørekort (2024) Pris
Midlertidigt erstatningskørekort, bortset fra kategori LK og AM (lille og stor knallert) 220 kr.
Udstedelse af duplikatkørekort, bortset fra kategori LK og AM (lille og stor knallert) 360 kr.
Udstedelse af duplikatkørekort til kategori LK og AM (lille og stor knallert) 180 kr.
Udstedelse af internationalt kørekort 30 kr.
Udstedelse af turistkørekort 0 kr.
Midlertidigt erstatningskørekort til kategori LK og AM (lille og stor knallert) 180 kr.


Du kan også se de aktuelle priser for duplikatkørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

  • Du kan få udstedt et duplikatkørekort, hvis:
  • Hvis du mister dit kørekort
  • Hvis dit kørekort er meget slidt, knækket eller ødelagt
  • Hvis du skifter navn
  • Hvis du ønsker et kørekort af kreditkorttypen
  • Hvis du har sædvanlig bopæl i Danmark og mister dit kørekort som er udstedt i et af de andre EU- eller EØS-lande

Du skal være opmærksom på, at alle kørekort, der udstedes fra den 19. januar 2013, er gyldige i højest 15 år afhængig af dit kørekorts kategori(er), alder og dit helbred.

Mens du venter på, at du får et duplikatkørekort (kopi af det mistede kørekort, og som erstatter dit gamle, varige kørekort), kan du ansøge om at få et midlertidigt kørekort i borgerservice i kommunen.

Husk at bestille tid i borgerservice.

Det midlertidige kørekort udstedes med det samme.

Begrænsninger ved et midlertidigt kørekort

Et midlertidigt kørekort er gratis og gælder kun i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Det midlertidige kørekort gælder kun i en begrænset periode og kun frem til, du får dit nye kørekort - duplikatkørekortet.

Hvis du skal køre i udlandet, bortset fra Norge, Sverige, Finland og Island, og ikke kan nå at få udstedt et nyt kørekort, kan du få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort.

Du kan søge om at få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort hvis:

  • dit duplikatkørekort (dit nye kørekort) ikke kan nå at blive udstedt, inden du skal bruge det
  • du skal køre bil i udlandet – bortset fra Finland, Island, Norge og Sverige.      
Priser på ombytning af kørekort (2024)  Pris 
Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort, bortset fra kategori LK og AM (lille og stor knallert)
360 kr.
Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort til kategori LK og AM (lille og stor knallert)  180 kr.
Tvungen ombytning som følge af nye regler og lignende 180 kr.

Se de aktuelle priser på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Du skal henvende dig i kommunens borgerservice for at ansøge om udstedelse af et duplikatkørekort (nyt kørekort) eller midlertidigt kørekort. Du kan ansøge ved enhver kommune i Danmark.

Husk at bestille tid i borgerservice.

Hvis du har mistet kørekortet, skal du underskrive en erklæring under strafansvar. Du underskriver erklæringen på kommunen. Finder du dit kørekort igen efter at have fået et duplikatkørekort (nyt kørekort), skal dit oprindelige kørekort afleveres til kommunen.

Inden du møder op i borgerservice, skal du først sikre dig, om der kræves tidsbestilling inden fremmøde. Herudover skal du medbringe:

  • et fotografi
  • gyldig legitimation, eksempelvis gyldigt pas
  • opholdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger

Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:

  • fotografiet skal være uden skader
  • det skal ligne dig og have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
  • billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene
  • hovedbeklædning må kun bæres, hvis det er af religiøse grunde, og pandeparti, kindben og hage skal være synlige
  • ansigtet skal være jævnt belyst
  • begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
  • munden skal være lukket
  • briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
  • baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.

    Vær opmærksom på, at du selv skal medbringe et foto. Nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling.

Der vil normalvis fremgå en klagevejledning af Færdselsstyrelsens eller kommunens afgørelse i din kørekortsag. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag. 

Læs mere om dine klagemuligheder på Færdselsstyrelsens hjemmeside

Skrevet af Færdselsstyrelsen

Lovgivning

Læs også

Andre sider

Kontakt

Borgerservice og KontaktCenter

Bymidten 48
3500 Værløse
Furesoe@furesoe.dk

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback