Dagplejen
I dagplejen passes børnene hjemme hos dagplejeren i små trygge miljøer, hvor der skabes en tæt og professionel relation imellem dagplejeren, barnet og familien.
Om Dagplejen
Børnene passes hjemme hos dagplejeren. Derudover har vi et dagplejehus, hvor både vores gæstehus, legestue og kontor er samlet.
Huset skaber gode rammer for samarbejde på kryds af dagplejen.
Personalet i gæstehuset passer børnene når deres faste dagplejer har ferie eller på anden måde ikke er på arbejde. Børnene kender både stuen og personalet idet de er i heldagslegestue én gang om ugen, og dermed passes de fortsat i trygge rammer.
Dagplejerne bor spredt i kommunen, men primært i Farum.
Dagplejehuset ligger i Paltholmterrasserne 9A, 3520 Farum.
På nuværende tidspunkt har vi kun dagplejere bosiddende i Farum;
- 1 bor i Stavnsholt, tæt på Bistrup
- 2 bor i Farum Midtpunkt
- 1 bor tæt på Farum svømmehal
- 1 bor tæt på Akacietorvet
Vi informerer forældrene om, at det typisk tager en uge til en måned at køre et barn ind.
Indkøringen sker altid i samarbejdet med forældrene og på børnenes præmisser. Derfor har vi ikke en fast indkøringsplan.
I dagplejen har vi et meget tæt forældresamarbejde. Forældrene afleverer og henter hos den samme voksen hver dag, og det giver et trygt og nært samarbejde.
Forældrene møder personalet fra gæstehuset, når de afleverer og henter deres børn fra Legestue og det er med til at skabe tryghed for både børn og forældre, når de skal gøre brug af Gæstehuset.
I dagplejen har vi et godt samarbejde med forældrebestyrelsen, som bakker op om organisationen og personalet
I Dagplejen passes børnene hjemme hos dagplejerne og der skabes en tæt og professionel relation imellem dagplejeren, barnet og familien. Hvad er dagplejen ellers?
Kom til Åbent Hus, Paltholmterrasserne 9A 3520 Farum kl. 12:30-14:00. I 2025 falder Åbent Hus på disse datoer:
- Tirsdag den 9. december
I 2026 falder Åbent Hus på disse datoer:
- Den 13. januar
- Den 3. februar
- Den 10. marts
- Den 7. april
- Den 12. maj
- Den 9. juni
- Den 8. september
- Den 13. oktober
- Den 10. november
- Den 8. december
Her vil nogle af dagplejens medarbejdere samt leder forsøge at svare på spørgsmål vedr. dagplejen og start i institution.
Tilmelding er ikke nødvendig. Ved spørgsmål kan du kontakte dagplejeleder Pia Riis Brendstrup, mobil 7216 5413.
De pædagogiske læreplaner beskriver og dokumenterer institutionernes pædagogiske praksis og danner udgangspunkt for refleksioner over det pædagogiske arbejde.
Alle dagtilbud i Furesø Kommune, arbejder efter disse lærepladser.
Dagplejens kan læses her:
Center for Dagtilbud og Skole fører tilsyn med kommunale dagtilbud, den kommunale dagpleje, selvejende daginstitutioner og private daginstitutioner.
Her kan du læse mere om rammerne for pædagogisk tilsyn i Furesø Kommune, samt se rapporter for de seneste tilsynsbesøg i Dagplejen:
Tilsynsrapport - Dagplejen, 2023
Drejebog for tilsynsbesøg & tilsynsrapport for Dagplejen 2022.pdf
Bliv dagplejer i Furesø Kommune
Vil du arbejde med børn og have en fleksibel hverdag med din egen dagsorden? Så bliv dagplejer. På videoen kan du høre leder af Furesø Dagpleje, Pia Riis Brendstrup, fortælle om at arbejde som dagplejer i Furesø Kommune. Du møder også Julie Drewes Jensen, som har valgt at få sine børn passet i Dagplejen.
Yderligere informationer
Digital pladsanvisning
Skriv dit barn op, søg økonomisk friplads, meld dit barn ud
Kontakt
Ring til os
Dagplejeleder Pia Brendstrup