Skip til hoved indholdet

Ryet Børnehus

I vores hverdag har vi fokus på de nære relationer og legens betydning for børnenes trivsel og udvikling. Derudover har vi et særligt fokus på barnets sproglige udvikling, da vi mener, at et nuanceret sprog er grundlaget for barnets videre udvikling.

Om Ryet Børnehus

Ryet Børnehus ligger midt i Værløse, tæt på skov, søer, legepladser og offentligt transport.

Vi har vuggestue og børnehave i vores hus. Vores familier kommer både fra villakvarteret og fra almindenyttige boliger, hvilket vi ser som en stor styrke.

Vi har et tæt samarbejde med spejderne Alugod, hvor vi låner deres hus om formiddagen, samt Plejehjemmet RyetBo, som vi besøger med en gruppe børn hver anden uge.

Derudover har vi et godt samarbejde med vores lokale muserum Mosegården, hvor vi hvert år er på besøg med storbørnsgruppen samt Skolelandbruget mm.

Vi bor i et to plans hus, med en skøn ny renoveret legeplads. Vi har 2 vuggestuer med hver ca. 12 børn og 3 børnehavestuer med hver ca. 18 børn, derudover et sprogrum, et puderum og et aktivitetsrum.

Vi ved at den første overgang i børns liv, har betydning for de efterfølgende overgange. Derfor er det vigtigt for os, at modtage nye familier bedst muligt.

Vi læner os op ad den nyeste forskning på området, som bl.a. siger at der er direkte sammenhæng mellem pædagogernes og forældrenes samarbejde. Derfor sender vi et velkomstbrev før barnet starter, med oplysninger om hvordan vi modtager familierne, samt hvad forældrene skal gøre.

Her i står bl.a. at vi tilbyder vi 2 forbesøg i ugerne op til at barnet skal starte hos os, samt et opstartsmøde hjemme hos familien, før barnet starter. Alt dette for at barnet langsomt vænner sig til de nye rutiner i sit liv og får opbygget en tæt relation til pædagogen, der tager i mod familien.
Ryet Børnehus er med i et pilotprojekt, hvor en del familier får tilbudt opstartsmøde sammen med familiens sundhedsplejerske, for at skabe så god og tryg en overgang som muligt.

Vi tager altid udgangspunkt i barnets trivsel og familiens muligheder i den første tid. For nogle børn tager det en uge og andre tre uger, før de har vænnet sig til at være en del af vores dagtilbud.

Vi ved at et godt samarbejde mellem pædagoger og forældrene, har direkte betydning for barnets trivsel, samt at det er forældrene der kender deres barn bedst.. Derfor arbejder vi hele tiden på at have et godt og tillidsfuldt samarbejde. Ud over den daglige dialog, tilbyder vi samarbejdsmøder efter behov og mindst en gang om året. På disse møder er vi nysgerrige på hinandens intentioner og via en ærlig kommunikation lægger vi sammen vejen for, at fremme barnets trivsel og udvikling.

Vi har sammen med forældrebestyrelsen besluttet, at vi ud over kommenenes 5 lukkedage, også har lukket hvert år om fredagen i uge 38, hvor personalet har en fælles uddannelsesdag. Derudover har vi en lukkedag, hvert andet år om fredagen i uge 24 i de lige år, hvor hele personalegruppen får et kursus i førstehjælp.

De pædagogiske læreplaner beskriver og dokumenterer institutionernes pædagogiske praksis og danner udgangspunkt for refleksioner over det pædagogiske arbejde.
Disse arbejder alle dagtilbud i Furesø Kommune selvfølgelig også efter, i form af deres egne lokale læreplaner.

Ryet Børnehus' kan læses her:

Ryet Børnehus pædagogiske læreplan 2023

I Furesø Kommune føres der et anmeldt pædagogisk tilsyn hvert andet år. Forvaltningen gennemfører uanmeldte tilsynsbesøg ved behov. Det kan ske på baggrund af en henvendelse fra forældre, ansatte i dagtilbuddet eller fra forvaltninger og øvrige samarbejdspartnere. De næste tilsyn for dagtilbuddene i Værløse er planlagt i 2024.

Tilsynsrapport Ryet Børnehus 2022

Tilsynsrapport Ryet Børnehus 2019 

Læs om rammerne for Tilsyn i dagtilbud

Yderligere informationer

Digital pladsanvisning

Skriv dit barn op, søg økonomisk friplads, meld dit barn ud

Ryet Børnehus nomineret til Køkkenprisen 2024

Kontakt

Ryet Børnehus

Bavnehøj Park 4a
3500 Værløse
mth9@furesoe.dk

Dagtilbudsleder

Maria Thulin

Telefonnumre

Tlf. kontor: 7216 4075 (hovednummer)
Tlf. børnehave: 7216 4076 (alternativ)
Tlf. vuggestue: 7216 4074 (mobil)

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback