MitID
MitID er Danmarks nye digitale ID. MitID lever op til skærpede sikkerhedskrav
Har du brug for hjælp til MitID?
MitID er først og fremmest en app til smartphone og tablet. Du kan bruge MitID til fx at logge på netbanken eller borger.dk. Med MitID er sikkerheden høj, og du kan dokumentere din identitet. Det er din digitale og helt personlige underskrift.
Du kan finde rigtig meget hjælp inde på MitID hjælpeuniverset og hos MitId supporten på telefon 33980010. Se åbningstider her
Skal du have hjælp i Borgerservice?
Hvis du ikke selv kan skifte til MitID, og skal du have hjælp ved personligt fremmøde i Borgerservice, er det vigtigt, at du medbringer det rette ID. Du kan også forberede dig inden fremmødet.
Hvilke former for ID, skal du medbringe?
Hvis det er nødvendigt for dig, at få hjælp ved personligt fremmøde i Borgerservice, er det vigtigt, at du medbringer nedenstående.
- MitID
- Enten gyldigt pas, kørekort eller opholdstilladelse med billede
Du kan også medbringe to af følgende dokumenter i stedet:
- Personattest
- Dåbs-/fødselsattest
- Sundhedskort (syge-sikringskort)
- Bopælsattest
Udover gyldig legitimation skal du:
- Svare på et antal spørgsmål om dig selv (hentet fra CPR-registret)
- eller medbringe et vidne, som kan bekræfte, at du er dig.
På den måde kan vi sikre, at vi udleverer MitID til den rigtige person.
Hvis du ikke er dansk statsborger
Er du ikke dansk statsborger eller kun har boet i Danmark i kort tid, har vi måske ikke nok oplysninger om dig i CPR-registeret til kontrolspørgsmålene. Derfor bør du for en sikkerheds skyld tage et vitterlighedsvidne med. Vidnet skal være fyldt 18 år, have et dansk CPR-nummer og medbringe egen gyldig billed-legitimation samt sit MitID. Vidnets MitID skal være oprettet mindst 10 dage i forvejen.
Sådan kan du forberede dig, inden du møder op
Du skal vælge et bruger-ID, når du får oprettet MitID. For at gøre MitID så sikkert som muligt, skal bruger-ID’et være svært at gætte for andre. Du kan ikke bruge dit CPR-nummer.
Læs mere om regler for bruger-ID på mitid.dk.
Hvis du gerne vil bruge MitID-appen, kan du spare tid i Borgerservice ved at hente den, inden du kommer. Find den i App Store og Google Play.