Skip til hoved indholdet

Sortering i hjemmet

Madaffald, papiraffald, plast- og kartonaffald, glas- og metalaffald, papaffald samt tekstilaffald skal sorteres for at blive genanvendt. Restaffald bliver brændt med udnyttelse af energien.

Kommunen leverer de nødvendige beholdere. 

Madaffald ikon

JA TAK

  • Alt madaffald - både tilberedt og råt (uden emballage)
  • Frugt og grøntsager
  • Kød, ben og mindre knogler
  • Æggeskaller
  • Skaldyr og fisk
  • Kaffefiltre og teposer
  • Afskårne blomster
  • Køkkenrulle

NEJ TAK

  • Bleer, vatpinde og engangsklude -> skal til restaffald
  • Pizzabakker -> skal til restaffald
  • Mælke- og juicekartoner -> skal i plast, mad- og drikkekartoner
  • Kattegrus -> skal til restaffald i lukkede poser
  • Strøelse til husdyr -> skal til restaffald i lukkede poser
  • Potteplanter og jord -> skal til genbrugsstation

Du får en grøn biospand og grønne poser, som du kan putte dine madrester i - så som kartoffelskræller, kyllingeben, kød m.m.

De grønne poser kan indeholde 10 liter.

Er du ved at løbe tør for poser, skal du binde én af de sidste poser på håndtaget af din mad- og restaffaldsbeholder – så leverer skraldemanden et nyt sæt grønne poser i din postkasse.

7 gode råd til at minimere risikoen for lugtgener og insekter

  1. Dryp madaffaldet godt af, inden du smider det ud - og læg evt. noget køkkenrulle i bunden af bio-spanden og affaldsbeholderen for at suge væsken
  2. Pak letfordærvelige og/eller kraftigt lugtende madvarer ind i køkkenrulle (fx fisk og kød)
  3. Undgå at overfylde posen og luk den med en knude
  4. Læg posen forsigtigt i udendørsbeholderen, så der ikke går hul i posen
  5. Skift posen mindst hver 2. dag i varme perioder, og brug evt. to poser ad gangen
  6. Stil så vidt muligt din udendørsbeholder i skyggen, og hold den lukket
  7. Vask din udendørsbeholder med vand og sæbe efter behov

Restaffald ikon

JA TAK

  • Pizzabakker
  • Chipsposer og kaffeposer
  • Bleer og hygiejnebind
  • Støvsugerposer (indpakket)
  • Gavepapir
  • Flamingo
  • Strøelse til husdyr (i lukkede poser)
  • Servietter
  • Engangskopper
  • Madolie, herunder fritureolie, i tæt emballage

NEJ TAK

  • Affald, der kan genanvendes, som plast, papir, glas, metal, mad og tekstil - se i denne sorteringsguide
  • Kanyler, medicinrester og -emballage - skal på apoteket 
  • Kemikalier - skal i miljøboks/miljøskab eller på genbrugsstation
  • Selvantændelige klude (gennemvædes med vand og lægges i glas med tætsluttende låg - skal på genbrugsstation
  • Trykflasker - skal på genbrugsstation
  • Fyrværkeri - skal til storskrald eller på genbrugsstation

Papir ikon

JA TAK

  • Aviser, ugeblade, magasiner og reklamer (uden plastikomslag)
  • Breve og kuverter (også rudekuverter)
  • Brochurer
  • Fotokopier
    Skrive- og tegnepapir
  • Papirsposer, der er rene og tørre

NEJ TAK

  • Karton og pap -> skal til pap
  • Gavepapir -> skal til restaffald
  • Havregrynsposer, melposer og lignende -> skal til restaffald
  • Bøger -> skal på genbrugsstation
  • Gavebånd og snor -> skal til restaffald
  • Pizzabakker -> skal til restaffald
  • Æggebakker -> skal til pap
  • Bagepapir -> skal til restaffald

Plast ikonMad- og drikkekartoner ikon

JA TAK

  • Plastflasker fra fx vaskemidler, shampoo og juice - uden pant
  • Plastbakker fra kød, grønt og frugt mv.
  • Husholdningsfilm, plastikposer og bobleplast
  • Plastiklegetøj uden elektronik eller PVC
  • Mælke-, juice- og yoghurtkartoner
  • Kartoner fra mad fx flåede tomater, bønner og lign.

NEJ TAK

  • Flamingo -> skal til restaffald
  • Plastikemballage mærket med faresymboler -> skal til farligt affald eller på genbrugsstation
  • Medicinemballage -> skal på genbrugsstation eller apoteket
  • Gummi -> skal på genbrugsstation
  • PVC fx regntøj, gummistøvler, badedyr og badevinger -> skal til storskrald eller på genbrugsstation
  • Plast med elektronik -> skal til farligt affald eller på genbrugsstation

Bliv klogere på plast, mad- og drikkekartoner

Hvad står PMDK for?

PMDK står for plast samt mad- og drikkekartoner. Madkartoner er eksempelvis kartoner til hakkede tomater, bønner, etc. Drikkekartoner er eksempelvis mælkekartoner.

Skal mad- og drikkekartoner foldes sammen?

Det må du gerne for at få bedre plads i beholderen, men det betyder ikke noget for genanvendelsen af materialerne.

Skal jeg skylle kartonerne, før jeg kasserer dem?

Nej, generelt er det ikke nødvendigt at skylle kartonerne. Men hvis der er yoghurt (eller lignende) tilbage i kartonen, kan du (af hensyn til hygiejnen i affaldsbeholderen) med fordel skylle med en ½ dl vand.

Hvad sker der med PMDK-affald, når det er indsamlet?

Skraldebilen kører plast, mad- og drikkekartoner til Vestforbrændings anlæg i Glostrup. Her bliver det presset til baller og kørt til sorteringsanlægget Hündgen nær Köln i Tyskland. Der findes i øjeblikket ingen danske anlæg med samme sorteringsteknologi, hvilket er grunden til at denne affaldsfraktion køres til Tyskland.

På sorteringsanlægget bliver det skilt i forskellige plasttyper, papirfibre og metaller, som bliver sendt videre til genanvendelse. Resten bliver brændt, hvor energien bliver udnyttet.

De foreløbige resultater fra andre kommuner, der allerede sorterer PMDK-affald, viser, at mere end 60 % bliver sendt videre til genanvendelse.

Hvorfor indsamles mad- og drikkekartoner sammen med plast?

Furesø Kommune afsætter plast, mad- og drikkekartoner i et samarbejde med Vestforbrændings øvrige ejerkommuner.

Der er mange års erfaring med at indsamle mad- og drikkekartoner sammen med plast i Europa. Det betyder, at der allerede findes sorterings- og genanvendelsesanlæg, der er bygget til at håndtere plast, mad- og drikkekartoner som én blandet fraktion.

Herudover sorteres plast på en måde, der er velegnet til også at sortere mad- og drikkekartoner; det er kun et spørgsmål om at sortere én ting mere fra på sorteringsbåndet, når plasten alligevel sorteres der.

Glas ikon

JA TAK

  • Glasflasker uden pant
  • Syltetøjsglas
  • Vitaminglas
  • Konservesglas
  • Vinflasker
  • Drikkeglas (ikke krystal)
  • Glasskår

NEJ TAK

  • Krystalglas og glaskunst -> skal på genbrugsstation
  • Porcelæn fx tallerkner -> skal på genbrugsstation
  • Keramik, ildfaste fade og glas -> skal til storskrald eller på genbrugsstation
  • Elpærer og elsparepærer -> skal til farligt affald eller på genbrugsstation
  • Medicinglas -> skal på genbrugsstation (medicinrester skal på apoteket)
  • Spejle, vinduer og ruder -> skal til storskrald eller på genbrugsstation

Metal ikon

JA TAK

  • Konservesdåser
  • Kapsler og låg
  • Fyrfadsholdere
  • Gryder og pander
  • Foliebakker
  • Kaffekapsler uden kaffe
  • Bestik, sakse og køkkenknive
  • Stanniol/sølvpapir
  • Drikkedåser uden pant

NEJ TAK

  • Metal med elektronik -> skal til farligt affald eller på genbrugsstation
  • Spraydåser -> skal til farligt affald eller på genbrugsstation
  • Kaffeposer og kaffekapsler med kaffe -> skal til restaffald
  • Gasflasker -> skal på genbrugsstation
  • Stort metal som cykler -> skal til storskrald eller på genbrugsstation

Pap ikon

JA TAK

  • Papkasser, både store og små
  • Karton
  • Flyttekasser
  • Bølgepap
  • Emballage fra morgenmadspakker, tandpasta og lignende
  • Toilet- og køkkenruller
  • Æggebakker
  • Skotøjsæsker

NEJ TAK

  • Papir, aviser og ugeblade -> skal til papir
  • Vådt og snavset pap -> skal til restaffald
  • Pizzabakker -> skal til restaffald
  • Flamingo -> skal til restaffald
  • Mad- og drikkekartoner -> skal i plast, mad- og drikkekartoner
  • Papkrus -> skal til restaffald
  • Afdækningspap brugt ved malerarbejde -> skal til restaffald eller på genbrugsstation

Tekstilaffald ikon

JA TAK

  • Slidt og hullet tøj fx strømper, skjorter og bukser
  • Brugt og ødelagt sengetøj, håndklæder og viskestykker
  • Gardiner og duge med pletter eller huller
  • Garn- og stofrester og klude
  • Dyner, puder og soveposer

NEJ TAK

  • Pænt tøj og tekstil der kan genbruges -> skal til genbrugsordning
  • Vådt og muggent tøj og tekstil -> skal til restaffald
  • Tøj med kemikalie-, olie- eller malingpletter -> skal til restaffald
  • Sko, støvler, bælter, tasker og læder -> skal til genbrugsordning eller restaffald

Bliv klogere på tekstilaffald

Hvad er tekstilaffald

Ja tak til

  • Hullet, plettet og slidt tøj og tekstil
  • Enlige sokker, udtjente underbukser, ødelagte strømpebukser
  • Håndklæder, klude, gardiner, tæpper, viskestykker med indtørrede pletter fra fx mad og vin - ikke maling, olie og sprit
  • Plettede og slidte gardiner og duge
  • Hullede lagner, dyne- og pudebetræk
  • Puder, dyner og soveposer
  • Stof og garn
  • Havehynder
  • Tæpper (ikke gulvtæpper)

Hvad bliver det til

Dit tekstilaffald kan blive til:

  • Nye tekstiler
  • Isolering
  • Møbelhynder og bilsæder
  • Klude

Hvad er ikke tekstilaffald?

Nej tak til

  • Tøj, sko, bælter og tasker, andre kan få glæde af - skal afleveres til en af de organisationer, der samler tøj og sko til genbrug, eller på genbrugsstationen
  • Udtjente sko, bælter og tasker - skal på genbrugsstationen eller til restaffald
  • Vådt, muggent eller jordslået tøj og tekstiler - skal til restaffald
  • Tøj og tekstiler med rester af maling, olie, sprit eller lignende - skal til restaffald
  • Gummistøvler og regntøj med pvc - skal på genbrugsstationen
  • Voksduge - skal på genbrugsstationen
  • Gulvtæpper - skal på genbrugsstationen

Hvor rent skal det være?

Tekstilaffald må gerne være beskidt og plettet - dog ikke med maling eller olie.

Tøj og tekstiler må ikke være vådt.

Tøj eller tekstil behøver ikke at blive vasket, inden det bliver smidt i tekstilaffald.

Hvad skal jeg gøre med mit tekstilaffald?

Enfamilieboliger og nogle tæt-lav boliger

Du har modtaget en rulle poser til tekstilaffald.

Når posen er fyldt, skal du bestille afhentning på Vestforbrændings selvbetjening. Bestilling skal ske senest 48 timer før afhentningstidspunktet.

Du skal stille posen ud ved siden af dine affaldsbeholdere før kl. 6.00 på afhentningsdagen. Husk at binde knude på posen!

Du kan også aflevere posen på genbrugsstationen.

Fyldte poser må max veje 10 kg.

Etageboliger og nogle tæt-lav boliger

Indsamling af tekstilaffald ved boligen bliver etableret senere.

Du kan allerede nu aflevere tekstilaffald i klare poser/sække på genbrugsstationen.

Husk at holde tekstilaffald adskilt fra tøj og tekstil til genbrug.

Spørg personalet, hvis du er i tvivl.

Hvordan får jeg nye poser?

Når din rulle med poser til tekstilaffald er brugt op, skal du selv købe klare poser/sække, i fx bygge- eller supermarked, til dit tekstilaffald.

Video: Tekstilaffaldets rejse

Se video om tekstilaffald.

Farligt affald ikon

JA TAK

  • Batterier
  • Elpærer, LED og lysstofrør
  • Termometre
  • Spraydåser
  • Insekt- og plantegift
  • Kemikalier
  • Olierester
  • Rengøringsmidler
  • Malingrester
  • Småt elektronik såsom legetøj med elektronik og røgalarmer

NEJ TAK

  • Medicinrester -> skal på apotek
  • Kanyler -> skal på apotek
  • Trykflasker -> skal på genbrugsstation
  • Selvantændelige klude og væsker -> skal på genbrugsstation
  • Lovligt, ubrugt fyrværkeri -> skal på genbrugsstation

Hvad sker der med affaldet?

Papiraffald bliver presset og derefter afsat til en række papirfabrikker i Europa. Papir bliver genanvendt til nye papir og papprodukter.

Når vi genanvender papir, undgår vi at bruge træ, energi, vand og kemikalier til at lave nyt papir. Papirfibre kan genanvendes mellem syv og ti gange, før de ikke kan bruges mere. Ugeblade kan f.eks. blive til aviser, aviser til papkasser og papkasser til toiletpapir og æggebakker.

Metalaffald bliver sorteret på et anlæg, der findeler og sorterer det i metaller og affald.

Metaller som f.eks. kobber, aluminium og rustfrit stål bliver sendt til smelteanlæg i Sverige, hvor de rene metaller er varer, der sælges på verdensmarkedet.

Når vi genanvender metal, sparer vi store mængder energi og affald i sammenligning med at udvinde og producere nye metaller. Eksempelvis skabes 500 kilo affald i form af sten og jord, hver gang vi udvinder et kilo kobber. Yderligere bruges der 20 gange så meget energi på at lave en sodavandsdåse af nyt metal, som ved at lave dåsen af genbrugsdåser.

Plast- og mad- og drikkekartonaffald bliver kørt til Vestforbrændings modtageanlæg i Frederikssund. Her bliver det presset til baller, der bliver sendt til et behandlingsanlæg i Tyskland.

Når vi sorterer plast medvirker vi til at begrænse brugen af fossile brændstoffer og energiforbruget i plastproduktion. Der anvendes to liter olie til produktion af et kilo ny plast, mens der kun skal bruges én liter olie til produktion af et kilo genanvendt plast.

Indsamlet glasaffald bliver kørt til et sorteringsanlæg i Næstved, hvor det bliver sorteret i farvet og klart glas.

Låg af metal sendes til genanvendelse sammen med andet metal.

Når vi genanvender glas, sparer vi på en række råstoffer og nye materialer. Samtidig bliver energiforbruget reduceret med en tredjedel, når nye glasemballager laves af genanvendt glas frem for at bruge nye råmaterialer.

Madaffald bliver leveret til et modtageanlæg i Glostrup. De ”pulper affaldet”, hvilket vil sige, at der bliver tilsat vand og derefter blendes til en ensartet masse, mens plast og andet affald bliver fjernet. Det fjernede plast og andet affald udgør ca. 10 % af den samlede mængde madaffald, og det bliver brændt på Vestforbrænding.

Pulpen bliver afsat til et biogasanlæg på Sjælland. Her behandles pulpen sammen med gylle fra landbruget. På anlægget produceres biogas, der bliver afsat til et lokalt kraftvarmeværk. Den afgassede biomasse anvendes som gødning på nærliggende marker.

Genanvendelse måles som den mængde papir-, metal-, plast-, mad- og drikkekarton-, glas- eller madaffald, der bliver afleveret på et modtageanlæg for genanvendeligt affald. Når der fx er madrester på den plast, der bliver indsamlet fra husholdninger, så tæller vi i dag madresterne med, selvom det ikke er plast, da det i dag er den officielle måde at måle genanvendelse på.

Man lægger op til i fremtiden at måle på den egentlige genanvendelse, altså fx hvor meget plast der rent faktisk bliver genanvendt efter urenheder er taget ud.

Kontakt Vestforbrændings kundeservice ved spørgsmål til affald

Ring til os

Tilmeld nyhedsbrev, eller indsend feedback

Opret dit abonnement her Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier