Skip til hoved indholdet

Bliv Klimafamilie i Furesø

Vil du gerne gøre mere for at blive mere klimabevidst? Og ønsker du ikke at omlægge hele dit og din families liv? Har du svært ved at se hvordan det skal lykkes midt i en travl hverdag?

Så er muligheden der nu - bliv Klimafamilie i Furesø!

Der er opstartsmøde onsdag den 6. november kl. 16.30-18.30 i Galaksen, Bymidten 48, Værløse.

På opstartsmødet vil idemageren fra Vanebrudspalæet præsentere dig og din familie for de vaner i hverdagen, der udleder mest CO2 og I bliver klogere på din og din families personlige klimaaftryk.

Med et digitalt værktøj, der er skræddersyet til jer, får I selv mulighed for at lave beregninger på, hvor meget CO2 der udledes fra hvilke af jeres aktiviteter. Derefter lægger I en plan for, hvor I ønsker at sætte ind og hvordan – alt sammen med hjælp og guidning fra Vanebrudspalæet.

I bestemmer selv, hvor stor en indsats I vil gøre. Alle tiltag hjælper – små som store.

Når I går fra opstartsmødet, har I fået:

-    Overblik over jeres personlige klimaaftryk

-    Inspiration til vanebrud i jeres hverdag

-    Hjælp til at gøre jeres ændringer meget konkrete og enkle – fra strategi til virkelighed og handling

-    Et digitalt værktøj til at følge jeres reduktion af CO2-udledning

Tag gerne en bærbar eller tablet med, så kan I bruge den til at beregne jeres egne klimamål.

Mød op og vær med til 2 timers energifyld, lærerig og involverende begivenhed.

Der vil blive serveret en let forplejning til deltagerne.

Som Klimafamilie bliver I en del af et fællesskab med andre familier. På dagen aftaler vi sammen en opfølgningsdag, hvor du og din familie mødes med de andre klimafamilier, som har valgt de samme indsatsområder som jer. På denne opfølgningsdag vil I kunne sparre med hinanden, give og få gode råd og vejledninger og sammen tale om hvilke indsatser I har lavet.

Hvis du desværre ikke kan deltage i opstartsmødet, men gerne vil være Klimafamilie, så kontakt Klimasekretariatet.

Kontakt

Klimasekretariatet

Stiager 2
3500 Værløse
Klimasekretariatet@furesoe.dk

Ring til os

Tilmeld nyhedsbrev, eller indsend feedback

Opret dit abonnement her Giv os feedback

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Åbningstid på telefonen

Mandag - onsdag  10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid

Bestil tid i borgerservice

Følg os på de sociale medier